Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1962

[Kim P. Nyberg]

1. november 1962 (EFT 1963 P 26 side 349)

Meddelelse om datoen for ikrafttrædelsen af aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Grækenland

(63/110/EØF)

Efter at ratifikationsinstrumenterne for aftalen om oprettelse af en associering mellem EØF og Grækenland, der blev undertegnet i Athen den 9. juli 1961, blev deponeret i Bruxelles den 24. august 1962, trådte aftalen i henhold til artikel 76 i kraft den 1. november 1962.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A026%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. november 1962 (EFT 1962 P 130 side 2822)

SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL NR. 113
stillet af Nederhorst
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(29. oktober 1962)

Om: Ændring af forordning nr. 15

Vil Kommissionen i fortrolighed forelægge Europa-Parlamentet teksten til det forslag, den har forelagt Ministerrådet om ændring af forordning nr. 15 om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (x)?

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, s. 1073.

Svar

(15. november 1962)

Det glæder Kommissionen at kunne meddele det ærede medlem, at Rådet på sit møde den 22. og 23. oktober 1962 i overensstemmelse med Kommissionens anmodning besluttede at sende Europa-Parlamentet teksten til forslaget om ændring af forordning nr. 15 til udtalelse.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A130%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. november 1962 (EFT 1963 P 32 side 426)

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR SOCIAL SIKRING AF VANDRENDE ARBEJDSTAGERE

AFGØRELSE NR. 41

af 15. november 1962

om prøvelse af retten til ydelser fra alderdomsforsikringen i henhold til artikel 28, stk. 1, litra g), i forordning nr. 3

(63/146/EØF)

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til spørgsmålet om, hvorvidt den institution, der foretager revisionen af en ydelse i henhold til artikel 28, stk. 1, litra g), i forordning nr. 3, skal tage hensyn til forsikringsperioder eller dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt, efter at retten til den oprindelige ydelse blev erhvervet, enten i det land, hvor den kompetente institution er beliggende, eller i en anden medlemsstat, hvor betingelserne for tilkendelse af en ydelse af samme art netop er blevet opfyldt;

spørgsmålet om, hvorvidt der ved fastlæggelsen af retten til ydelser efter lovgivningen i det land, hvor betingelserne for ret til ydelser netop er opfyldt, skal tages hensyn til forsikringsperioder eller dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i det første land, efter at retten til ydelser efter dette lands lovgivning er erhvervet;

under henvisning til bestemmelserne i forordning nr. 3, særlig artikel 43, litra a), i henhold til hvilken det påhviler Kommissionen at afgøre ethvert fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4;

den i artikel 28, stk. 1, litra g), i forordning nr. 3 omhandlede revision består i en ny likvidation i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3 for så vidt angår alle de love, hvis betingelser er opfyldt;

i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3 fastsætter hver af de berørte institutioner størrelsen af den ydelse, som den pågældende ville have haft ret til, hvis alle forsikringsperioder eller dermed ligestillede perioder, sammenlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 27 i nævnte forordning, udelukkende var blevet tilbagelagt på de i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3 fastsatte betingelser, udelukkende var blevet tilbagelagt efter den for denne institution gældende lovgivning, ved at nedsætte dette beløb i forhold til varigheden af de forsikringsperioder eller dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt inden risikoens indtræden efter denne lovgivning, i forhold til den samlede varighed af de perioder, der er tilbagelagt inden risikoens indtræden efter lovgivningen i alle de berørte medlemsstater;

med henblik på revisionen af en ydelse i henhold til artikel 28, stk. 1, litra g), i forordning nr. 3 bør datoen for forsikringsbegivenhedens indtræden anses for at være den dato, hvor de nyerhvervede rettigheder afvikles;

det følger af definitionerne i artikel 1, litra p) og r), i forordning nr. 3, at kun forsikringsperioder, der er defineret eller taget i betragtning, og perioder, der ligestilles med forsikringsperioder, der er defineret og anerkendt som ligestillede med forsikringsperioder efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er tilbagelagt, skal tages i betragtning med henblik på sammenlægning af institutionerne i andre medlemsstater;

at rådslå på de betingelser, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 3;

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

Artikel 1

En institution, der reviderer sine ydelser i henhold til artikel 28, stk. 1, litra g), i forordning nr. 3 »skal tage hensyn til:

a) ved fastsættelsen af pensionen til ordre,

b) i tælleren og nævneren af den brøk, der repræsenterer den i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3 omhandlede pro rata,

forsikringsperioder og ligestillede perioder, der er tilbagelagt efter retten til den første ydelse, i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse, medmindre perioderne er udelukket i henhold til nævnte lovgivning.

Artikel 2

Den i artikel 1 omhandlede institution skal tage hensyn til:

a) ved fastsættelsen af det beløb, der skal udbetales,

b) i nævneren i den brøk, der udgør den andel, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3,

forsikringsperioder og tilsvarende perioder, der efter retten til den første ydelse er tilbagelagt med gyldighed efter lovgivningen i det land, hvor betingelserne for ret til ydelsen netop er opfyldt.

Artikel 3

Ved fastsættelsen af retten til ydelser efter lovgivningen i det land, hvor betingelserne for ret til ydelser netop er opfyldt, skal der tages hensyn til følgende

a) ved fastsættelsen af det beløb, der skal udbetales,

b) i nævneren i den brøk, der repræsenterer hovedstolen, jf. artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3,

forsikringsperioder eller dermed ligestillede perioder, der efter retten til den oprindelige ydelse er tilbagelagt i det land, efter hvis lovgivning denne ydelse er blevet tilkendt, medmindre sådanne perioder er udelukket i henhold til nævnte lovgivning.

Formanden
for Den Administrative Kommission
G. CARAPEZZA

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A032%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

15. november 1962 (EFT 1963 P 32 side 428)

AFGØRELSE NR. 42

af 15. november 1962

om ændring af afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om funktionsmåden for og sammensætningen af Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som ændret ved afgørelse nr. 38 af 23. februar 1962

(63/147/EØF)

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

under henvisning til artikel 78, stk. 4, i forordning nr. 4 om regler til gennemførelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, og

under henvisning til afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om funktionsmåden for og sammensætningen af Revisionsudvalget under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

afgørelse nr. 38 af 23. februar 1962 om ændring af afgørelse nr. 24 af 25. november 1960 om forretningsordenen for og sammensætningen af revisionskommissionen under Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring,

det er hensigtsmæssigt at indføre en mere fleksibel ordning for udnævnelse af formanden for revisionsudvalget,

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Stk. 8, første afsnit, i afgørelse nr. 24, som ændret ved afgørelse nr. 38, og stk. 8, andet afsnit, i afgørelse nr. 24 erstattes af følgende tekst:

»Formanden udnævnes af Den Administrative Kommission, og hans mandatperiode kan ved begyndelsen af hvert år bekræftes for yderligere et år ved enstemmig afgørelse.

