Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

15. oktober 1962 (EFT 1962 P 97 side 2437)

FORRETNINGSORDEN

for Europa-Parlamentet

I overensstemmelse med

artikel 25 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,

artikel 142 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og

artikel 112 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

Europa-Parlamentet vedtog sin forretningsorden på mødet den 23. juni 1958 og ændrede den i overensstemmelse med beslutningerne af 25. september og 21. november 1959, 31. marts og 28. juni 1960, 26. juni 1961, 30. marts og 27. juni 1962.

Teksten, der er behørigt revideret og suppleret, er offentliggjort nedenfor.

KAPITEL I

PARLAMENTETS SAMLINGER

Artikel 1

SAMLINGER

1. Parlamentet afholder en årlig samling.

2. Det træder sammen den anden tirsdag i maj og den tredje tirsdag i oktober og har fuld beføjelse til at træffe afgørelse om længden af mødepauserne.

3. Det skal indkaldes ekstraordinært af sin formand, efter anmodning fra et flertal af dets medlemmer eller efter anmodning fra Den Høje Myndighed, en af de europæiske Kommissioner eller et af Rådene.

Artikel 2

MØDESTED

1. Parlamentet afholder sine plenarmøder og udvalgsmøder på det sted, hvor dets hjemsted er fastsat i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser.

2. Parlamentet kan dog under særlige omstændigheder og ved en beslutning vedtaget af et flertal af dets medlemmer beslutte at afholde et eller flere plenarmøder uden for institutionens hjemsted.

3. Hvert udvalg kan beslutte at anmode om, at et eller flere møder afholdes uden for institutionens hjemsted. Den begrundede anmodning sendes til Parlamentets formand, som forelægger den for Præsidiet. I hastetilfælde kan formanden træffe afgørelsen alene. Enhver negativ afgørelse truffet af Præsidiet eller formanden skal begrundes.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL II

PRØVELSE AF MANDATER OG VALG AF PRÆSIDIUM

Artikel 3

FORMANDSKAB FOR DET ÆLDSTE MEDLEM

1. Ved begyndelsen af den samling, der åbnes efter den 1. marts hvert år, fungerer den ældste repræsentant som formand, indtil valget af formand er bekendtgjort.

2. Ingen debat, hvis emne ikke er valg af formand, konstituering af valgbarhedsnævnet eller sidstnævntes beretning, kan finde sted under den ældste repræsentants formandskab.

Artikel 4

VALGS PRØVELSE

1. Ved begyndelsen af den mødeperiode, der åbnes efter den 1. marts hvert år, har et udvalg bestående af ti repræsentanter, der udvælges ved lodtrækning, til opgave at undersøge repræsentanternes mandater og straks aflægge beretning til Parlamentet.

2. Udvalget undersøger klager og vurderer udnævnelsernes formelle rigtighed og deres overensstemmelse med traktaternes bestemmelser.

3. Hvis prøvelsen af mandaterne skal finde sted på et andet tidspunkt end det, der er nævnt i stk. 1, kan Parlamentet træffe afgørelse på forslag af Præsidiet uden en betænkning fra Mandatudvalget.

4. I tilfælde af uenighed henvises sagen til Udvalget for Mandatoptagelse, der kan supplere med lodtrækning.

5. En repræsentant, hvis mandat endnu ikke er prøvet, har midlertidigt sæde i Parlamentet eller dets udvalg med samme rettigheder som andre medlemmer af Parlamentet.

Artikel 5

AFSLUTNING AF REPRÆSENTANTERNES MANDATPERIODE

1. Repræsentanternes mandat ophører enten ved udløbet af det mandat, der er tillagt dem i henhold til traktaternes bestemmelser, eller ved dødsfald, fratræden, ugyldiggørelse fra Parlamentets side eller tab af det nationale parlamentariske mandat.

2. I sidstnævnte tilfælde kan repræsentanten, forudsat at den oprindelige embedsperiode ikke er udløbet, forblive i sit embede, indtil hans efterfølger er udpeget.

Artikel 6

PARLAMENTETS EMBEDSMÆND

1. Parlamentets Præsidium består af en formand og otte næstformænd.

2. Præsidiet vælges efter prøvelse af mandaterne for et flertal af repræsentanterne.

3. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Artikel 7

VALG AF FORRETNINGSUDVALG

1. Ved begyndelsen af den session, der åbnes efter den 1. marts hvert år, vælges formanden og næstformændene ved hemmelig afstemning; fire stemmetællere, der vælges ved lodtrækning, er ansvarlige for optællingen af stemmerne.

2. Formanden vælges først. Kandidaturer indgives før hver afstemning til det ældste medlem, som underretter Parlamentet herom. Hvis ingen kandidat efter tre afstemninger har opnået et absolut flertal af de afgivne stemmer, er de eneste kandidater til den fjerde afstemning de to repræsentanter, der fik flest stemmer ved den tredje afstemning; i tilfælde af stemmelighed erklæres den ældste kandidat for valgt.

3. Så snart formanden er valgt, skal det ældste medlem forlade sin plads.

4. De otte næstformænd vælges derefter på samme stemmeseddel. De, der opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, er valgt i første runde. Hvis antallet af valgte kandidater er mindre end antallet af pladser, der skal besættes, afholdes der en anden valgrunde på samme vilkår for de kandidater, der endnu ikke er valgt. Hvis en tredje valgrunde er nødvendig, skal valget vindes med relativt flertal for de resterende pladser, der skal besættes, og i tilfælde af stemmelighed erklæres de ældste kandidater for valgt.

5. Næstformændenes rangorden bestemmes af den rækkefølge, de blev valgt i, og i tilfælde af stemmelighed af deres alder.

6. Hvis formanden eller en næstformand skal afløses, vælges afløseren i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.

7. Hvis pladsen bliver ledig i en mødeperiode eller i en pause i mødet, følges følgende procedure i afventning af det valg, der er fastsat i foregående afsnit.

Den gruppe, som det medlem, hvis plads er blevet ledig, tilhører, indstiller en kandidat til at blive midlertidigt medlem af Præsidiet.

Denne nominering forelægges for Præsidiet til godkendelse.

Det midlertidige medlem af forretningsudvalget sidder i forretningsudvalget med samme rettigheder som en næstformand.

Hvis det er formandens plads, der er ledig, varetager første næstformand formandens opgaver.

8. Parlamentsmedlemmer, der er en del af en national regering, kan ikke være medlemmer af Præsidiet.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL III

FORMANDSKAB, DISCIPLIN OG INTERNT ORDEN

Artikel 8

FORMANDSKAB

1. Formanden åbner, afbryder og afslutter møderne. Han leder Parlamentets arbejde, påser overholdelsen af forretningsordenen, opretholder ro og orden, giver ordet, erklærer forhandlingerne for afsluttet, sætter spørgsmål under afstemning og bekendtgør afstemningsresultaterne. Han sender de meddelelser, der falder inden for deres ansvarsområde, til udvalgene.

2. Formanden kan kun tage ordet under en forhandling for at gøre rede for spørgsmålet og for at tage det op igen; hvis han ønsker at tage ordet, skal han forlade stolen og må ikke genoptage den, før forhandlingen om spørgsmålet er afsluttet.

