Ægteskabudengrænser.dk

test

Trist historie. Og på nuværende tidspunkt kan vi jo ikke rigtig give dig andre råd end at opsøge en skilsmisseadvokat. Så vidt jeg ved, er regler om deling af pensioner ved skilsmisse afhængige af, hvad slags pension det er, og mig bekendt skal arbejdsmarkedspensioner og andre pensioner med løbende udbetaling ikke deles. Hvis det kan være en lille trøst. Men ellers skal formue ganske rigtig deles, hvis man ikke har lavet særeje.

Lad derfor historien være til skræk og advarsel for andre, som måske er lidt for naive og/eller lidt for hurtige til at træffe den store beslutning, som det er at gifte sig uden at lave en særejekontrakt.

test

Der er et gammelt ord, der siger at lige børn leger bedst. Det gælder også ved blandede ægteskaber: de vil alt andet lige almindeligvis have større chancer for at udvikle sig i god retning, hvis parterne er på nogenlunde samme sociale niveau. Jeg fandt manden i mit liv (tyrk) på universitetet, hvor vi deltog i nogle kurser sammen. Vi er fagfæller og begge fra middelklassen, og det er en meget væsentlig grund til at vores forhold fungerer.

Din drømmeprins (uden hvid hest) har set dig som en pengemaskine. For en tjener el.lign., som arbejder 6-8 mdr. om året og derved måske tjener det, der svarer til 12-15.000 kr., vil selv en dansk kassedame fremstå som styrtendes rig. Hun har jo råd til at tage på ferie med fly! Måske endda flere gange årligt.

Det er en enorm fristelse at skyde genvej til et bedre liv ved at gøre kur til turist-kvinder, der under indflydelse af feriestemning og høj sol har meget let ved at tro på, at en mand, som de knap nok kan kommunikere med, og hvis kultur de normalt ikke kender, og hvis kropssprog de heller ikke forstår (tyrkisk, nordafrikansk og mellemøstligt kropssprog er væsentligt anderledes end dansk), er den første mand, de nogensinde har mødt, som virkelig forstår dem, og de bliver dybt og blindt forelskede. Det er næppe nogen trøst for dig, at der er hundredvis af europæiske kvinder, der deler skæbne med dig, og er blevet tørret grundigt af en marokkansk, tyrkisk eller egyptisk 'love-rat'. MEN flot af dig, at du vil fortælle din historie til skræk og advarsel.

Og du har 100% ret i din betragtning om særeje: falder idéen om den ikke i god jord, så glem alt om ægteskab. Alternativt kan man, hvis manden er fra et mellemøstligt land eller Tyrkiet, insistere på at ægteskabet skal prøves af et års tid, før han flytter til DK. I så fald vil parret nemlig efter dansk lov få mandens formueordning, som i de mellemøstlige lande er fuldstændigt særeje, og i Tyrkiet er sådan, at alt, hvad man hver især ejede ved ægteskabets indgåelse, IKKE skal deles ved skilsmisse.

Du får selvfølgelig en advokat på - og din advokat vil lige så selvfølgeligt i forbindelse med bodelingen nedlægge påstand om, at ægteskabet har været så kortvarigt, at der skal være skævdeling (til din fordel). Du kan læse lidt om det her: http://www.familieadvokaten.dk/Emner/576.html

test

@ Sayhan - HUSK endelig at minde din advokat om, at lejligheden i Tyrkiet skal behandles efter TYRKISK materiel skilsmisseret.

Det medfører at din snart ex-mands krav vedrørende den del falder fuldstændigt til jorden. Du er velkommen til at få din advokat til at skrive til mig, da lige netop tyrkisk og dansk familielovgivning er mit speciale. Jeg har sendt dig en personlig besked også.

Jeg ønsker dig al held i fremtiden, og det knuser mit hjerte at høre din historie...

Det er så ærgelig når sådan noget sker for det er ikke kun en menneskelig tragedie, men også en bekræftigelse for andre dansker på deres i forvejen fordomme, og dermed føler flere at de stramninger der er er i orden, for kun på den måde lukker man sådan en ude af dk

Ja når man diskuterer emnet med tilhængere af en ”stram udlændingepolitik”, så har de næsten altid hørt om en eller flere historier om denne, hvilket så kan bruges til at retfærdiggøre deres holdning. Hvis man snakker med nogen, som der kan være en chance for at påvirke, så synes jeg, at man skal henvise til, at In-tegrationsministeriet i starten af den forrige regerings tid undersøgte, hvor mange binationale ægteskaber, der var gået i opløsning kort tid efter, at den udenlandske ægtefælle havde fået permanent opholdstilladelse, hvilket man før 2002 kunne få efter 3 år.

Baggrunden herfor var givetvis en fornemmelse hos politikerne af, at rigtig mange lod sig skille, lige så snart den permanente opholdstilladelse var i hus. Og det var vel også derfor, at tidskravet i 2002 blev sat op fra 3 til 7 år. Undersøgelsen viste imidlertid, at man overhovedet ikke kunne påvise en højere frekvens af skilsmisser hos de binationale par end hos andre par. Tallene varierede meget fra årgang til årgang, men i grove træk var cirka 10% af alle ægteskaber gået i opløsning efter 3 år, uanset om de var binationale eller ej.

Så som sayhan selv er inde på, kan man ikke generalisere og påstå, at binationale ægteskaber generelt fungerer dårligere end alle mulige andre. I hvert fald ikke ud fra objektive tal for, hvor mange der bliver skilt. Og ifølge ÆUG`s søsterorganisationer i andre europæiske lande, ser man det samme billede der.

Men advarslerne om at tænke sig godt om, før man kaster sig ud i noget så vigtigt som et ægteskab, er da absolut på sin plads. Og selvfølgelig er der nogle yderligere ting, man skal være opmærksom på, når ens udkårne er fra en helt anden kultur og/eller fra væsentligt dårligere sociale og økonomiske kår end en selv.

Det sidste er jo sådan set en fuldstændig klassisk historie, som vi har set beskrevet i utallige Hollywoodfilm. ”Elsker han/hun mig virkelig, eller tager han/hun mig kun for pengenes skyld”.

Her handler det måske også om at være lidt realistisk. Hvis en mand f.eks. selv er svært overvægtig men gerne vil have en 30 år yngre kone, som ligner en fotomodel, så kan han vel et eller andet sted ikke forvente andet end, at hans penge har spillet en endog meget stor rolle for hendes valg af partner.