Hvis der ikke er enstemmighed, varetages formandskabet for et år ad gangen af medlemsstaternes repræsentanter i alfabetisk rækkefølge.

Formanden
for Den Administrative Kommission
G. CARAPEZZA

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A032%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. november 1962 (EFT 1962 P 130 side 2820)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 111
af Gennai-Tonietti og Pedini
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab

(25. oktober 1962)

Om: Guide til De Europæiske Fællesskaber

Undertegnede har set publikationen »Vejledning om De Europæiske Fællesskaber« - fransk udgave - Bruxelles-Luxembourg - april 1962.

De har bemærket, at den rækkefølge, hvori de europæiske institutioner præsenteres, ikke svarer til den, der er fastsat i Rom-traktaten, som placerer Den Europæiske Parlamentariske Forsamling (nu Europa-Parlamentet) på førstepladsen.

Bestemmelserne i Rom-traktaten har i dette tilfælde en politisk betydning, som ikke har noget at gøre med en påstået »protokolrækkefølge«, som forordet til publikationen vil have offentligheden til at tro.

Når dette er tilfældet, spørger de:

Hvorfor optræder EØF-Kommissionen og EURATOM-Kommissionen foran Europa-Parlamentet i denne publikation?

IDENTISK SVAR

fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(16. november 1962)

og Kommissionen for Det Europæiske Atomenergifællesskab
(19. november 1962)

Guiden til De Europæiske Fællesskaber er en publikation fra Den Fælles Presse- og Informationstjeneste. Dens hovedformål er at lette offentlighedens kontakt med De Europæiske Fællesskabers institutioner, især Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Euratom og Den Høje Myndighed for Det Europæiske Kul - og Stålfællesskab. Derfor er enhver overvejelse af politisk eller protokollarisk art vedrørende den rækkefølge, der er fastsat i henholdsvis Paris- og Rom-traktaten, bevidst blevet tilsidesat, som anført i publikationens forord, så meget desto mere som Paris-traktaten præsenterer institutionerne i en anden rækkefølge end den, der er vedtaget i Rom-traktaten.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A130%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. november 1962 (EFT 1962 P 134 side 2861)

BESLUTNING med Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til direktiv om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed

Europa-Parlamentets udtalelse,

-under henvisning til forslag fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til Rådet om et direktiv om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (traktatens artikel 56);

-rapporten fra Udvalget for det Indre Marked og den vedlagte udtalelse fra Udvalget for Sociale Anliggender (dok. 102);

a) det er vigtigt, at begreberne offentlig orden og offentlig sikkerhed vurderes korrekt, og at de straffedomme, som de pågældende personer har fået i både hjemlandet og værtslandet, følgelig undersøges på dette punkt, således at sådanne domme ikke automatisk betragtes som begrundelse for at nægte indrejse og ophold;

b) at understrege, at den berørte person bør beskyttes bedre mod afgørelser om nægtelse af indrejse og ophold, og at der derfor bør indføres en underretningsprocedure for at informere vedkommende om den foranstaltning, der er truffet over for ham/hende;

c) som i overensstemmelse med betragtningerne i litra b) mener, at meddelelsen skal indeholde et minimumsvarsel, der sætter den pågældende i stand til at opfylde de forpligtelser, der følger af den trufne foranstaltning;

d) som endvidere mener, at begge administrative myndigheders beslutninger om at afvise ansøgningen skal begrundes, når der i proceduren er fastsat bestemmelser om, at værtslandets administrative myndighed kan indhente en udtalelse fra en anden kompetent myndighed;

1. Erklærer, at teksten til de artikler, der er fremlagt af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, bør ændres som følger;

2. Ønsker med henblik på en korrekt anvendelse af de regler, der er fastsat i det foreliggende direktivforslag, at der offentliggøres en detaljeret begrundelse for direktiverne i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

3. udtrykker ønske om, at den retlige ordning, der gælder for medlemsstaternes statsborgere, i overensstemmelse med Socialudvalgets udtalelse udvides til også at omfatte flygtninge og statsløse.

BILAG

Forslag til direktiv om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 56, stk. 2,

under henvisning til Rådets forordning nr. 15 af 16. august 1961 (offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 26. august 1961) om indledende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, særlig artikel 47,

under henvisning til Rådets direktiv af 16. august 1961 (offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 13. december 1961) om procedurer og administrativ praksis i forbindelse med indrejse, beskæftigelse og ophold for arbejdstagere fra en medlemsstat og deres familiemedlemmer i andre af Fællesskabets medlemsstater,

under henvisning til bestemmelserne i de generelle programmer for afskaffelse af restriktioner for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, særlig afsnit II,

der henviser til Rådets direktiv af ........... (offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den ..............) om afskaffelse af restriktioner for en medlemsstats statsborgeres rejse og ophold i andre medlemsstater,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

