Behandlingstider, Migrationsverket

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 15.06.2015 18:52:37

Hej igen!

Vi har nu ventet 18 måneder (og to uger) på min kones opholdstilladelse i Sverige, og har i dag modtaget brev fra Migrationsverket om at de oplysninger som oprindeligt var vedlagt vores ansøgning er forældede (go figure!) og derfor skal suppleres/fornys. De oplyser desuden om at der er lang behandlingstid på denne type sager, og at de vil henvende sig til os, når de kommer så langt. Betyder det at vi kan se frem til et lignende brev om 18 måneder, når de oplysninger jeg nu indsender er forældede, og kan de i princippet holde os hen i det uendelige, så længe de jævnligt beder om mere information? Jeg har forsøgt at være proaktiv under processen, og har indsendt dokumenter, efterhånden som jeg skiftede arbejde og vi skiftede bolig, og har desuden spurgt flere gange per mail om der var nogen særlige oplysninger som savnedes, eftersom vi netop ville undgå denne situation. Er der nogen som kan afklare vores rettigheder (hvis vi har nogen) i denne situation, for det virker ærligt talt absurd.

Venlig hilsen David

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af skaanebo » 15.06.2015 19:41:58

Hvis I ønskede at undgå, at din partner skal tilbringe ca. 18 måneder på processuelt ophold uden at kunne foretage sig noget som helst fornuftigt i Sverige, skulle I have søgt efter EU-regler i stedet – eller søgt fra din partners hjemland, så tiden kunne bruges mere fornuftigt.

Som tingene står er der intet at gøre andet end at indlevere de ønskede dokumenter.

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 15.06.2015 21:52:51

Tak for svar! Vi søgte faktisk efter EU-regler - giver det mulighed for at lægge pres på sagsbehandlingen?

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 15.06.2015 21:54:33

Ah, nu tror jeg at jeg forstår: Der er ikke noget vi kan gøre mht. sagsbehandlingen, men i princippet kan tiden bruges bedre, fordi hun har ret til at arbejde. Det var det du mente, ikke?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af skaanebo » 16.06.2015 06:43:44

Ja, hvis I har søgt efter EU-regler, har din kone allerede alle rettigheder og kan blive folkeregistreret. Efter EU-regler må sagsbehandlingen desuden højst tage 6 måneder, hvorimod der ikke er nogen tidsmæssigt grænse efter svenske regler.

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 16.06.2015 08:32:01

Tak igen! Hvad sker der så, hvis sagsbehandlingen (som i dette tilfælde) tager *væsentligt* længere end 6 måneder? Kender du et specifikt direktiv vi kan henvise til, som klargører at 6 måneder er grænsen for behandlingen af denne type sager?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af skaanebo » 16.06.2015 08:37:32

I kan klage via EU-systemet. Migrationsverket er overbebyrdet og tager desværre ikke reglen om højst 6 måneders ventetid seriøst.

Men igen: selve opholdskortet er jo blot et lille stykke plastic, som i sig selv er ret ligegyldigt, da din kone allerede har alle rettigheder i Sverige, altså fx retten til at blive folkregistreret, få sprogundervisning, arbejde, få lægehjælp på lige fod med øvrige indbyggere i Sverige, osv.

Den eneste ulempe ved ikke at have et opholdskort er, at din kone ikke rigtig kan rejse nogen steder, da hun ikke har bevis for, at hun har lovligt ophold i Sverige uden opholdskort.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af skaanebo » 16.06.2015 08:46:03

Og her er link til regler på engelsk: http://europa.eu/youreurope/citizens/re ... dex_en.htm

Følger du linket, er der også en klagevejledning:

http://ec.europa.eu/eu-rights/enquiry-c ... ing-abroad

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 16.06.2015 08:48:36

Det ville virkelig være dejligt, hvis vi kunne få det til at fungere, men hvordan kan vi bevise at hun har de rettigheder/gøre brug af dem? Som det er nu betaler vi fuld pris for lægehjælp og hun modtager ikke undervisning i SFI. Hun har et midlertidigt skattenummer, så hun kan arbejde, men vi er blevet gjort opmærksomme på at det ikke er det samme som en folkeregistrering.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af skaanebo » 16.06.2015 09:18:59

I forhold til Skatteverket skal I insistere på, at hun skal folkeregistreres og ikke bare have et samordensnummer. Dvs., der skal afleveres al den samme dokumentation til Skatteverket som til Migrationsverket. Og Skatteverket foretager så en selvstænding vurdering af sagen.

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 16.06.2015 09:25:23

Endnu en gang, af hjertet tak for hjælpen.

mfewk
Indlæg: 287
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af mfewk » 17.06.2015 18:29:11

Det virker da helt vildt, at I nu har ventet mere end 18 måneder. Specielt også når Migrationsverket nu oplyser, at behandlingstiden pt er 4 måneder, når de har alle dokumenter.

http://www.migrationsverket.se/Privatpe ... gstid.html

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 18.06.2015 19:33:42

Ja, mfewk, det er lidt svært at begribe, men de har løbende justeret deres forventninger på hjemmesiden i den tid vi har ventet, og jeg har på fornemmelsen at de nu er vendt tilbage til "in a perfect world-"modellen. Det er dog muligt at sagsbehandlingen går hurtigere, hvis man har arbejde i Sverige og dermed ikke behøver at dokumentere sin indkomst lige så grundigt.

DavidHare
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.04.2014 14:51:35

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af DavidHare » 18.06.2015 19:35:14

I øvrigt har vi startet en klagesag gennem Solvit, som har været meget hurtige til at reagere på vores henvendelse.

mfewk
Indlæg: 287
Tilmeldt: 07.04.2015 21:21:55

Re: Behandlingstider, Migrationsverket

Indlæg af mfewk » 18.06.2015 19:39:47

Hej DavidHare. Har I også søgt efter de svenske regler? Har behandlingstiden været lige så lang, som efter EU? Efter de svenske regler kræves jo ikke de store dokumentationer.

Besvar