Forsikring kan du tegne via internettet. Jeg søgte på
http://www.check24.de/haftpflichtversicherung/
(hvor du også kan søge andre former for forsikring), og de viser dig en lang række forsikringsselskaber, deres priser og betingelser. Du kan så tegne forsikringen on-line.
Udlændingekontor - det afhænger jo af, hvor du vil bo. Jeg gætter på Flensborg, når du skal pendle til DK. Her i Hamborg skulle vi blot på et bestemt kontor på rådhuset og registrere os (min mand er ikke-EU-borger, men havde en opholdstilladelse som forsker). Jeg vil tro at du og din ægtefælle som EU-borger/medfølgende ægtefælle skal gå til 'Bürgerbüro' på Flensborg rådhus og blive registreret:
http://www.oeffnungszeitenbuch.de/filia ... 5383D.html
For sygesikring, læs her:
http://www.pendlerinfo.org/index.php?id=386&L=1
Bank - du skal medbringe din bopælsregistrering samt pas, så kan du få en bankkonto. Tjek priser og betingelser på nettet først.
Lejelejlighed - du kan finde tilbud på flere sider, men de har stort set de samme. Prøv på fx
http://www.immobilienscout24.de
Du kan så evt. kontakte en af de mæglere, hvis annoncer du finder, og fortælle dem hvad du søger. Vær opmærksom på at de ofte skal have salær, som du skal betale oveni depositum, og at nærlæse hvor meget lejen er i det hele. Næsten alle oplyser 'kaltmiete', dvs. leje uden vand, varme og fællesudgifter. Der skal derfor som regel lægges mellem 100 og 300 euro oveni.
Udlejerne vil ofte have en kreditvurdering, og den kan du selvsagt først få, når du har fået en bankkonto.