Samordningen af de love og administrative bestemmelser, der indeholder bestemmelser om særbehandling af udlændinge, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, har navnlig til formål at harmonisere de bestemmelser i medlemsstaternes nationale ret, som af disse grunde kan hindre statsborgere fra andre medlemsstater i frit at rejse ind i og opholde sig i medlemsstaterne;

ovennævnte nationale bestemmelser vedrører generelt alle udlændinge, og samordningen af dem skal derfor have virkning for alle statsborgere i medlemsstaterne, der bevæger sig inden for Fællesskabet med henblik på at udøve en økonomisk aktivitet, uanset i hvilken form, som selvstændig eller lønmodtager eller som modtager af tjenesteydelser;

samordningen af disse nationale bestemmelser forudsætter, at alle væsentlige forskelle med hensyn til indholdet af begreberne offentlig orden, offentlig sikkerhed og offentlig sundhed fjernes; den forudsætter samtidig en indbyrdes tilnærmelse af de fremgangsmåder, der anvendes i de enkelte medlemsstater for at påberåbe sig hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed i forbindelse med indrejse og ophold for statsborgere fra andre medlemsstater;

en definition af begreberne offentlig orden og offentlig sikkerhed viser sig imidlertid på nuværende tidspunkt at være endnu vanskeligere at fastlægge på fællesskabsplan end på nationalt plan; ikke desto mindre kan grænserne for disse begreber nu fastlægges

med hensyn til sygdomme og handicap, der kan true den offentlige sundhed, den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, vil en opregning af alle sygdomme være upraktisk og vanskelig at gennemføre; af disse grunde bør sygdommene grupperes uden opregning;

de kategorier af sygdomme, der hører til hver af disse grupper, skal imidlertid defineres tilstrækkeligt præcist, dels for at gøre det muligt i hvert enkelt tilfælde, dels under hensyntagen til, at der ikke er væsentlige forskelle i den epidemiologiske situation i de seks lande i Fællesskabet, en objektiv vurdering af, om der foreligger en reel og umiddelbar fare, som kan begrunde, at en medlemsstat modsætter sig, at en statsborger fra en anden medlemsstat og dennes familiemedlemmer frit kan indrejse og opholde sig på dens område, samt at der gives enhver garanti for, at de væsentlige krav til folkesundheden, den offentlige orden og den offentlige sikkerhed overholdes;

for så vidt angår listen over sygdomme og handicap erstatter dette direktiv den liste, der er fastsat i artikel 47 i forordning nr. 15

HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse på statsborgere i medlemsstaterne, der flytter inden for Fællesskabet for at udøve en økonomisk aktivitet som selvstændige eller lønmodtagere eller som modtagere af tjenesteydelser.

Artikel 2

1. Hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed må ikke anvendes til økonomiske formål.

2. De skal udelukkende vedrøre adfærden hos den person, der er genstand for en af de i artikel 7 omhandlede afgørelser.

3. Hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed skal være særligt tungtvejende.

Eksistensen af straffedomme, både i oprindelseslandet og i værtslandet, kan ikke i sig selv anses for at være et hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Artikel 3

Udløbet af gyldigheden af det identitetsdokument, der er anvendt ved indrejsen i værtslandet, og værtslandets udstedelse af opholdstilladelse udgør ikke en grund til at inddrage opholdstilladelsen eller træffe afgørelse om udsendelse af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Den stat, der har udstedt identitetsdokumentet, vil dog modtage indehaveren af dette dokument på sit område uden formaliteter, selv om dokumentet er udløbet, eller selv om indehaverens nationalitet er omstridt.

Artikel 4

Kun sygdomme eller handicap, der er opført på vedlagte liste, kan udgøre en grund til at nægte indrejse på området eller til at udstede den første opholdstilladelse af hensyn til den offentlige sundhed, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

En sygdom eller et handicap, der opstår efter udstedelsen af den første opholdstilladelse, udgør ikke en grund til at inddrage opholdstilladelsen, nægte at forlænge den eller udvise en person af hensyn til den offentlige sundhed, den offentlige sikkerhed eller den offentlige orden.

Artikel 5

Beslutningen om at nægte den første opholdstilladelse af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed skal træffes senest tre måneder efter indgivelsen af ansøgningen.

I alle tilfælde får den pågældende person midlertidig adgang til landet, indtil der er truffet afgørelse om tildeling af eller afslag på opholdstilladelse.

Artikel 6

Den pågældende person skal underrettes om grunde, der vedrører den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, medmindre dette er udelukket af hensyn til statens sikkerhed, jf. artikel 2, særlig stk. 3.

I stater, hvor de i artikel 7 omhandlede klager ikke har opsættende virkning, skal meddelelsen indeholde en angivelse af den frist, som den pågældende, der har besluttet at opholde sig midlertidigt på det pågældende lands område, har til at opfylde de forpligtelser, der følger af afslaget på opholdstilladelse. Fristen for opfyldelse må under ingen omstændigheder være mindre end 15 dage.

Artikel 7

Den berørte person skal kunne indgive klage over afgørelser om afslag på udstedelse eller forlængelse af opholdstilladelse og over afgørelser om udvisning, for så vidt angår forvaltningsakter, i overensstemmelse med de klagemuligheder, der gælder for landets egne statsborgere i henhold til gældende lovgivning.

Artikel 8

1. Hvis der ikke er adgang til de i artikel 7 omhandlede klager, eller hvis disse klager kun vedrører afgørelsens lovlighed eller ikke udsætter fuldbyrdelsen, træffes afgørelsen af værtslandets administrative myndighed på grundlag af en udtalelse fra en kompetent myndighed, over for hvilken den pågældende kan forsvare sig eller lade sig repræsentere og bistå i henhold til de proceduremæssige betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning.

Denne kompetente myndighed skal være en anden end den, der er kvalificeret til at træffe afgørelsen om afslag på eller forlængelse af tilladelsen eller afgørelsen om udsendelse.

Hver af de to myndigheder skal begrunde sin udtalelse eller afgørelse, for så vidt som dette ikke er i strid med statens sikkerhed eller den offentlige orden, jf. artikel 2, stk. 3.

2. Meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor sendes forud for dens gennemførelse ikke blot til den pågældende person i overensstemmelse med artikel 6, men også, undtagen i virkelig hastende tilfælde, til de diplomatiske eller konsulære tjenester i den medlemsstat, hvor den pågældende person er statsborger.

Artikel 8a

Hvis der træffes en positiv afgørelse, hvis afslaget eller forlængelsen af tilladelsen eller afgørelsen om udsendelse annulleres, skal den pågældende underrettes herom og have ret til at indrejse eller opholde sig på værtslandets område.

