Jeg forlod for nylig min kone og flyttede på krisecenter sammen med vores lille datter. Årsagen var længere tids psykisk og fysisk vold mod mig.
Det mest alvorlige var episoder, hvor min kone slog og sparkede mig, mens jeg stod med vores barn på armen.
I starten erkendte min kone selv volden. På baggrund af dette vurderede kommunen og Familieretshuset, at volden mod mig også udgjorde psykisk vold mod vores barn, fordi barnet var direkte til stede under episoderne.
Det var denne erkendelse og vurdering, der førte til, at min kone blev nægtet samvær.
Senere har min kone imidlertid ændret forklaring og kan nu ikke længere genkende, at hun har været voldelig.
Jeg har været til møde i Familieretshuset og har søgt fuld forældremyndighed og bopæl. Her fik jeg dog at vide, at det generelt er meget svært at få fuld forældremyndighed, og at jeg ikke skal regne med at få den selv i en sag som denne.
Min ekskone er kinesisk statsborger, og min største frygt er, at hvis hun på sigt får samvær eller delt forældremyndighed, vil hun kunne tage vores barn med til Kina. Jeg er bekendt med, at Kina ikke er en del af Haag-konventionen om børnebortførelse.
Jeg oplever, at jeg har handlet for at beskytte mit barn, samarbejdet med myndighederne og været ærlig – men samtidig føler jeg, at risikoen for bortførelse ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt.
Er der noget konkret, jeg kan gøre for at forebygge bortførelse, hvis man ikke får fuld forældremyndighed?