Side 1 af 1

Et nyt hjem - i Sverige!

: 24.01.2015 02:10:49
af sila
Nu går den vilde boligjagt i Malmø og omegn, da vi er startet på vores store flyt fra Brasilien til Sverige - det meste har interesse! 1-2 værelser, leje op til 6000 SEK, helst tæt på bus/tog, evt. mulighed for husdyr. Vi er ikke kræsne! Vi foretrækker Malmø og opland, men Lund, Landskrona og alle småbyer i nærheden af bus og tog med max. en time til Kbh. ville også være okay!

Har du noget af interesse, hørt om noget, kender nogen, så giv endelig lyd :)

Gode tips til boligselskaber modtages med kyshånd!

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 24.01.2015 02:14:29
af sila
- og lige et PS: Har andre herinde prøvet at flytte til Sverige fra det store udland? Har det været et problem i forhold til al den dokumentation, svenske udlejere åbenbart kræver? Kan det hjælpe at have oversatte dokumenter, såsom udtalelse fra tidligere udlejer osv. med?

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 25.01.2015 18:50:02
af mh1
Kig lidt længere oppe i dette emne: viewtopic.php?f=12&t=3421

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 26.01.2015 13:39:37
af sila
Hej MH,

tak for listen, den har jeg nu set :)

Jeg ville gerne høre mere om folks konkrete erfaringer med boligselskaber, hvor det er nemt at komme til (også når man kommer fra udlandet), hvor der tit er ledige lejligheder osv.

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 26.01.2015 15:22:50
af skaanebo
Problemet er ikke, at man kommer til Sverige fra udlandet. Problemet er, hvis du ikke har et job parat i Sverige, hvormed du kan dokumentere en stabil økonomi, da svenske udlejere ser meget nøje på jeres økonomi for at ville tilbyde jer en lejebolig.

Nogle af de mindre udlejningsfirmaer – som fx Kanslihuset eller Jakri – er nok nemmere at få en fod indenfor, hvis man ansøger, når de har noget ledigt i forhold til de større udlejningsfirmaer som fx MKB i Malmø.

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 27.01.2015 15:43:13
af sila
Hej skaanebo,

Tak for svar! Det er netop det, om der er nogle boligselskaber, hvor de er lidt fleksible mht. ens jobsituation, hvis man ellers kan stille depositum eller få nogen til at kautionere?
Jeg kan se, at nogle boligselskaber kræver "tillsvidareanställning", men jeg arbejder som freelance-oversætter og kan heldigvis tage mine arbejdsopgaver med mig herop, så jeg har en udmærket, men altså ikke fast, indkomst ...

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 27.01.2015 16:51:38
af skaanebo
Depositum kræves normalt ikke i Sverige. Der kan dog godt stilles krav om depositum, hvis man er udlænding og netop flyttet til Sverige. I så fald er normen seks måneders husleje i depositum.

Alternativt kan man få sig en kautionist, en såkaldt "god mand". Vedkommende skal være folkeregistret i Sverige og have en stabil indkomst i Sverige.

Og ja, det er svært at opfylde de bureaukratiske svenske regler for den slags, hvis man er freelancer og uden fast indkomst. Så kan et alternativ være, at du stiller seks måneders depositum og dokumenterer, at du har en formue stående i banken.

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 27.01.2015 21:16:03
af sila
Ja, pyh, det lyder mere og mere bureaukratisk, jo mere jeg undersøger (og jeg kommer fra Brasilien, som ellers vinder, hvad det angår :) ) ! Seks måneders depositum - det er vel så at forstå, at man betaler lejen seks måneder forud? Jeg vil selv tage over og snakke med forskellige boligselskaber, og så må jeg vel fortsat søge efter andrahandshyra på livet løs ...

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 27.01.2015 22:32:19
af skaanebo
Nej, depositum skal deponeres på en bankkonto eller hos udlejer som sikkerhed for, at du betaler din husleje. Det er IKKE forudbetaling. Det er som nævnt helt normal praksis i Sverige for udlændinge, der netop er kommet til Sverige, eller hvis man ikke har nogen stabil fast indkomst i Sverige. Kravet stilles fx også til mange danskere, som flytter direkte fra Danmark til Sverige og beholder job i Danmark.

Du kan i øvrigt læse mere om svenske normer for lejeboliger på www.omboende.se

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 27.01.2015 23:41:37
af sila
Okay, det var godt at få på plads - så jeg ikke bliver overrasket ...! Tak, fordi du svarer så hurtigt og fyldestgørende :) (Der kommer med garanti flere spørgsmål hen ad vejen ...)

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 29.01.2015 00:46:10
af sila
Nyt spørgsmål! Jeg har kigget på omboende.se, men tænker, at du eller andre måske ved følgende:
Hvad skal der normalt til, for at en hyresvärd godkender at förstahandslejeren må leje ud i andrahand? Og hvis det nu kun er i relativt kort tid? Og hvilket dokument skal man have fra hyresvärden til at vise på skatteverket sammen med lejekontrakten? (Der ligger standardlejekontrakter etc. på nettet, mon også der er et specifikt dokument til sådan en godkendelse?) På forhånd tak for hjælpen!

Re: Et nyt hjem - i Sverige!

: 29.01.2015 07:52:13
af skaanebo
Der skal normalt være tale om, at udlejer kun skal være bortrejst midlertidigt fra sin bolig. Fx på studieudveksling, udstationering for arbejdsgiver, eller fordi man ønsker at prøve at bo sammen med sin kæreste. Maks for to år.

Jeg tror ikke, der findes nogen standardkontrakt for tilladelsen.