Artikel 9

Rådets direktiv af ......... om opstilling af en fælles liste over sygdomme og handicap, der kan begrunde, at en medlemsstat nægter en arbejdstager, der er statsborger i en anden medlemsstat, og dennes familiemedlemmer indrejse på sit område, ophæves.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne sætter inden den 1. januar 1964 de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv og underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen i så god tid, at den kan fremsætte sine bemærkninger til eventuelle senere udkast til love og administrative bestemmelser, som de agter at vedtage på de områder, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A134%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. november 1962 (EFT 1962 P 134 side 2864)

BESLUTNING om Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til direktiv om nærmere regler for opnåelse af etableringsfrihed for landbrugsbedrifter, der har været forladt eller udyrket i mere end to år

Europa-Parlamentets udtalelse,

- hørt ved skrivelse af 17. maj 1962 fra Rådets formand i henhold til artikel 54, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

- under henvisning til forslag fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 28, 1962);

- under henvisning til betænkning fra Udvalget for det Indre Marked og udtalelse fra Landbrugsudvalget, der er vedlagt som bilag;

- under henvisning til sine drøftelser på samlingen i november 1962;

1. insisterer på, at den tidsplan, der er fastsat i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for etableringsfriheden, fremover nøje overholdes med hensyn til udarbejdelse og forelæggelse af yderligere direktivforslag;

2. godkender med forbehold af de nedenfor foreslåede ændringer dette forslag til direktiv om de første foranstaltninger med henblik på gennemførelse af etableringsfriheden inden for landbruget.

BILAG

Direktiv om fastsættelse af de nærmere regler for gennemførelse af etableringsfriheden for landbrugsbedrifter, der har været forladt eller udyrket i mere end to år

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

under henvisning til traktaten, særlig artikel 54, stk. 2 og 3, og

under henvisning til bestemmelserne i det generelle program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden, særlig afsnit IV-F-1;

under henvisning til forslag fra Kommissionen;

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg;

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet;

Det generelle program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden indeholder en særlig tidsplan for gennemførelse af etableringsfriheden inden for landbruget, idet der tages hensyn til landbrugsaktiviteternes særlige karakter; den første foranstaltning i denne tidsplan er den øjeblikkelige ophævelse af alle restriktioner for etableringsfriheden for bedrifter, der har været forladt eller udyrket i mere end to år, med den eneste undtagelse af overførselsafgiften;

for at sikre en korrekt anvendelse af dette direktiv er det nødvendigt at præcisere, hvad der forstås ved en bedrift, der har været forladt eller ikke har været dyrket i mere end to år;

i betragtning af den opdeling, der er fastsat i det generelle program for frigivelse af etablering i landbrugssektoren, er det vigtigt, at de personer, der er omfattet af dette direktiv, får udleveret et dokument, der bekræfter omfanget af de rettigheder, de har i værtslandet;

etableringsbetingelserne må ikke fordrejes af støtte, der ydes af afgangsmedlemsstaten; der er ingen grund til at betragte den specialiserede bistand, der allerede ofte ydes til forberedelse og gennemførelse af etableringen, som sådan;

endelig er det, uden at dette direktiv indeholder bestemmelser herom, ønskeligt, at medlemsstaterne i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om varebevægelser udvider de toldlettelser, som de allerede indrømmer statsborgere fra andre medlemsstater ved indførsel af visse varer, der indgår i bedriftens kapital, til at omfatte alle de produktionsmidler, der er nødvendige for bedriften, når de indvandrer til deres område som landbrugere;

HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Medlemsstaterne ophæver for de personer, der er udpeget i afsnit I i det generelle program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden, i det følgende benævnt »modtagerne af dette direktiv«, restriktionerne for adgang til og udøvelse af selvstændig landbrugsvirksomhed på bedrifter, der har været forladt eller ikke har været dyrket i mere end to år.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved en bedrift, der har været opgivet eller udyrket i mere end to år, enhver agerjord eller gruppe af agerjord, der har ligget brak i mere end to år, og som opfylder de kriterier, der gælder for statsborgere med hensyn til landbrugsbedrifternes minimumsstørrelse.

Brakjord til vekseldrift er ikke omfattet af denne definition.

Eksistensen eller fraværet af bygninger af landbrugsmæssig karakter eller beregnet til landbrugsbrug på de ovenfor udpegede arealer udgør ikke et kriterium, der bidrager til deres definition.

Artikel 3

De aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, er dem, der er anført i bilag V til det generelle program (klasse 01 - landbrug, i den internationale standardnomenklatur for alle økonomiske aktiviteter udarbejdet af De Forenede Nationers Statistiske Kontor, Statistical Studies, Series M, No. 4, Rev. 1, New York 1958), herunder navnlig

a) Almindeligt landbrug, frugtavl, frøproduktion, gartneri, blomsteravl og prydgartneri, herunder drivhuse;

b) Husdyrbrug, fjerkræavl, kaninavl, pelsdyravl og forskellige former for landbrug; biavl, produktion af kød, mælk, uld, skind og pelse, æg og honning.

Dette direktiv dækker også vindyrkning, frugtavl, trædyrkning og alle andre gartnerisektorer.

Drift af skovplanteskoler og produktion af skovfrø er som hovedaktiviteter ikke omfattet af dette direktiv.

Fældning, træhøst, skovrejsning og genplantning af skov kan udføres som sekundære aktiviteter på de bedrifter, der er defineret i artikel 2, hvis sådanne aktiviteter er forenelige med nationale bestemmelser og især arealanvendelsesplanen.

Artikel 4

1. De restriktioner, der skal ophæves, er dem, der er nævnt i afsnit III i det generelle program.

Medlemsstaterne sikrer navnlig, at de personer, der er omfattet af dette direktiv, på samme vilkår og med samme virkning som landets egne statsborgere kan

a) erhverve, lade tildele eller overdrage, bortforpagte, besætte og udnytte enhver bedrift, der opfylder betingelserne i artikel 2, uanset dens retlige form; at udøve forkøbsret i tilfælde af salg af virksomheden;

b) drage fordel af de forskellige generelle eller specifikke former for kredit, støtte og tilskud til køb, udvikling og drift af landbrugsbedrifter, der opfylder betingelserne i artikel 2, herunder foranstaltninger, der indgår i programmer til forbedring af landbrugsstrukturen;

c) være medlem af og leder, uanset i hvilken egenskab, af kooperativer og alle andre landbrugssammenslutninger af kollektiv interesse og at tage initiativ til oprettelse af sådanne sammenslutninger, som også er åbne for værtslandets statsborgere.