Artikel 9

NÆSTFORMÆND

Hvis formanden er fraværende eller forhindret i at deltage, eller hvis han har taget ordet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, erstattes han af en af næstformændene i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5.

Artikel 10

DISCIPLIN

1. Formanden skal kalde enhver repræsentant, der forstyrrer mødet, til orden.

2. I tilfælde af en anden eller efterfølgende forseelse skal formanden igen kalde repræsentanten til orden og notere dette i protokollen.

3. I tilfælde af en yderligere forseelse kan formanden udelukke repræsentanten fra mødelokalet for resten af mødet.

4. I de mest alvorlige tilfælde kan formanden foreslå Parlamentet, at der foretages et mistillidsvotum, som automatisk medfører øjeblikkelig udelukkelse fra salen og forbud mod at deltage igen i en periode på to til fem dage. Den repræsentant, mod hvem der anmodes om denne disciplinære foranstaltning, har ret til at blive hørt.

5. Mistillidsvotum afgives siddende og stående og uden debat.

Artikel 11

SIKKERHED I MØDESALEN OG PÅ TILHØRERPLADSERNE

1. Med undtagelse af repræsentanterne, medlemmerne af Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionerne og Rådene, Parlamentets generalsekretær, de ansatte, der er indkaldt til at udføre deres opgaver, samt eksperter og tjenestemænd fra Fællesskaberne, jf. artikel 31, stk. 4, har ingen adgang til mødesalen.

2. Kun personer, der er i besiddelse af et kort, som formanden eller Parlamentets generalsekretær har udstedt til dette formål, har adgang til tilhørerpladserne.

3. Medlemmer af offentligheden, der har adgang til tilhørerpladserne, skal blive siddende og iagttage tavshed. Enhver person, der udviser bifald eller misbilligelse, skal straks bortvises af dørmændene.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL IV

DAGSORDEN FOR FORMANDSUDVALGETS EKSTRAORDINÆRE MØDE

Artikel 12

FORMANDSUDVALGET

Formandskabet består af Parlamentets formand, som er formand for udvalget, næstformændene, udvalgsformændene og formændene for de politiske grupper. I tilfælde af fravær eller forfald erstattes formanden af en af Parlamentets næstformænd, jf. artikel 7, stk. 5, og udvalgsformændene af en af næstformændene for de pågældende udvalg. Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen og Rådene kan af formanden indbydes til at deltage i møderne.

Artikel 13

UDARBEJDELSE AF DAGSORDENEN

1. Dagsordenen for Parlamentets møder opstilles af Præsidiet, der suppleres af formændene for de politiske grupper, på grundlag af oplysninger fra Formandskabet.

2. Formanden forelægger det udvidede Præsidiums forslag for Parlamentet til godkendelse, som kan ændre dem.

3. Inden mødet hæves, underretter formanden Parlamentet om dato, klokkeslæt og dagsorden for det næste møde.

Artikel 14

FORDELING AF RAPPORTER

Medmindre der er tale om en uopsættelig sag som omhandlet i artikel 15, kan der kun indledes forhandling om en betænkning, der er omdelt mindst 24 timer forinden.

Artikel 15

UOPSÆTTELIGHED

1. Formanden, ti repræsentanter, Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller Rådene kan foreslå Parlamentet, at en forhandling indledes som hastesag.

2. Det sker automatisk, hvis en tredjedel af Parlamentets medlemmer skriftligt anmoder herom.

3. Uopsættelighed giver absolut prioritet til optagelse på dagsordenen.

4. Hvis Parlamentet beslutter, at en sag er uopsættelig, kan den drøftes uden betænkning eller på grundlag af en simpel mundtlig betænkning fra det pågældende udvalg.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL V

ANVENDELSE AF SPROG OG OFFENTLIGGØRELSE AF FORHANDLINGERNE

Artikel 16

OFFICIELLE SPROG OG OVERSÆTTELSE

1. Parlamentets officielle sprog er: nederlandsk, fransk, tysk og italiensk.

2. Alle Parlamentets dokumenter skal udfærdiges på disse officielle sprog.

Artikel 17

TOLKNING UNDER PARLAMENTETS MØDER

Taler og indlæg på et af de officielle sprog tolkes simultant til hvert af de øvrige officielle sprog og til ethvert andet sprog, som Præsidiet finder nødvendigt.

Artikel 18

TOLKNING UNDER UDVALGSMØDER

Hvis der er behov for tolkning i et udvalg, skal det ske til hvert af de officielle sprog, medmindre et eller flere af disse sprog fraviges efter fælles aftale.

Artikel 19

OFFENTLIGGØRELSE AF DEBATTER

Parlamentets forhandlinger er offentlige, medmindre Parlamentet træffer anden afgørelse.

Artikel 20

PROTOKOLLER

1. Protokollen for hvert møde, der indeholder Parlamentets beslutninger og navnene på talerne, omdeles mindst en halv time før åbningen af det næste møde.

2. Ved begyndelsen af hvert møde forelægger formanden Parlamentet protokollen fra det foregående møde; protokollen fra det sidste møde i sessionen eller mødeperioden forelægges Parlamentet til godkendelse, inden sessionen afsluttes eller udsættes. Hvis der ikke er nogen indvendinger, erklæres den for vedtaget.

3. Hvis der gøres indsigelse mod protokollen, træffer Parlamentet i givet fald afgørelse om, hvorvidt der skal tages hensyn til de ønskede ændringer.

4. Protokollen underskrives af formanden og generalsekretæren og opbevares i Parlamentets arkiv. Den offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende inden for en måned.

Artikel 21

SAMMENFATTENDE REFERAT

Der udarbejdes et sammendrag af forhandlingerne på hvert møde, som omdeles på de officielle sprog.

Artikel 22

DET FULDSTÆNDIGE FORHANDLINGSREFERAT

1. Der udarbejdes et fuldstændigt referat af forhandlingerne på hvert møde på de officielle sprog.

2. Talerne skal returnere det fuldstændige referat af deres indlæg til sekretariatet senest dagen efter den dag, hvor de har fået det tilsendt.

3. Det fuldstændige referat offentliggøres i et bilag til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL VI

AFVIKLING AF MØDER OG FORRETNINGSORDEN

Artikel 23

GENEREL RAPPORT FRA DEN HØJE MYNDIGHED OG DE EUROPÆISKE UDVALG

1. Den almindelige beretning om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs virksomhed og om dets administrationsudgifter og de almindelige beretninger om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs virksomhed trykkes og omdeles, så snart de er offentliggjort.

2. De forskellige dele af disse beretninger henvises til behandling i de kompetente udvalg.

Artikel 24

FORSLAG OM MISTILLIDSVOTUM

1. Enhver repræsentant kan indgive et forslag om mistillidsvotum til Parlamentets formand om Den Høje Myndighed eller en af de europæiske Kommissioner.

2. Et forslag om mistillidsvotum skal indgives skriftligt, mærkes »forslag om mistillidsvotum« og begrundes. Det skal trykkes og distribueres på de officielle sprog. Det meddeles Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen, som det er rettet til.

3. Et forslag om mistillidsvotum til Den Høje Myndighed kan kun antages på grundlag af Den Høje Myndigheds generelle rapport.

