hyresrätt eller bostadsrätt?

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Alomari50102
Indlæg: 12
Tilmeldt: 16.09.2012 17:55:09

hyresrätt eller bostadsrätt?

Indlæg af Alomari50102 » 19.09.2012 08:47:30

Vi overvejer at finde os en ny lejlighed, men vi er lidt forvirret omkring om det bedst kan betale sig at köbe en bostadsratt eller bare at leje en hyresrätt?

Er der nogle som evt. ved noget om det eller har erfaringer omkring hvad der bedst kan betale sig?

GitteK
Indlæg: 414
Tilmeldt: 14.10.2011 09:15:17

Re: hyresrätt eller bostadsrätt?

Indlæg af GitteK » 19.09.2012 08:53:59

Lige nu er priserne rigtig gode på bostadsrätt, så hvis du skal blive i SE - ville jeg købe.

Lejlighederne er generelt af en god kvalitet, da foreningen står for det meste af vedligeholdelsen.

Jeg ville dog nok anvende noget tid på at sætte mig ind i de forskellige statsdele i Malmö, da der er flere områder, hvor det måske ikke er hensigtsmæssigt at købe eller at bo.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: hyresrätt eller bostadsrätt?

Indlæg af skaanebo » 19.09.2012 09:25:23

Bostadsrätt er en langsigtet investering. Hyresrätt er kortsigtet, og hvis du ønsker at kunne flytte med bare 3 måneders varsel.

Alomari50102
Indlæg: 12
Tilmeldt: 16.09.2012 17:55:09

Re: hyresrätt eller bostadsrätt?

Indlæg af Alomari50102 » 19.09.2012 10:17:55

men er det ikke noget med at man alligevel skal betale en fast 'afgift' (husleje) for bostadsrätt oven i selve banklånet?

hvor i mod man i hyresratt alene betaler afgiften(huslejen) og derved er det billigere?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: hyresrätt eller bostadsrätt?

Indlæg af skaanebo » 19.09.2012 10:24:54

Hyresrätt er ikke generelt billigere.

Hyresvärder i Sverige tjener i gennemsnit en månedlig husleje i profit om året, som du jo ikke får nogen glæde af.

Ved bostadsrätt betaler du en månedlig afgift, som dækker vedligeholdelse af bygningen. Den vil ofte være lavere end en tilsvarende husleje i en hyresrätt. Og har du ikke kontantbeholdning til at betale for købet, betaler du naturligvis banklån oven i.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hyresrätt eller bostadsrätt?

Indlæg af fundiver199 » 19.09.2012 11:00:31

Bostadsrät svarer til de danske andelslejligheder, men der er ingen regulering af priserne. Så lige som ved køb af en ejerbolig, løber man en risiko for, at prisen kan falde. Men har omvendt også en chance for gevinst, hvis prisen stiger.

Der vil typisk være lidt større 1-gangs omkostninger ved køb og salg af en bolig, uanset om det er en ejer- eller andelsbolig, end der er ved at indgå et lejemål. Som tommelfingerregel kan man derfor sige, at hvis man planlægger at bo samme sted i mange år, vil det som oftest være mest fordelagtigt at købe en bolig. Men hvis man er usikker på, hvor længe man vil blive boende, er det normalt mest fordelagtigt at leje en bolig.

Det er lidt det samme som, at hvis man skal bruge en bil i 2 uger, så lejer man den. Men skal man bruge den i 3 år, så leaser man den, og skal man bruge den i 10 år, så køber man den.

Besvar