2. Uanset stk. 1 og indtil gennemførelsen af bestemmelsen i afsnit IV-F-3, andet punktum, i det generelle program bevarer de medlemsstater, der anvendte en sådan begrænsning ved traktatens ikrafttræden, retten til at gøre det betinget af tilladelse, at personer, der er omfattet af dette direktiv, flytter til en anden landbrugsbedrift, som ikke opfylder betingelserne i artikel 2.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne anerkender, at personer, der er omfattet af dette direktiv, har ret til at etablere sig på nedlagte eller udyrkede bedrifter på samme vilkår som deres egne statsborgere uden forudgående tilladelse.

2. Enhver indsigelse fra den kompetente myndigheds side, der er begrundet i, at betingelserne i artikel 1, 2 og 3 ikke er opfyldt, skal under trussel om fortabelse og undtagen i tilfælde af svig meddeles den pågældende inden for en frist på højst 30 dage efter, at denne har meddelt, at han har til hensigt at etablere sig som begunstiget i henhold til dette direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at personer, der er omfattet af dette direktiv, har ret til at klage over enhver afgørelse truffet af den kompetente myndighed, der modsætter sig deres etablering.

4. De medlemsstater, hvor adgangen for statsborgere fra andre medlemsstater til at udøve de i artikel 3 nævnte former for virksomhed som hovedregel fortsat er betinget af, at der udstedes en særlig tilladelse til udlændinge, udsteder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist til de personer, der er omfattet af dette direktiv, på disses anmodning og gratis en individuel attest, hvori deres særlige situation og den deraf følgende ligestilling med landets egne statsborgere i overensstemmelse med artikel 4 anføres.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne må ikke med henblik på eller i forbindelse med udvandring for at etablere sig i henhold til dette direktiv yde deres statsborgere nogen form for direkte eller indirekte finansiel eller anden bistand, der kan fordreje etableringsvilkårene i værtslandet.

2. Følgende betragtes ikke som forvridning af etableringsvilkårene

a) administrativ, teknisk og social bistand, der ydes til modtagerne af dette direktiv med henblik på etablering inden for rammerne af et samarbejde mellem organer, der er bemyndiget hertil af de kompetente myndigheder i udsender- og værtsmedlemsstaten;

b) det finansielle eller materielle bidrag, som afgangsmedlemsstaten yder til transport af emigranten, hans familie, hans personlige ejendele, hans møbler og hans husdyr og animalske produkter frem til værtslandets grænse.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne underretter senest tredive dage efter meddelelsen af dette direktiv Kommissionen om de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der på deres område specifikt regulerer erhvervelse, tildeling eller koncession, udlejning, udvikling og forvaltning af nedlagte eller udyrkede landbrugsbedrifter.

2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 120 dage efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A134%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

22. november 1962 (EFT 1962 P 134 side 2867)

BESLUTNING om Europa-Parlamentets udtalelse om forslag til direktiv om gennemførelsesbestemmelser til den frie etableringsret inden for landbruget for statsborgere i medlemsstaterne, der har arbejdet som arbejdstagere i landbruget i en anden medlemsstat i to sammenhængende år

Europa-Parlamentets udtalelse,

-hørt ved skrivelse af 7. maj 1962 fra Rådets formand i henhold til bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

-har noteret sig forslaget fra Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (dok. 29),

-under henvisning til betænkning fra Udvalget for det Indre Marked og udtalelser fra Landbrugsudvalget og Det Sociale Udvalg, der er vedlagt som bilag,

-efter drøftelserne på mødet i november 1962,

1. insisterer på, at den tidsplan, der er fastsat i det generelle program for afskaffelse af restriktioner for etableringsfriheden, skal overholdes fuldt ud i fremtiden, når andre direktiver udarbejdes og forelægges;

2. bemærker endvidere, at teksten til dette direktivforslag er noget upræcis på tysk og nederlandsk, hvilket har gjort det vanskeligere at gennemgå, og håber udtrykkeligt, at teksterne til direktivforslag fremover vil blive udarbejdet med den største omhu på alle fire sprog;

3. godkender dette forslag til direktiv med forbehold af følgende ændringer.

BILAG

Direktiv om fastsættelse af nærmere regler for opnåelse af etableringsfrihed inden for landbruget for statsborgere i medlemsstaterne, der har arbejdet som arbejdstagere i landbruget i en anden medlemsstat i en sammenhængende periode på to år

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

under henvisning til traktatens bestemmelser, særlig artikel 54, stk. 2 og 3, og

under henvisning til bestemmelserne i det generelle program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden, særlig afsnit IV-F-2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

Det generelle program for ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden indeholder en særlig tidsplan for gennemførelse af etableringsfriheden inden for landbruget, hvori der tages hensyn til landbrugsaktiviteternes særlige karakter; i begyndelsen af denne tidsplan, dvs. ved udgangen af første fase af overgangsperioden, er det fastsat, at medlemsstaterne skal ophæve restriktionerne for etableringsfriheden inden for landbruget for statsborgere fra andre medlemsstater, der har arbejdet som arbejdstagere i landbruget på deres område i to år uden afbrydelse;

for at sikre en korrekt anvendelse af dette direktiv er det nødvendigt at præcisere, hvad der skal forstås ved en lønmodtager i landbruget, der har arbejdet i denne egenskab i værtslandet uden afbrydelse i to år;

for at sikre en korrekt anvendelse af dette direktiv er det nødvendigt at præcisere, hvad der forstås ved en landbrugsarbejder, der har arbejdet i denne egenskab i værtslandet i to år uden afbrydelse

i betragtning af den opdeling, der er fastsat i det generelle program for frigivelse af etablering i forbindelse med landbrugsaktiviteter, er det vigtigt, at de personer, der er omfattet af dette direktiv, er i besiddelse af et dokument, der bekræfter omfanget af de rettigheder, de har i værtslandet;

etableringsbetingelserne må ikke fordrejes af støtte, der ydes af oprindelsesmedlemsstaten; der er ingen grund til at betragte den støtte, der ydes til arbejdstagere i landbruget med henblik på en eventuel overførsel af deres familie, personlige ejendele, møbler og husdyr, uanset om de er levende eller døde, som en sådan støtte;

HAR VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Medlemsstaterne afskaffer til fordel for statsborgere fra andre medlemsstater, der har arbejdet på deres område som arbejdstagere i landbruget uden afbrydelse i to år, i det følgende benævnt »de personer, der er omfattet af dette direktiv«, restriktioner for adgang til og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed inden for landbruget.