4. Formanden giver meddelelse om forslagets fremsættelse, så snart han eller hun har modtaget det, hvis Parlamentet er samlet, eller ved begyndelsen af det første relevante møde. Debatten om mistillidsvotummet kan ikke indledes før tidligst 24 timer efter, at der er givet meddelelse om dets fremsættelse. Afstemningen om mistillidsvotummet kan ikke finde sted før mindst tre klare dage efter denne meddelelse. Den foretages ved offentlig afstemning ved navneopråb.

5. Hvis mistillidsvotummet vedtages med et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer og et flertal af Parlamentets medlemmer, meddeles dette til formanden for Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen, som mistillidsvotummet er rettet til.

6. Opnås det fornødne flertal ikke, fortsætter Parlamentet sine forhandlinger.

Artikel 25

ANMODNING OM UDTALELSE ELLER HØRING AF RÅDENE, DEN HØJE MYNDIGHED ELLER EUROPA-KOMMISSIONERNE

1. Anmodninger om udtalelser eller høringer fra Rådet, Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg.

2. Parlamentets beslutning, der vedtages efter anmodningen om udtalelse eller høring, sendes straks til formanden for den anmodende institution. Hvis anmodningen kommer fra formanden for Rådet, meddeles beslutningen også til den pågældende Høje Myndighed eller Europa-Kommission.

Artikel 26

DRØFTELSE AF BUDGETTET

1. Den årsberetning, der forelægges af Den Høje Myndighed, og navnlig de dokumenter vedrørende Fællesskabets udgifter og indtægter, der er vedlagt som bilag, danner grundlag for budgetdrøftelserne vedrørende Fællesskabet.

2. Budgetforslagene for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg, om hvis betænkning Parlamentet indkaldes til afstemning.

Artikel 27

ÆNDRINGER AF PROCEDUREN FOR GENNEMFØRELSE AF TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB

1. De forslag til ændringer, der udarbejdes af Den Høje Myndighed og Det Særlige Ministerråd ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 95, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, trykkes samtidig med den udtalelse om overensstemmelse, som Domstolen afgiver om disse tekster. Disse dokumenter omdeles og henvises til det kompetente udvalg. Udvalgets betænkning afsluttes kun med vedtagelse eller forkastelse af ændringsforslaget som helhed.


2. Der kan ikke stilles ændringsforslag, og delt afstemning er ikke tilladt. Ændringsforslaget i sin helhed kan kun vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og et flertal på to tredjedele af Parlamentets medlemmer.

3. Ethvert parlamentsmedlem kan fremsætte et beslutningsforslag til Den Høje Myndighed og Det Særlige Ministerråd om ændring af traktaten inden for rammerne af artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Sådanne beslutningsforslag trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg. De kan kun vedtages af Parlamentet med et flertal af dets medlemmer.

Artikel 28

PARLAMENTSBESLUTNINGER RETTET TIL DEN HØJE MYNDIGHED, EUROPÆISKE UDVALG ELLER RÅD

Enhver repræsentant kan fremsætte et forslag til beslutning rettet til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionerne eller Rådene. Sådanne forslag trykkes, omdeles og henvises til det kompetente udvalg.

Artikel 29

RÆKKEFØLGEN AF DEBATTERNE

1. Debatten baseres på det kompetente udvalgs betænkning. Kun beslutningsforslaget sættes til afstemning i Parlamentet.

2. Når den generelle debat og gennemgangen af teksterne er afsluttet, kan der kun afgives stemmeforklaringer før afstemningen om teksten som helhed.

Artikel 30

ÆNDRINGER

1. Enhver repræsentant kan stille og udvikle ændringsforslag.

2. Ændringsforslag skal vedrøre den tekst, som de søger at ændre. De skal indgives skriftligt. Formanden træffer afgørelse om deres antagelighed. Medmindre parlamentet beslutter andet, kan de kun sættes til afstemning, hvis de er trykt og omdelt på de officielle sprog.

3. Ændringsforslag har forrang for den tekst, de vedrører, og sættes under afstemning før denne.

4. Hvis to eller flere ændringsforslag, der gensidigt udelukker hinanden, vedrører samme del af teksten, har det ændringsforslag, der afviger mest fra udvalgets tekst, forrang og sættes først til afstemning. Hvis det vedtages, forkastes de andre ændringsforslag; hvis det forkastes, sættes det ændringsforslag, der derefter har prioritet, til afstemning og så fremdeles for hvert af de følgende ændringsforslag. Hvis der er tvivl om prioriteringen, afgør formanden det.

5. Der kan altid anmodes om henvisning til fornyet udvalgsbehandling. Henvisning til fornyet udvalgsbehandling sker automatisk, hvis udvalget anmoder om det. Parlamentet kan fastsætte en frist for, hvornår udvalget skal fremlægge sine konklusioner om de henviste ændringsforslag. Henvisning af et ændringsforslag afbryder ikke nødvendigvis debatten.

Artikel 31

RET TIL AT TALE

1. Ingen repræsentant må tage ordet, medmindre formanden opfordrer ham til det. Taleren skal tale fra sin plads og henvende sig til formanden; formanden kan opfordre ham til at komme op på talerstolen.

2. Repræsentanter, der anmoder om ordet, opføres i den rækkefølge, de anmoder om det. Hvis de anmoder om det, kan formændene for de politiske grupper, der taler på vegne af deres gruppe, eller talere, der er stedfortrædere for formændene i denne egenskab, dog få fortrinsret. Ingen kan få ordet mere end to gange om samme emne, medmindre formanden giver tilladelse til det. Formanden og ordføreren for de berørte udvalg skal dog høres, hvis de anmoder om det.

Efter forslag fra formanden kan Parlamentet beslutte at begrænse taletiden.

3. En taler må ikke afbrydes. Han kan dog med formandens tilladelse afbryde sit indlæg for at give en anden repræsentant mulighed for at stille et spørgsmål til ham om et bestemt punkt i hans indlæg.

4. Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionerne og Rådene høres på deres anmodning. De kan lade sig bistå af eksperter eller tjenestemænd fra Fællesskaberne, som ikke har taleret.

5. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 3 gives en taler, der anmoder om ordet til en bemærkning til forretningsordenen, straks ordet. Formanden kan uden forhandling beslutte, hvad der skal ske med hensyn til bemærkningen til forretningsordenen.

6. Ordet gives, men først ved mødets afslutning, til repræsentanter, der anmoder om det i en personlig sag.

7. Taletiden er begrænset til fem minutter for indlæg om protokollen fra det foregående møde, stemmeforklaringer, procedureforslag, indlæg til forretningsordenen og personlige anliggender.

8. Hvis en taler afviger fra emnet, skal formanden kalde ham til orden igen. Hvis en taler to gange er blevet kaldt til orden under den samme diskussion, kan formanden tredje gang afbryde ham for resten af diskussionen om det samme emne.

9. Formanden kan, uden at det berører hans øvrige disciplinære beføjelser, lade indlæggene fra repræsentanter, der ikke på forhånd har fået ordet, eller som beholder det ud over den tid, der er tildelt dem, slette fra mødereferatet.

Artikel 32

FORSLAG TIL FORRETNINGSORDENEN

1. Den repræsentant, der anmoder om ordet i forbindelse med et procedureforslag, har fortrinsret:

a) til at stille det foregående spørgsmål;

b) til at foreslå udsættelse af debatten;

c) til at anmode om afslutning af debatten.

