En lykkelig historie og hvor nemt/godt det kan gå (laaangt!)
: 19.01.2011 08:53:13
Til alle dem, der er ved at opgive håbet:
Min historie starter i Cuba i sommeren 2009. Jeg var blevet gift med en cubaner, og vi boede sammen i Cuba, men som tiden gik, blev jeg mere og mere desperat: Cuba er et helvede for udlændinge. Turist, okay, men fastboende udlænding, nej tak. Min mand og jeg aftalte, at vi ville prøve lykken i Danmark, så jeg fik skaffet de fornødne papirer fra Danmark. Min mand havde aldrig været uden for Cuba, men jeg var over 28, så der var intet krav om tilknytning.
I starten af december afleverede vi en samlet ansøgning på den svenske ambassade, og det blev første kamp, for den svenske ambassade var kun vant til de svenske ansøgninger og ville ikke modtage min mappe med 20 siders ansøgning + alverdens bilag og fotos. Det tog tid at overtale hende til at sende hele pakken til Danmark, og jeg havde min tvivl, så i starten af januar sendte jeg en mail til US, hvor jeg bad dem bekræfte modtagelse, samt bad om, at al kommunikation måtte gå via min eller min mands email. Det fik jeg positiv tilbagemelding på, og et par uger efter kom det officielle ”ansøgning er modtaget, forventet behandlingstid”-brev da også til vores mailadresser.
Jeg syntes selv, sagen var fuldt oplyst, men US havde ikke fanget boligsituationen, og der stod i brevet, at der manglede oplysninger om bolig. Jeg sendte samme dag en mail til US, hvor jeg spurgte, hvilken dokumentation de ønskede. Jeg havde vedlagt kontrakter for arbejde for dansk firma i Cuba de sidste to år + bevis for fælles bolig i Cuba. Derudover havde jeg vedlagt bevis for min mors bolig, hvor jeg havde postadresse, mens jeg var udstationeret, og hvor vi lovligt ville kunne bo, når vi flyttede til Danmark, hvis ikke vi fandt anden passende bolig. (Jeg søgte om at gøre brug af reglen om, at man har 6 måneder til at finde passende bolig, hvis man ikke bor i Danmark på ansøgningstidspunktet).
Jeg havde fået tre ugers svarfrist, og på udløbsdatoen for min svarfrist havde jeg ikke hørt noget, så jeg ringede op til US for at få bekræftet modtagelse af min mail. Telefonmodtagelsen ringede op til min sagsbehandler med mig på hold, og hun vendte tilbage med et positivt svar (hun kunne naturligvis ikke direkte sige noget, men jeg var oplivet efter samtalen). En uge senere modtog jeg et brev om, at vi var kommet under ”coming home”, og vedhæftet mailen var en anmodning om sikkerhedsstillelse.
Midt i april ankom min mand og jeg sammen til Danmark. To dage senere var vi på politistationen, og han fik sin arbejds- og opholdstilladelse sat i passet. Dagen efter kunne vi tage på kommunen for at få hans cpr-nummer. Jeg kimede kommunen ned for at få oplyst han cpr-nummer, og så snart jeg havde det (det tog 5 dage), fik jeg sat en samtale i stand, så han kunne få lavet sin integrationsaftale og komme i gang med danskundervisning, inden sommerferien satte ind. En måned efter ankomst til Danmark, havde han første undervisningsdag.
I juli fik vi vores bolig og sendte en kopi af lejekontrakten til US, men de vendte tilbage med ”ikke godkendt”. De tidligere beboere havde ikke frameldt sig adressen, så der var registreret 5 voksne på adressen. Endnu en kamp med kommunen, men det blev løst, og vi fik boligen godkendt. Min mand fandt selv et arbejde på fabrik, men det var midlertidigt, og da det var slut, fik han via jobcenteret et arbejde i køkkenet på et plejehjem, men han fortsatte sin danskundervisning om aftenen. Super god behandling på kommunen, der også sørgede for, at han kom til en realkompetencevurdering på teknisk skole (man mand har en uafsluttet smedeuddannelse fra Cuba). I december var til test på teknisk skole, og i sidste uge startede han så forfra på smedeuddannelsen her i Danmark, hvilket betyder at han nu er SU-berettiget. (han modtager stadig danskundervisning to aftener om ugen).