Artikel 2

1. I dette direktiv forstås ved »arbejdstager i landbruget« enhver person, der i henhold til en kontrakt om levering af tjenesteydelser er beskæftiget med en af de i artikel 3 omhandlede former for virksomhed og udfører arbejde, der er specifikt for denne form for virksomhed.

2. En lønmodtager i landbruget har arbejdet uafbrudt i to år i dette direktivs forstand, når han har været beskæftiget i to på hinanden følgende perioder på tolv måneder, der hver omfatter mindst otte måneders faktisk arbejde i denne egenskab.

Helligdage, kortvarigt fravær på op til 60 dage på grund af sygdom, arbejdsulykke eller erhvervssygdom og barselsorlov betragtes som perioder med faktisk beskæftigelse.

3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 tages der ikke hensyn til, at landbrugsarbejderen i den pågældende periode på to på hinanden følgende år har haft bopæl uden for værtsmedlemsstaten, at hans familiemedlemmer ikke er fulgt med ham til denne medlemsstat, eller at han har arbejdet for flere arbejdsgivere eller inden for flere af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 3.

Artikel 3

De former for virksomhed, der er omfattet af dette direktiv, er dem, der er anført i bilag V til det generelle program (klasse 01 - landbrug, i den internationale standardklassifikation af alle økonomiske aktiviteter, udarbejdet af De Forenede Nationers Statistiske Kontor, Statistical Studies, Series M, No 4, Rev. 1, New York 1958):

a) Almindeligt landbrug, frugtavl, frøproduktion, gartneri, blomsteravl og prydgartneri, herunder væksthusproduktion;

b) husdyrbrug, fjerkræavl, kaninavl, pelsdyravl og forskellige former for landbrug; biavl; produktion af kød, mælk, uld, skind og pelse, æg og honning;

c) Landbrugs-, dyreholds- og gartneriarbejde, der udføres på fastpris- eller kontraktbasis.

Dette direktiv dækker også vindyrkning, frugtavl, trædyrkning og alle andre gartnerisektorer.

Drift af skovplanteskoler og produktion af skovfrø, som er aktiviteter, der udføres på hovedbasis, er ikke omfattet af dette direktiv.

Fældning, træhøst, skovrejsning og genplantning af skov kan udføres som sekundære aktiviteter på bedrifter, der overtages eller oprettes i henhold til dette direktiv, hvis sådanne aktiviteter er forenelige med nationale bestemmelser og navnlig arealanvendelsesplanen.

Artikel 4

De restriktioner, der skal ophæves, er dem, der er nævnt i afsnit III i det generelle program.

Medlemsstaterne sikrer navnlig, at de personer, der er omfattet af dette direktiv, har mulighed for på samme vilkår og med samme virkning som landets egne statsborgere

a) at erhverve, bortforpagte, lade tildele eller bortforpagte, besætte og udnytte enhver grund, der gør det muligt at udøve de i artikel 3 nævnte former for virksomhed; at udøve forkøbsret i tilfælde af salg af den virksomhed, der udøves; at overdrage den til en anden bedrift;

b) at nyde godt af de forskellige generelle eller specifikke former for kredit, støtte og tilskud, der ydes med henblik på adgang til og udøvelse af de i artikel 3 nævnte aktiviteter, navnlig foranstaltninger af enhver art, der generelt har til formål at tilskynde lønmodtagere i landbruget til at påbegynde landbrugsvirksomhed;

c) at være medlemmer eller ledere af kooperativer eller andre landbrugssammenslutninger af kollektiv interesse, som enten allerede eksisterer eller sandsynligvis vil blive oprettet i fremtiden, eller endog at tage initiativ på samme måde som værtslandets statsborgere til oprettelse af sådanne kooperativer eller sammenslutninger, som er åbne for begge.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne anerkender, at de personer, der er omfattet af dette direktiv, har ret til frit at optage og udøve de i artikel 3 nævnte former for selvstændig erhvervsvirksomhed uden forudgående tilladelse og efter simpel anmeldelse på samme vilkår som landets egne statsborgere.

2. Enhver indsigelse fra den kompetente myndighed, der er begrundet i, at betingelserne i artikel 1, 2 og 3 ikke er opfyldt, skal under trussel om fortabelse og undtagen i tilfælde af svig meddeles den pågældende inden for en frist på højst tredive dage efter, at den pågældende har meddelt, at han agter at etablere sig som begunstiget i henhold til dette direktiv.

3. Medlemsstaterne sikrer, at personer, der er omfattet af dette direktiv, har ret til at klage over enhver afgørelse truffet af den kompetente myndighed, der modsætter sig deres etablering.

4. De medlemsstater, hvor adgangen for statsborgere fra andre medlemsstater til at udøve de i artikel 3 nævnte former for virksomhed som hovedregel fortsat er betinget af, at der udstedes en særlig tilladelse til udlændinge, udsteder efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist på anmodning og gratis en individuel attest til de personer, der er omfattet af dette direktiv, hvori deres særlige situation og den deraf følgende ligestilling med en statsborger i overensstemmelse med artikel 4 anføres.

Artikel 6

1. Medlemsstaterne må ikke med henblik på etablering i henhold til dette direktiv yde deres statsborgere nogen form for direkte eller indirekte finansiel eller anden bistand, der kan fordreje etableringsvilkårene i værtslandet.

2. Det økonomiske eller materielle bidrag fra den medlemsstat, som landbrugsarbejderen kommer fra, til en eventuel overførsel af hans familie, hans personlige ejendele, hans inventar og hans husdyr og animalske produkter til værtslandets grænse betragtes ikke som en fordrejning af etableringsvilkårene.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne underretter senest tredive dage efter meddelelsen af dette direktiv Kommissionen om de love og administrative bestemmelser og den administrative praksis, der på deres område specifikt regulerer landbrugsmedarbejderes adgang til de i artikel 3 nævnte former for selvstændig erhvervsvirksomhed.