2. Sådanne anmodninger har forrang for hovedspørgsmålet, hvis drøftelse de suspenderer.

3. Kun forslagsstilleren, en taler »for« og en taler »imod« samt formanden eller ordføreren for de berørte udvalg kan få ordet.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL VII

AFSTEMNING

Artikel 33

AFSTEMNING

1. Parlamentet er altid beslutningsdygtigt med henblik på forhandlinger, fastlæggelse af dagsordenen og godkendelse af protokollen.

2. Parlamentet er beslutningsdygtigt, når et flertal af repræsentanterne er til stede.

3. Enhver afstemning, der ikke sker ved navneopråb, er gyldig uanset antallet af stemmeberettigede, hvis formanden ikke, inden afstemningen indledes, er blevet anmodet om at konstatere antallet af tilstedeværende repræsentanter på anmodning af mindst ti repræsentanter.

4. Afstemning ved navneopråb er kun gyldig, hvis Parlamentet er beslutningsdygtig.

5. Hvis Parlamentet ikke er beslutningsdygtig, sættes afstemningen på dagsordenen for næste møde.

Artikel 34

STEMMERETTIGHEDER

Retten til at stemme er en personlig ret. Det er forbudt at stemme ved fuldmagt.

Artikel 35

AFSTEMNINGSMETODER

1. Parlamentet stemmer normalt ved håndsoprækning.

2. Hvis der er tvivl om resultatet af en håndsoprækning, høres Parlamentet både siddende og stående.

3. Hvis der er tvivl om resultatet af den anden håndsoprækning, eller hvis mindst ti repræsentanter anmoder herom, eller hvis der kræves et særligt flertal, foretages afstemningen ved navneopråb.

4. Der foretages navneopråb i alfabetisk rækkefølge, begyndende med navnet på den repræsentant, der er trukket ved lodtrækning. Formanden stemmer til sidst. Afstemningen foretages højt og udtrykkes som »ja«, »nej« eller »hverken for eller imod«. I tilfælde af vedtagelse eller forkastelse tages kun stemmerne »for« eller »imod« i betragtning ved beregning af antallet af afgivne stemmer. Hvis der er stemmelighed, er forslaget forkastet. Stemmerne tælles op af formanden, som meddeler resultatet af afstemningen. Stemmerne noteres i mødereferatet i alfabetisk rækkefølge efter repræsentanternes navne.

5. Afstemning om udnævnelser sker ved hemmelig afstemning. Kun stemmesedler med navnene på de indstillede personer tages i betragtning ved beregningen af antallet af afgivne stemmer.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL VIII

GRUPPER OG UDVALG

Artikel 36

GRUPPER

1. Repræsentanterne kan organisere sig i grupper på grundlag af politisk tilhørsforhold.

2. Grupper dannes efter indgivelse til parlamentsformanden af en erklæring om konstituering, der indeholder gruppens navn, medlemmernes underskrifter og en angivelse af dens præsidium.

3. Denne erklæring offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Intet medlem kan optræde på listen for mere end én gruppe.

5. Det mindste antal medlemmer, der kræves for at danne en gruppe, er sytten.

Artikel 37

DANNELSE AF UDVALG

1. Parlamentet nedsætter permanente eller midlertidige, almindelige eller særlige udvalg og fastsætter deres beføjelser. Hvert udvalgs præsidium består af en formand og en eller to næstformænd. Parlamentsmedlemmer, der er medlemmer af en national regering, kan ikke være medlemmer af udvalgenes præsidier.

2. Udvalgsmedlemmerne vælges ved begyndelsen af den session, der åbnes efter den 1. marts hvert år. Indstillingerne sendes til Præsidiet, som forelægger forslag for Parlamentet under hensyntagen til en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske tendenser.

3. I tilfælde af uenighed træffer Parlamentet afgørelse ved hemmelig afstemning.

4. Udskiftning af udvalgsmedlemmer som følge af ledige pladser kan besluttes foreløbigt af Parlamentets Præsidium efter aftale med de berørte parter og under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 2 ovenfor.

5. Sådanne ændringer forelægges Parlamentet til ratifikation på dets næste møde.

Artikel 38

UDVALGENES KOMPETENCE

1. Udvalgene har til opgave at behandle spørgsmål, som henvises til dem af Parlamentet eller af Parlamentets Præsidium i perioden mellem to sessioner eller ved afbrydelse af en session.

2. Hvis et udvalg erklærer, at det ikke er kompetent til at behandle et spørgsmål, eller i tilfælde af kompetencekonflikt mellem to eller flere udvalg, forelægges spørgsmålet om kompetence for Parlamentet.

3. Hvis mere end ét udvalg er kompetent til at behandle et spørgsmål, udpeger Parlamentet efter forslag fra Præsidiet et udvalg som korresponderende udvalg og de øvrige udvalg som udvalg, der anmodes om en udtalelse. I hastesager kan Præsidiet træffe en foreløbig afgørelse indtil næste møde. Antallet af udvalg, som et spørgsmål henvises til på samme tid, må dog ikke overstige tre, medmindre der i begrundede tilfælde træffes beslutning om at fravige denne regel.

Artikel 39

INDKALDELSE AF UDVALG - UNDERUDVALG - OPGAVER

1. Udvalgene træder sammen efter indkaldelse fra deres formand eller på initiativ af Parlamentets formand, under eller uden for mødeperioderne.

2. Ethvert udvalg kan af hensyn til sit arbejde udpege et eller flere underudvalg blandt sine medlemmer, hvis sammensætning og kompetence det fastsætter. Underudvalgene aflægger rapport til det udvalg, der har nedsat dem.

3. To eller flere udvalg eller underudvalg kan i fællesskab undersøge spørgsmål inden for deres kompetenceområde, men kan ikke træffe fælles beslutninger.

4. Ethvert udvalg kan med samtykke fra Parlamentets Præsidium give et eller flere af sine medlemmer til opgave at gennemføre en undersøgelsesmission.

Artikel 40

DELTAGELSE I UDVALGENE

1. Udvalgsmøder er ikke offentlige, medmindre udvalget træffer anden beslutning.

2. Den Høje Myndighed, Kommissionerne og Rådene samt enhver person kan efter særlig beslutning truffet af udvalget inviteres til at deltage i eller tale på et møde.

3. Ethvert medlem af udvalget kan på møderne erstattes af et andet parlamentsmedlem, som han eller hun vælger som stedfortræder. Stedfortræderens navn skal på forhånd meddeles udvalgsformanden.

4. Stedfortrædere kan sidde i underudvalg på samme betingelser.

5. Medmindre udvalget beslutter andet, kan repræsentanter deltage i møder i udvalg, som de ikke er medlem af, men de kan ikke deltage i deres drøftelser.

6. Sådanne repræsentanter kan dog bemyndiges af udvalget til at deltage i dets arbejde med rådgivende funktion.

Artikel 41

PROCEDURE I UDVALG

1. Bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, og artikel 35, stk. 5 (valg af embedsmænd), artikel 30 (ændringsforslag), artikel 31 (taleret) og artikel 32 (procedureforslag) finder generelt anvendelse på udvalgets møder.

2. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når en tredjedel af dets medlemmer er til stede. Hvis en sjettedel af udvalgets medlemmer anmoder herom, inden en afstemning påbegyndes, er afstemningen dog kun gyldig, hvis antallet af stemmeberettigede når op på et absolut flertal af udvalgets medlemmer.

3. Afstemninger i udvalget foregår ved håndsoprækning, medmindre en repræsentant anmoder om afstemning ved navneopråb.

4. Udvalgsformanden deltager i debatterne og afstemningerne, men har ikke afgørende stemme.

5. Valg til præsidiet sker ved hemmelig afstemning uden debat. Der stemmes med absolut flertal af de afgivne stemmer, dog kræves der relativt flertal ved anden valgrunde, hvis det er nødvendigt.

6. Den procedure, der er vedtaget for udvalgene, gælder for underudvalgene.

7. Referatet af hvert udvalgsmøde sendes til alle udvalgsmedlemmer og forelægges udvalget til godkendelse på dets næste møde.

8. Derudover udarbejdes der et kortfattet referat af drøftelserne, som, medmindre udvalget beslutter andet, ikke omdeles, men forbliver tilgængeligt for alle repræsentanter.

9. Medmindre udvalget beslutter andet, offentliggøres kun vedtagne rapporter og pressemeddelelser, der er udarbejdet under formandens ansvar.

Artikel 42

UDVALGETS RAPPORTER

1. Udvalgene udpeger en ordfører for hvert emne, som er ansvarlig for at udarbejde udvalgets betænkning og støtte den over for Parlamentet. Et udvalgs endelige betænkning skal indeholde en begrundelse og et beslutningsforslag.

2. Begrundelsen skal især nævne resultatet af afstemningen om betænkningen som helhed og, hvis udvalgets udtalelse ikke er enstemmig, angive mindretallets udtalelse.

Artikel 43

1. Ønsker det udvalg, hvortil en sag oprindelig var henvist, at høre et andet udvalgs udtalelse, eller ønsker et andet udvalg at udtale sig om betænkningen fra det udvalg, hvortil en sag oprindelig var henvist, kan det i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, anmode Parlamentets formand om, at det ene udvalg udpeges som korresponderende udvalg, og at det andet udvalg anmodes om at afgive udtalelse.

2. Det udvalg, der anmodes om en udtalelse, kan meddele sin udtalelse til det kompetente udvalg, enten mundtligt ved formanden eller ordføreren eller skriftligt. Det skal så vidt muligt i form af en sammenligning med de forskellige punkter i det korresponderende udvalgs betænkning gøre opmærksom på eventuelle konklusioner, der afviger fra disse punkter.

3. Det korresponderende udvalg skal tage hensyn til udtalelsen fra det udvalg, der henvises til, i sin betænkning og i sit beslutningsforslag eller, hvis det ikke gør det, vedlægge denne udtalelse som bilag til betænkningen.

4. Hvis det udvalg, som sagen er henvist til, ikke er i stand til at afgive udtalelse, inden det korresponderende udvalgs betænkning er endeligt vedtaget, kan det pålægge sin formand eller ordfører at forelægge udtalelsen fra det udvalg, som sagen er henvist til, for Parlamentet under drøftelsen af betænkningen, forudsat at det underretter Parlamentets formand herom, inden drøftelsen af betænkningen påbegyndes.

5. Udtalelsen fra det udvalg, der er blevet anmodet om en udtalelse, kan indeholde ændringsforslag til betænkningen og til det kompetente udvalgs beslutningsforslag, men ikke noget beslutningsforslag.

6. Formanden og ordføreren for det udvalg, der er blevet anmodet om en udtalelse, kan deltage i møderne i det korresponderende udvalg med rådgivende funktion, for så vidt disse møder vedrører det fælles spørgsmål. I særlige tilfælde kan det udvalg, der anmodes om en udtalelse, udpege op til fem andre medlemmer, som efter aftale med formanden for det korresponderende udvalg kan deltage i det korresponderende udvalgs møder med rådgivende funktion, for så vidt angår det fælles spørgsmål.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL IX

SPØRGSMÅL

Artikel 44

SKRIFTLIGE SPØRGSMÅL

1. Enhver repræsentant kan stille spørgsmål til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller Rådet med henblik på at få et skriftligt svar. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, som videresender dem til den pågældende institution.

2. Spørgsmål, der er blevet besvaret, offentliggøres sammen med svaret i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Spørgsmål, der ikke er blevet besvaret inden for en måned af Den Høje Myndighed og Europa-Kommissionen og inden for to måneder af Rådet, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 45

MUNDTLIGE FORESPØRGSLER UDEN DEBAT

1. Spørgsmål til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller Rådet kan stilles af enhver repræsentant med henblik på optagelse på Parlamentets dagsorden og behandles efter proceduren for mundtlige forespørgsler uden forhandling. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, som videresender dem til den pågældende institution. Denne meddelelse skal være Den Høje Myndighed og Europaudvalget i hænde senest en uge før åbningen af det møde, hvor spørgsmålet skal sættes på dagsordenen, og senest seks uger før samme dato, når det drejer sig om spørgsmål til Rådet. Spørgsmål, der indgives efter disse frister, kan kun behandles efter aftale med de institutioner, som de er indgivet til.

2. Spørgsmålene skal være præcise og vedrøre specifikke punkter og ikke generelle problemer. Parlamentet afsætter højst en halv dag pr. mødeperiode til mundtlig besvarelse af sådanne spørgsmål. Spørgsmål, der ikke kan besvares inden for denne tid, vil efter spørgerens valg blive udskudt til næste mødeperiode eller omdannet til spørgsmål til skriftlig besvarelse.

3. Spørgeren læser sit spørgsmål op; han/hun kan tale om emnet i højst ti minutter. Et medlem af den pågældende institution svarer kort. I tilfælde af spørgsmål til Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen kan spørgeren stille et eller to supplerende spørgsmål, som repræsentanten for den pågældende institution giver et kort svar på.

Artikel 46

MUNDTLIGE FORESPØRGSLER MED DEBAT

1. Spørgsmål til Den Høje Myndighed, Europa-Kommissionen eller Rådet kan indgives på initiativ af et udvalg, en politisk gruppe eller mindst fem repræsentanter med henblik på optagelse på Parlamentets dagsorden og behandles efter proceduren for mundtlige forespørgsler med forhandling. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, som forelægger dem for Det Udvidede Præsidium på det næste møde, hvor dagsordenen udarbejdes.

2. Det udvidede præsidium beslutter, om Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen skal høres. Den beslutter derefter, om spørgsmålet skal omdannes til et spørgsmål til skriftlig besvarelse, eller om det skal behandles efter proceduren for mundtlige spørgsmål uden debat på de betingelser, der er fastsat i artikel 45, eller om det skal behandles efter proceduren med debat på de betingelser, der er fastsat nedenfor.

Når spørgsmålet stilles af en politisk gruppe, er proceduren med debat automatisk.

Spørgeren og de berørte institutioner underrettes straks om Det Udvidede Præsidiums afgørelse.

