Side 1 af 1

Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 12.08.2010 23:29:55
af Besiktas
Hej,

Er der nogle der kan komme med deres erfaringer omkring hvad man skal være opmærksom på når man køber en lejlighed i Sverige. Det vil sige i form af at man ikke bliver snydt. Eller om man skal tage til en myndighed og undersøge om lejligheden nu ikke er solgt til flere? Vil bare være på den sikre side da det er første gang jeg prøver at købe en lejlighed?

Mvh.

Besiktas

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 13.08.2010 06:34:57
af mh1
@ besiktas, du har nok hørt om sådanne problemer, når folk køber i Tyrkiet? :twisted: Men det er ikke helt så let at blive snydt i det svenske system.

Du kan gå ind på denne side og læse vejledning både som 'sælger' og som 'køber':http://www.svenskfast.se/templates/MinB ... _5110.aspx

Du skal også være helt med på, om du køber lejlighed (fastighet) eller noget der svarer til andelsbolig (bostadsrätt). I begge tilfælde skal der skrives kontrakt, og den er først bindende når begge parter har skrevet under. Udbetaling (typisk 10%) kan forlanges deponeret hos mægleren, indtil købet er gennemført.

I DK ville jeg aldrig råde nogen til at spare advokat væk ved hushandel, og det vil jeg heller ikke i Sverige - man skal have sin egen, og lade hende/ham tjekke at alt er i orden, før man skriver under.

Der er en dansk vejledning her: http://www.nordea.dk/Privat/Bolig/Rådgi ... 29222.html
(linket virker ikke, du må klippe og klistre)

En nyttig ordbog: http://www.danske-torpare.dk/vidensbank ... ogV1-2.pdf

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 08:16:10
af Besiktas
Hej mh,

Ok tusind tak for dit svar!

Jeg har nu købt en lejlighed i Sverige. Skulle betale 5% af beløbet.

Første gang jeg overhovedet har taget sådan et stort lån til køb af noget. Men, jeg mener bestemt at det er det værd. Det er området ved Søderkulla. Ved ikke om du kender det. Men, virker som et fint område.

Men, hvordan foregår det så i Sverige. Jeg har lavet en aftale med mægleren og han har skaffet kontakt via banken hvor jeg nu mangler at skrive under på bankens papir. Men, hvordan foregår det så? Er det så banken der overfører pengene til den tidligere ejers konto eller er det mægleren der sørger for det?
Min kone siger at i Tyrkiet er det normalt personen selv som hæver pengene og køber lejligheden? Jeg aner det ikke fordi at det er første køb?

Udover købet som boligejer i Sverige hvilke andre udgifter har man så? Ejendomsskat og el er der mere? Vand og varme er nemlig inkluderet i afgiften.

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 09:13:00
af mh1
Erfaringer fra bolighandel i Tyrkiet kan ikke bruges til så meget i Sverige. Og man skal heller ikke tro, at man kan bruge erfaringer fra Sverige eller Danmark, når man køber i Tyrkiet, hvilket der er alt for mange, der har måtte sande. :cry:

Jeg tror ikke, banken vil lade dig 'hæve pengene', de vil nok hellere være medvirkende til overførsel til sælger, evt. via mægleren.

Har du købt fastighet (ejerlejlighed) eller bostadsrätt (andelsbolig)?

Hvis du har købt fastighet, skal DU sørge for tinglysning, og du skal betale ejendomsskat. Du må have fået en oversigt over udgifter?

Har du købt bostadsrätt betaler du en månedlig afgift til foreningen, ligesom man gør i DK, og da man ikke ejer boligen som sådan, men kun retten til at bo i den, betaler man ikke ejendomsskat. Det er foreningen, der er ejer, og derfor betaler ejendomsskat. Der er ingen tinglysning ved bostadsrätt.

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 09:24:12
af Besiktas
Hej mh,

Først og fremmest endnu engang tak for svar!

Der er ikke noget så svært som et boligkøb i Tyrkiet!

Jeg har lavet et lidt akut løb så der har ikke været helt styr på tingene andet end jeg fik læst kontrakten igennem.

Jeg betaler en afgift hver måned på 2000 kr. og 2000 kr. i lån til banken.

Det vil sige at jeg kommer ikke til at betale noget i ejendomsskat?

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 09:44:26
af mh1
Ja, hvis det du har købt er en 'bostadsrätt' - det må jo fremgå af den aftale, du har underskrevet.

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 11:25:49
af fundiver199
Det er nok en bostadsrät, som Besiktas har købt, for ejerlejligheder er mig bekendt meget sjældne i Sverige. Og så er det givetvis foreningen og ikke den enkelte beboer, som betaler ejendomsskat.

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 11:38:28
af mh1
@ fundiver, det tror jeg også, hensigten med at spørge ind til det var sådan set at få besiktas til at kigge nærmere på sin aftale - der er jo immervæk forskel på mange ting og regler, efter om man har en ejer- eller en andelsbolig. Men i hverdagen er der jo ikke nævneværdig forskel, det mærkes først og fremmest ved salg og fremleje (foreningens godkendelse).

Re: Nogle ting man skal være opmærksom på ved køb af lejlighed.

: 17.08.2010 12:18:26
af fundiver199
Ja det er jo normalt klogt at læse det hele grundigt igennem, før man skriver under på en kontrakt om noget så vigtigt som køb af bolig. Men der er vel grænser for, hvor galt af sted man kan komme med en lille bostadsret i Sverige, huslejen lyder jo rimelig, og Besiktas og fruen har jo tænkt sig at bo der i mange år. Så det glæder mig på deres vegne, at de nu kan få ro på deres tilværelse. Det er rigtig dejligt at høre.