2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 120 dage efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til alle medlemsstater.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A134%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

3. december 1962 (EFT 1962 P 133 side 2841)

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 151

om tilrettelæggelse af tre lønundersøgelser i fremstillingsindustrien

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 213,

for at kunne udføre de opgaver, der er pålagt den ved traktaten, særlig artikel 2, 3, 117, 118, 120 og 122, har Kommissionen behov for at kende lønforholdene og lønudviklingen i de seks lande i Fællesskabet, både hvad angår arbejdskraftomkostningerne og arbejdstagernes indkomster,

de statistiske oplysninger, der er til rådighed i de seks lande, gør det ikke muligt at foretage gyldige sammenligninger, og det er derfor nødvendigt at foretage undersøgelser på grundlag af ensartede definitioner og metoder,

den bedste metode til at fastslå lønforholdene og lønudviklingen i fremstillingsindustrien er regelmæssigt at gentage de tre første undersøgelser af lønforholdene, der er foretaget i henhold til Rådets forordning nr. 10, 14 og 28 på grundlag af statistiske oplysninger vedrørende årene 1959, 1960 og 1961, og som dækker størstedelen af fremstillingsindustrien i de seks lande i Fællesskabet,

der bør være mulighed for at ændre undersøgelsernes omfang i fremtiden, hvis tekniske årsager gør dette nødvendigt,

HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Som led i sine regelmæssige undersøgelser af lønomkostninger og arbejdsindkomst for arbejdere i fremstillingsindustrien foretager Kommissionen i 1963, 1964 og 1965 på grundlag af statistiske oplysninger vedrørende det foregående år undersøgelser af de sektorer i fremstillingsindustrien, der er anført i henholdsvis bilag I og III til denne forordning.

Artikel 2

Arbejdsgivere, der tilhører de i bilag I, II og III til denne forordning anførte sektorer inden for fremstillingsindustrien, skal hvert tredje år som anført i første artikel og på de i det følgende fastsatte betingelser give de oplysninger, der er nødvendige for at bestemme omkostningerne ved arbejdskraft (arbejdere og funktionærer) og arbejdernes indkomst på grundlag af regnskabsoplysningerne for hele det pågældende år.

Kommissionen ændrer, hvis det er nødvendigt af tekniske grunde, i samarbejde og efter aftale med medlemsstaternes statistiske tjenester listen over industrisektorer i bilaget.

Undersøgelserne skal omfatte virksomheder eller anlæg, der i det pågældende år i gennemsnit beskæftiger mindst 50 arbejdstagere i Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene og mindst 20 arbejdstagere i Luxembourg.

Artikel 3

Undersøgelserne skal omfatte:

1. Løn og dermed forbundne omkostninger, navnlig arbejdsgivernes udgifter til socialsikringsbidrag, andre sociale ydelser, herunder omkostninger i forbindelse med frivilligt tildelte fordele, og omkostninger i forbindelse med arbejdstagernes erhvervsuddannelse;

2. Obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal betales af arbejdstagere, herunder den andel af arbejdstagernes bidrag, der frivilligt bæres af arbejdsgiverne;

3. Det gennemsnitlige årlige antal arbejdstagere, der er beskæftiget i virksomhederne eller anlæggene;

4. Varigheden af de tjenester, der leveres af arbejdstagerne, og den tilhørende aflønning.

Artikel 4

Oplysningerne indsamles ved hjælp af spørgeskemaer, der udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer.

Kommissionen fastlægger i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer de tekniske detaljer i forbindelse med undersøgelserne. Den fastlægger ligeledes på samme betingelser undersøgelsernes start- og slutdatoer samt fristerne for besvarelse af spørgeskemaerne.

De personer, der skal afgive oplysninger, skal besvare spørgeskemaerne sandfærdigt, fuldstændigt og inden for de fastsatte tidsfrister.

Artikel 5

Kommissionen anmoder medlemsstaternes statistiske kontorer om at indsamle og analysere oplysningerne. De samlede resultater af undersøgelserne, med undtagelse af eventuelle individuelle data, opdelt efter industrisektor, fremsendes til Kommissionen.

Artikel 6

De individuelle oplysninger, der afgives i forbindelse med undersøgelserne, må kun anvendes til statistiske formål. De må ikke anvendes til skatteformål eller videregives til tredjeparter.

Ved overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, navnlig ved krænkelse af forretnings- og fabrikshemmeligheder, finder medlemsstaternes gældende lovgivning om nationale statistiske undersøgelser anvendelse.

Artikel 7

For så vidt andet ikke er fastsat i denne forordning, finder medlemsstaternes lovgivning om nationale statistiske undersøgelser anvendelse for at sikre gennemførelsen af undersøgelserne.

Artikel 8

Medlemsstaternes udgifter i forbindelse med undersøgelserne afholdes over de bevillinger, der er afsat til dette formål på De Europæiske Fællesskabers budget.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 1962.

På Rådets vegne
af formanden
E. COLOMBO

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A133%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

5. december 1962 (EFT 1962 P 134 side 2874)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 115
af Troclet
til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(2. november 1962)

Om: Overførsel af græske arbejdstageres lønninger

Kan Kommissionen give nærmere oplysninger om overførslen til Grækenland af lønninger eller opsparinger fra græske arbejdstagere, der er ansat i hvert af de seks lande i Fællesskabet?

Det ville være interessant i det mindste at kende det omtrentlige omfang af disse overførsler på tærsklen til ikrafttrædelsen af associeringstraktaten.

Svar

(5. december 1962)

Det er ikke muligt - på baggrund af de nuværende statistikker, der offentliggøres både af EØF-landene og af den græske regering - at få præcise oplysninger om størrelsen af overførslerne til Grækenland af løn eller opsparing fra græske arbejdstagere, der er beskæftiget i hvert af de seks EØF-lande.

Grækenlands betalingsbalance - offentliggjort af den græske nationalbank - giver dog følgende oplysninger:

- Lønoverførsler optræder under en post for »diverse tjenesteydelser«, som også omfatter mæglergebyrer og telekommunikationsafgifter; beløbet for denne post udgjorde for betalinger fra de seks EØF-lande 3,7 millioner dollars i 1959 og 6,1 millioner dollars i 1960;

- overførsler fra emigrantøkonomier optræder under en anden post (»ensidige private overførsler«), hvor det er umuligt at skelne mellem overførsler foretaget af græske lønmodtagere og overførsler foretaget af andre personer (især selvstændige). Tallene for alle disse overførsler beløb sig til 4,7 millioner dollars i 1959 og 2,9 i 1960.

Fordelingen af disse beløb mellem de forskellige EØF-lande kendes ikke.