Proceduren med debat kan kun foreslås, hvis spørgsmålet kan meddeles mindst en uge før begyndelsen af det møde, hvor spørgsmålet vil blive sat på dagsordenen, når der er tale om spørgsmål til Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen, og mindst seks uger før samme dato, når der er tale om spørgsmål til Rådet.

I hastetilfælde kan formanden beslutte at foreslå Parlamentet direkte at opføre en forespørgsel på dagsordenen, som ikke kunne forelægges Det Udvidede Præsidium på ovennævnte betingelser. Sådanne spørgsmål samt spørgsmål, der ikke kan forelægges inden for ovennævnte frister, kan kun foreslås med samtykke fra de institutioner, som spørgsmålet er rettet til.

3. En af forfatterne til spørgsmålet har højst tyve minutter til at udvikle det. Et medlem af den pågældende institution skal svare. Talere, der ønsker at tage ordet, kan højst tale i ti minutter og må kun tale én gang.

4. For at afslutte debatten om et spørgsmål til Den Høje Myndighed eller Europa-Kommissionen kan et udvalg, en politisk gruppe eller fem repræsentanter indgive et beslutningsforslag til formanden med anmodning om øjeblikkelig afstemning.

Så snart beslutningsforslaget er omdelt, stemmer Parlamentet først om anmodningen om øjeblikkelig afstemning, eventuelt efter at have hørt en af forslagsstillerne. Derefter kan der kun afgives stemmeforklaringer.

Hvis det besluttes, at sagen er uopsættelig, sættes beslutningsforslaget til afstemning uden henvisning til fornyet udvalgsbehandling. Der kan kun afgives stemmeforklaringer.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL X

INDGIVELSE OG BEHANDLING AF ANDRAGENDER

Artikel 47

ANDRAGENDER

1. Andragender til Parlamentet skal indeholde navn, titel, nationalitet og bopæl for hver af underskriverne.

2. De henvises af formanden til behandling i et af de udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 37, stk. 1, og som først skal undersøge, om de falder inden for rammerne af Fællesskabernes virksomhed.

3. Andragender, der erklæres for antagelige, henvises med udvalgets udtalelse enten til Den Høje Myndighed eller til Europa-Kommissionen eller til Rådet. Det udvalg, som andragendet er henvist til, kan afgive en betænkning til Parlamentet.

4. Andragender, der opfylder betingelserne i stk. 1, opføres i et generelt register i den rækkefølge, hvori de modtages.

Disse andragender samt beslutningen om at henvise dem til fornyet behandling eller om at tage dem til efterretning på de i stk. 3 fastsatte betingelser meddeles på et offentligt møde. Disse meddelelser optages i protokollen. Andrageren underrettes.

Teksten til andragender, der er opført på listen, og teksten til udvalgets udtalelse, der ledsager henvisningen af andragendet, deponeres i Parlamentets arkiv, hvor de kan konsulteres af enhver repræsentant.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL XI

PARLAMENTARISK SEKRETARIAT OG REGNSKABER

Artikel 48

PARLAMENTETS SEKRETARIAT

1. Parlamentet bistås af en generalsekretær, der udnævnes af Præsidiet.

Han afgiver over for Præsidiet en højtidelig forsikring om, at han vil udføre sine opgaver upartisk og samvittighedsfuldt.

2. Parlamentets generalsekretær leder et sekretariat, hvis sammensætning og organisation fastlægges af Præsidiet.

3. Præsidiet fastsætter efter høring af Parlamentets kompetente udvalg antallet af medarbejdere og reglerne for deres administrative og finansielle status.

Præsidiet fastsætter ligeledes, hvilke kategorier af tjenestemænd og øvrige ansatte der helt eller delvis er omfattet af artikel 11-13 i protokollerne vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

Parlamentets formand foretager de nødvendige meddelelser til De Europæiske Fællesskabers kompetente institutioner.

Artikel 49

REGNSKAB

1. På de betingelser, der er fastsat i forretningsordenen, udarbejder Parlamentet hvert år på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg et overslag over sine administrationsudgifter, opdelt efter artikel og kapitel, og over sine indtægter.

Formanden afholder eller lader afholde og betale udgifter inden for rammerne af denne interne finansforordning, der vedtages af Præsidiet efter høring af Parlamentets kompetente udvalg.

2. Parlamentet kan om nødvendigt opstille supplerende overslag.

3. Formanden sender Parlamentets overslag til det udvalg, der er omhandlet i artikel 78, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og til de to europæiske Kommissioner.

4. Formanden sender udkastet til regnskabsafslutning til Parlamentets kompetente udvalg. Dette udvalg afgiver betænkning til Parlamentet, som godkender regnskabet og meddeler decharge.

(fortsættes)

[Kim P. Nyberg]

KAPITEL XII

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 50

REPRÆSENTANTERS IMMUNITET

1. Den passerseddel, der sikrer repræsentanterne fri bevægelighed i medlemsstaterne, udleveres til dem af Parlamentets formand, så snart denne har modtaget meddelelse om deres udnævnelse.

2. Enhver anmodning om ophævelse af en repræsentants immunitet, som den kompetente myndighed i en medlemsstat retter til formanden, meddeles Parlamentet og henvises til det kompetente udvalg.

3. Når et medlem af Parlamentet anholdes eller retsforfølges på fersk gerning, kan ethvert medlem af Parlamentet anmode om, at retsforfølgningen eller tilbageholdelsen suspenderes.

4. Det kompetente udvalg behandler straks anmodningen, men tager ikke stilling til sagens realitet. Det skal høre den pågældende repræsentant, hvis han eller hun ønsker det. Hvis han er tilbageholdt, kan han lade sig repræsentere af en af sine kolleger.

5. Udvalgets betænkning sættes automatisk øverst på dagsordenen for det første møde, efter at den er blevet forelagt parlamentet.

Diskussionen skal begrænses til begrundelsen for eller imod ophævelsen af immuniteten.

6. Formanden underretter straks den berørte medlemsstat om Parlamentets afgørelse.

Artikel 51

FORBINDELSER MED EUROPARÅDETS RÅDGIVENDE FORSAMLING

1. Ved begyndelsen af den mødeperiode, der indledes efter den 1. marts hvert år, udpeger formandskabet en ordfører, der skal udarbejde en beretning om Europa-Parlamentets virksomhed.

2. Efter godkendelse i præsidiet og i Parlamentet fremsendes denne beretning af Parlamentets formand direkte til formanden for Europarådets Rådgivende Forsamling.

Artikel 52

PARLAMENTETS REPRÆSENTATION

I internationale forbindelser, ved ceremonier og i forbindelse med administrative, retlige og finansielle handlinger repræsenteres Parlamentet af sin formand, der kan uddelegere sine beføjelser.

Artikel 53

REVISION AF FORRETNINGSORDENEN

1. Forslag til beslutning om ændring af forretningsordenen trykkes og henvises til det kompetente udvalg.

2. Ethvert forslag til beslutning om ændring af forretningsordenen kan kun vedtages af et flertal af Parlamentets medlemmer.

Generalsekretæren

H . R . NORD

Formanden

Gaetano MARTINO

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A097%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. oktober 1962 (EFT 1962 P 116 side 2669)

BESLUTNING om den femte almindelige beretning om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs virksomhed

Europa-Parlamentet,

-der har taget den femte almindelige beretning om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs virksomhed til efterretning

-efter at have hørt formanden for og medlemmerne af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;

I

1. bemærker med tilfredshed

-at målene for første fase af det fælles marked i alt væsentligt er nået, og at det takket være beslutningerne om den fælles landbrugspolitik og den første grundforordning om konkurrenceregler har været muligt at mindske afstanden mellem udviklingen af toldunionen og udviklingen af den økonomiske union, inden man går over til anden fase;

-at Fællesskabet er blevet en vigtig ekstern faktor i verdenspolitikken, og at næsten alle stater i det frie Europa, såvel som mange andre lande, ønsker at tilslutte sig, associere sig med eller samarbejde med Fællesskabet;

2. Understreger derfor udtrykkeligt bemærkningen i den femte almindelige beretning om, at udviklingen af Fællesskabet allerede har vidtrækkende interne og eksterne politiske såvel som økonomiske virkninger;

3. Godkender i princippet den politik, som Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har ført i den periode, som beretningen dækker, og vil også i fremtiden støtte den i alle henseender, når det drejer sig om at styrke Fællesskabet og fremme dets interne udvikling;

4. Opfordrer imidlertid Kommissionen for Det Europæiske Fællesskab til i sin fremtidige indsats at tage hensyn til de bemærkninger, forslag og forslag, der er indeholdt i betænkningen, som sammenfatter Parlamentets og dets udvalgs udtalelser;

II

Det fælles marked,

5. glæder sig først og fremmest over følgende fremskridt

-en fremskyndet åbning af markederne gennem en hurtig nedsættelse af de interne toldsatser og afskaffelse af alle kvantitative importrestriktioner;

-Forelæggelsen for Rådet af et andet og tredje direktiv om liberalisering af kapitalbevægelser og det forberedende arbejde, der er udført om regionalpolitik og skatteharmonisering;

-fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik, som betyder, at denne vigtige økonomiske sektor nu er underlagt fællesskabsprincipper;

-gennemførelsen af en aktiv og samlet konkurrencepolitik takket være vedtagelsen af den første forordning om gennemførelse af traktatens artikel 85 og 86;

-Kommissionens initiativer til fremme af finansielt samarbejde mellem medlemsstaterne om opførelse af boliger og oprettelse af sociale tjenester for vandrende arbejdstagere;

6. Beklager, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har undladt

-at basere de forskellige foranstaltninger på et overordnet koncept, f.eks. med hensyn til transportpolitik, regionalpolitik, socialpolitik og udviklingspolitik;

-at synkronisere og afbalancere sit arbejde på de forskellige områder;

-at tage flere initiativer, navnlig på grundlag af artikel 235, også i de tilfælde, hvor traktaten ikke fastsætter frister eller foreskriver en specifik indsats fra Kommissionens side;

7. Ønsker navnlig

-at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, artikel 33, stk. 7, og artikel 37, stk. 6, straks forelægger direktiver om afskaffelse af foranstaltninger med tilsvarende virkning som told og kvantitative restriktioner og om afskaffelse af handelsmonopoler;

-at medlemsstaternes regeringer i god tid underretter Kommissionen om ethvert udkast til lovgivning, der kan påvirke etableringsfriheden;

-at Kommissionen i nær fremtid forelægger forslag om indrømmelse af undtagelser for de kategorier af aftaler, der er omhandlet i artikel 85, stk. 3, for de forskellige industrigrene, der er omhandlet i artikel 87, stk. 2, litra c), og forslag om forholdet mellem national lovgivning og fællesskabsbestemmelser om aftaler i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, litra e);

-at de første udkast udarbejdes snarest muligt for så vidt angår dumpingpraksis, statsstøtte, indbyrdes tilnærmelse af lovgivninger, patenter og skattebestemmelser;

-at konsultationerne mellem medlemsstaterne og Kommissionen for EØF med henblik på udformning af en ensartet økonomisk og monetær politik intensiveres;

-at Kommissionen hvert år udarbejder og offentliggør en rapport om landbrugets udvikling i forhold til den øvrige økonomi og om landbefolkningens økonomiske og sociale situation;

-at der inden for rammerne af den generelle landbrugspolitik tages særligt hensyn til den tætte sammenhæng mellem markeds- og prispolitik, handelspolitik, landbrugsstrukturpolitik og socialpolitik i landbrugssektoren;

-at afgiftsmekanismen hurtigt bør føre til fællesskabspræference;

-at afskaffelsen af konkurrenceforvridninger i landbruget fortsættes hurtigt;

-at gennemførelsen af de foreslåede fællesskabsforanstaltninger vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed fremskyndes;

-at der inden for rammerne af regionalpolitikken straks forberedes de nødvendige omstillingsforanstaltninger til fordel for regioner, der er ugunstigt stillet ud fra et økonomisk eller strukturelt synspunkt;

-at der ikke sker yderligere forsinkelser i udarbejdelsen af den fælles transport- og energipolitik;

-at problemerne inden for forskning og kultur overvejes i lyset af deres betydning for Fællesskabet;

8. Påpeger med hensyn til den generelle rapport følgende

-at en sammenhængende præsentation af visse emner ville gøre det lettere for Parlamentet at formulere sin holdning;

-at den bør indeholde en sammenlignende tabel over Europa-Parlamentets forslag og Kommissionens og Rådets reaktion herpå;

-at den ikke bør forsømme nogen af de problemer eller bestemmelser i traktaten, som er vigtige for den periode, som betænkningen dækker;

-at den ikke blot bør være en kronik, men også bør indeholde en beskrivelse af de tekniske og politiske problemer og hovedlinjerne i Kommissionens fremtidige indsats;

III

Med hensyn til eksterne relationer,

9. noterer sig med tilfredshed, at aftalen om Grækenlands associering med Fællesskabet endelig er blevet ratificeret og træder i kraft den 1. november 1962;

håber, at forhandlingerne med Storbritannien vil blive afsluttet så hurtigt som muligt og på en sådan måde, at de grundlæggende principper i Rom-traktaten ikke berøres, og at Storbritannien viser sin vilje til fuldt ud at acceptere de politiske konsekvenser af tiltrædelsen

glæder sig over de forhandlinger, der er indledt med mange andre lande med henblik på deres tiltrædelse af, associering med eller etablering af andre forbindelser med Fællesskabet, og håber, at disse forhandlinger også vil blive ført hurtigt videre og afsluttet i samme ånd;

10. beklager dybt, at forhandlingerne om fornyelse af associeringen med de afrikanske stater og Madagaskar i henhold til traktatens del IV ikke er blevet ført af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og endnu ikke er afsluttet;

opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at gøre fremskridt i forhandlingerne;

11. beklager, at Kommissionen ikke har bestræbt sig på at koordinere medlemsstaternes økonomiske forbindelser med de associerede afrikanske stater og Madagaskar;

understreger behovet for effektiv information om Fællesskabets aktiviteter i udviklingslandene;

lægger særlig vægt på, at Fællesskabet fører en fremsynet udviklingspolitik, der også omfatter det kulturelle område;