På den anden side har Kommissionen ingen nyere data om udstedelse af arbejdstilladelser til græske arbejdstagere og om deres beskæftigelse i medlemsstaterne, da sidstnævnte ikke på ensartet vis leverer de statistiske oplysninger, der kræves i henhold til forordning nr. 15 (x). Mens medlemsstaterne leverer detaljerede statistiske oplysninger om arbejdstagere fra de seks medlemsstater, leverer flere af dem faktisk kun generelle statistikker om arbejdstagere fra tredjelande.

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 57 af 26. august 1961, s. 1073.

En aftale om et standardformat, som i øjeblikket er ved at blive undersøgt, skulle gøre det muligt at indsamle ensartede statistiske oplysninger.

(Til illustration kan det dog nævnes, at den græske statistiske årbog angiver det årlige antal emigranter, der rejser til de seks EØF-lande. Disse data er gengivet i følgende tabel for årene 1959 og 1960:

(Se skema side 2875 i det originale dokument)

Det skal understreges, at tallene i denne tabel er bruttoafgangstal, og at antallet af tilbagesendelser ikke er kendt).

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A134%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

7. december 1962 (EFT 1962 P 137 side 2901)

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

AFGØRELSE om udpegning af de repræsentative producent- og arbejdstagerorganisationer, der skal opstille de kandidatlister, hvorfra medlemmerne af det rådgivende udvalg skal udnævnes, og af de personer, der på grundlag af en særlig status skal deltage i udvalgets arbejde

RÅDET,

under henvisning til traktatens artikel 18, og

under henvisning til Rådets afgørelser af 29. december 1960, 14. januar og 20. februar 1961 om udnævnelse af medlemmerne af det rådgivende udvalg for perioden fra 15. januar 1961 til 14. januar 1963,

under henvisning til Rådets afgørelse af 29. december 1960 om udpegning af de personer, der på grundlag af en særlig status skal deltage i det rådgivende udvalgs arbejde for perioden 15. januar 1961 til 14. januar 1963,

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

De i nedenstående tabel anførte repræsentative producent- og arbejdstagerorganisationer udpeges til at opstille kandidatlister, blandt hvilke der - i et antal svarende til det i samme tabel over for hver af de nævnte organisationer anførte - udpeges medlemmer af det rådgivende udvalg og de personer, der skal deltage i dets arbejde på grundlag af de særlige bestemmelser, der er fastsat i udvalgets forretningsorden.

Rådet vedtog denne afgørelse den 7. december 1962.

På Rådets vegne
Formanden
Paul ELVINGER

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A137%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

18. december 1962 (EFT 1962 P 141 side 2951)

RÅDETS FORORDNING Nr. 116 (EØF)/15 (EURATOM)

af 18. december 1962

om fastsættelse af listen over familiemæssige og sociale ydelser og tilskud, der skal fradrages i det beskatningsgrundlag, der anvendes ved beregningen af skatten til fordel for Fællesskaberne

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

under henvisning til artikel 3, stk. 3, i forordningen om fastsættelse af betingelserne og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til fordel for Fællesskabet, jf. artikel 12, stk. 1, i protokollen vedrørende Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter (x), og ud fra følgende betragtninger

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 45 af 14. juni 1962, s. 1461/62.

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

Det er nødvendigt at opstille en liste over de familiemæssige og sociale ydelser og tilskud, der skal fradrages i beskatningsgrundlaget ved beregningen af skatten til fordel for Fællesskaberne i henhold til artikel 12 i protokollerne vedrørende Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter;

i henhold til artikel 106 i vedtægten for tjenestemænd i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab beregnes og anvendes den kompenserende tilpasning, som disse tjenestemænd er underlagt, på grundlag af forordningen om fastsættelse af betingelserne og proceduren for anvendelse af afgiften og alle forordninger, der er udstedt i henhold til denne forordning, for så vidt som de er udstedt af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab efter aftale med formanden for Kommissionen for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab; at nævnte kommission faktisk har givet sin tilslutning til denne forordning ved skrivelse af 4. juli 1962; at de i denne forordning fastsatte regler derfor skal tjene som grundlag for beregning og anvendelse af den nævnte udligningsgodtgørelse,

HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Eneste artikel

Listen over de familiemæssige og sociale ydelser og tilskud, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i forordningen om fastsættelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til fordel for Fællesskabet, som er indført i henhold til artikel 12, stk. 1, i protokollerne vedrørende Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs og Det Europæiske Atomenergifællesskabs privilegier og immuniteter, er som følger:

1. Familietillæg:

-Tilskud til familieoverhoved,

-tillæg for forsørgelsesberettigede børn,

-uddannelsestillæg,

-børnetilskud:

2. Socialhjælp;

3. Ydelser, der udbetales i tilfælde af erhvervssygdom eller -ulykke;

4. Den del af betalinger af enhver art, der repræsenterer familietillæg.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1962.

På vegne af Rådet
af formanden
E. COLOMBO

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A141%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

29. december 1962 (EFT 1963 P 4 side 25)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL NR. 114
af Nederhorst
til Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

(29. oktober 1962)

Om: Manglende beslutning om erhvervsuddannelse

Hvorfor har Rådet endnu ikke taget stilling til den udtalelse om de generelle principper for gennemførelsen af en fælles erhvervsuddannelsespolitik, som Europa-Parlamentet vedtog den 30. marts 1962 (x)?

(x) Se De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. 31 af 26. marts 1962 side 1034.

Svar

(29. december 1962)

Kommissionen forelagde sit forslag om fastlæggelse af generelle principper for gennemførelsen af en fælles erhvervsuddannelsespolitik den 3. oktober 1961; Rådet besluttede på sit møde den 23., 24. og 25. oktober 1961 at høre både Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om forslaget. Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 1. marts 1962 og Europa-Parlamentet den 30. marts 1962. Kommissionen, der ønskede at tage hensyn til disse udtalelser, udarbejdede et arbejdsdokument med angivelse af de ændringer, den kunne forestille sig i forhold til sit oprindelige forslag. Dette arbejdsdokument på fransk blev fremsendt til Rådets kompetente organer med en note af 22. juni; teksten på de tre andre fællesskabssprog blev fremsendt i første halvdel af juli. Rådet påbegyndte behandlingen af Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser efter sommerferien. Rådet vil træffe afgørelse om Kommissionens forslag, så snart det forberedende arbejde, som allerede er langt fremme, er afsluttet.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A004%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

Hermed slutter året 1962.