12. beklager, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt tilstrækkelige forslag til samordning af medlemsstaternes handelspolitikker, som efterfølgende bør suppleres med ensartede direktiver og en ensartet fællesskabspolitik;

er af den opfattelse, at Fællesskabet på kommende konferencer må udvikle sine egne ideer og initiativer i retning af en liberal handelspolitik, hvis det skal kunne opfylde de forpligtelser, det på eget initiativ har indgået over for tredjeparter, og dermed retfærdiggøre sin stilling i verden;

IV

Den interne struktur

13. Anerkender, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i princippet er rede til at drøfte alle problemer med Parlamentet og dets udvalg og give dem alle nyttige oplysninger, samtidig med at den mener, at denne metode kan forbedres på visse punkter;

14. glæder sig over Ministerrådets vilje til at samarbejde med Parlamentet og agter for sit vedkommende at gøre alt, hvad der står i dets magt, for at videreføre dette endnu mere aktive og frugtbare samarbejde;

15. beklager imidlertid, at Ministerrådet ikke har taget hensyn til Parlamentets udtalelser om Kommissionens udkast til forordninger på en række ofte afgørende punkter, navnlig inden for den frie udveksling af tjenesteydelser, arbejdskraftens frie bevægelighed, landbrugspolitikken, konkurrencereglerne, tjenestemændenes status og transportpolitikken, og finder det juridisk betænkeligt, at Ministerrådet indfører helt nye materielle elementer i forordningerne, som Parlamentet ikke har haft mulighed for at udtale sig om på forhånd.

16. Beklager også, at der trods talrige initiativer fra Parlamentets side endnu ikke er sket fremskridt med hensyn til spørgsmål af særlig betydning for Fællesskabets interne udvikling, f.eks. det europæiske universitet, institutionernes fælles hjemsted, sammenlægningen af de tre udøvende organer og valg til Europa-Parlamentet;

17. Insisterer på, at Parlamentets kontrol med Fællesskabets aktiviteter er en kontrol med alle aspekter af disse aktiviteter, og forventer, at Kommissionen principielt forsvarer Parlamentets forslag over for Ministerrådet;

18. Håber derfor også, at Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse i forbindelse med høringerne vil blive fremsendt til Parlamentet i god tid, så det kan tage hensyn til den i sin politiske vurdering;

19. er overbevist om, at den gradvise udvikling af Fællesskabet i stigende grad bør føre til, at Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab handler både internt og eksternt på vegne af Fællesskabet og påtager sig det fulde politiske ansvar for sine handlinger;

20. mener i denne forbindelse, at det i overensstemmelse med de demokratiske principper er vigtigt, at de rettigheder, som de nationale parlamenter gav afkald på ved ratificeringen af EØF-traktaten, navnlig på det lovgivningsmæssige og budgetmæssige område, snarest muligt overføres til Europa-Parlamentet, da en ubalance mellem dets økonomiske udvikling og dets interne struktur vil kunne svække Fællesskabets stilling i vanskelige tider;

21. er dybt overbevist om, at Fællesskabet på trods af alle sine økonomiske fremskridt og succeser kun vil kunne opfylde sit egentlige formål, nemlig at tjene menneskets sag i Europa, hvis udviklingen i nær fremtid fører til en politisk forening af Europa.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A116%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. oktober 1962 (EFT 1962 P 110 side 2592)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 94
af De Kinder
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(24. september 1962)

Om: Gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

Ifølge presseforlydender overvejer den franske regering, efter at republikkens præsident for nylig aflagde officielt besøg i Tyskland, hvordan man hurtigt kan opnå gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationer.

Dette spørgsmål er rettet til EØF-kommissionen:

1. Er disse oplysninger i overensstemmelse med sandheden?

2. Hvis ja, om Kommissionen er blevet informeret om deres beslutning af de(n) berørte regering(er);

3. Om Kommissionen mener, at sådanne undersøgelser - eller endog eventuelle bilaterale aftaler - ikke risikerer at foregribe den løsning, der skal findes inden for de multilaterale rammer af artikel 57 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, på problemet med gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.

Svar

(19. oktober 1962)

1. Kommissionen er ikke blevet underrettet om de af det ærede medlem nævnte planer, som visse medlemsstater er i færd med at udarbejde med henblik på gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser.

2. Da der ikke foreligger oplysninger om indholdet af sådanne planer, er det ikke muligt at vurdere deres indvirkning på bestræbelserne på at finde løsninger på problemet med gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser. I betragtning af dette spørgsmåls særligt komplekse karakter vil proceduren med bilaterale aftaler sandsynligvis bidrage til at nå traktatens mål, forudsat at de pågældende aftaler ikke er til skade for eller vanskeliggør den fælles aktion, der skal iværksættes på grundlag af artikel 57.

3. Kommissionen minder om, at den i et brev af 19. april 1960 til medlemsstaterne i forbindelse med gennemgangen af udkastene til de generelle programmer for ophævelse af begrænsningerne i etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser anmodede om at få tilsendt enhver dokumentation vedrørende ækvivalens. Denne anmodning vedrørte både den nuværende situation og medlemsstaternes intentioner med hensyn til fremtidige foranstaltninger. Medlemsstaterne reagerede positivt på ovennævnte brev.

Når Kommissionen får kendskab til de pågældende projekter, vil den undersøge dem og om nødvendigt høre medlemsstaterne. Kommissionen forbeholder sig ret til at fremsætte forslag på grundlag af traktatens artikel 57.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A110%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. oktober 1962 (EFT 1962 P 116 side 2674)

BESLUTNING med Europa-Parlamentets udtalelse om udkast til tekster forelagt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 61) med henblik på at gøre den særlige associeringsordning i fjerde del af traktaten gældende for De Nederlandske Antiller

Europa-Parlamentet,

-hørt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i overensstemmelse med artikel 236 om udkastet til revision af traktaten med henblik på at gøre den særlige associeringsordning i traktatens fjerde del gældende for De Nederlandske Antiller,

-der har noteret sig den rapport, som dets kompetente udvalg har udarbejdet om dette emne (dok. 76), og synspunkterne fra de udvalg, der er blevet anmodet om at afgive udtalelse,

-glæder sig over den vellykkede afslutning af forhandlingerne om gennemførelse af den hensigtserklæring, der var knyttet til traktaten på tidspunktet for dens undertegnelse,

-som håber, at denne aftale om et nyt lands associering med Fællesskabet vil fremme en hurtig realisering af andre ønsker, der er udtrykt i form af hensigtserklæringer, der er knyttet som bilag til traktaten,

godkender de udkast til tekster, som Rådet har forelagt;

henleder imidlertid Rådets opmærksomhed på bemærkningerne i rapporten og i udvalgenes udtalelser, navnlig de forbehold, der er taget med hensyn til det hensigtsmæssige i at indføre nye beskyttelsesregler på områder, der allerede er tilstrækkeligt reguleret i traktaten, idet det er af den opfattelse, at traktatens bestemmelser skal have forrang frem for bestemmelserne i særforordninger;

håber, at når den nuværende ordning revideres i overensstemmelse med artikel 6 i udkastet til protokol om import af olieprodukter, vil beskyttelsesklausulmekanismen blive ændret i overensstemmelse med de retningslinjer, som udvalget har angivet;

pålægger sin formand at sende denne udtalelse og Kommissionens betænkning til Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab;

lykønsker regeringen og befolkningen på De Nederlandske Antiller og sender dem sine bedste ønsker.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A116%3ATOC