Således kan en familiesammenføringshistorie også se ud. Vi besluttede os i juli 2009, søgte i december 2009, ankom til Danmark i april 2010.
Min historie starter i Cuba i sommeren 2009. Jeg var blevet gift med en cubaner, og vi boede sammen i Cuba, men som tiden gik, blev jeg mere og mere desperat: Cuba er et helvede for udlændinge. Turist, okay, men fastboende udlænding, nej tak. Min mand og jeg aftalte, at vi ville prøve lykken i Danmark, så jeg fik skaffet de fornødne papirer fra Danmark. Min mand havde aldrig været uden for Cuba, men jeg var over 28, så der var intet krav om tilknytning.
I starten af december afleverede vi en samlet ansøgning på den svenske ambassade, og det blev første kamp, for den svenske ambassade var kun vant til de svenske ansøgninger og ville ikke modtage min mappe med 20 siders ansøgning + alverdens bilag og fotos. Det tog tid at overtale hende til at sende hele pakken til Danmark, og jeg havde min tvivl, så i starten af januar sendte jeg en mail til US, hvor jeg bad dem bekræfte modtagelse, samt bad om, at al kommunikation måtte gå via min eller min mands email. Det fik jeg positiv tilbagemelding på, og et par uger efter kom det officielle ”ansøgning er modtaget, forventet behandlingstid”-brev da også til vores mailadresser.
Jeg syntes selv, sagen var fuldt oplyst, men US havde ikke fanget boligsituationen, og der stod i brevet, at der manglede oplysninger om bolig. Jeg sendte samme dag en mail til US, hvor jeg spurgte, hvilken dokumentation de ønskede. Jeg havde vedlagt kontrakter for arbejde for dansk firma i Cuba de sidste to år + bevis for fælles bolig i Cuba. Derudover havde jeg vedlagt bevis for min mors bolig, hvor jeg havde postadresse, mens jeg var udstationeret, og hvor vi lovligt ville kunne bo, når vi flyttede til Danmark, hvis ikke vi fandt anden passende bolig. (Jeg søgte om at gøre brug af reglen om, at man har 6 måneder til at finde passende bolig, hvis man ikke bor i Danmark på ansøgningstidspunktet).
Jeg havde fået tre ugers svarfrist, og på udløbsdatoen for min svarfrist havde jeg ikke hørt noget, så jeg ringede op til US for at få bekræftet modtagelse af min mail. Telefonmodtagelsen ringede op til min sagsbehandler med mig på hold, og hun vendte tilbage med et positivt svar (hun kunne naturligvis ikke direkte sige noget, men jeg var oplivet efter samtalen). En uge senere modtog jeg et brev om, at vi var kommet under ”coming home”, og vedhæftet mailen var en anmodning om sikkerhedsstillelse.
Midt i april ankom min mand og jeg sammen til Danmark. To dage senere var vi på politistationen, og han fik sin arbejds- og opholdstilladelse sat i passet. Dagen efter kunne vi tage på kommunen for at få hans cpr-nummer. Jeg kimede kommunen ned for at få oplyst han cpr-nummer, og så snart jeg havde det (det tog 5 dage), fik jeg sat en samtale i stand, så han kunne få lavet sin integrationsaftale og komme i gang med danskundervisning, inden sommerferien satte ind. En måned efter ankomst til Danmark, havde han første undervisningsdag.
I juli fik vi vores bolig og sendte en kopi af lejekontrakten til US, men de vendte tilbage med ”ikke godkendt”. De tidligere beboere havde ikke frameldt sig adressen, så der var registreret 5 voksne på adressen. Endnu en kamp med kommunen, men det blev løst, og vi fik boligen godkendt. Min mand fandt selv et arbejde på fabrik, men det var midlertidigt, og da det var slut, fik han via jobcenteret et arbejde i køkkenet på et plejehjem, men han fortsatte sin danskundervisning om aftenen. Super god behandling på kommunen, der også sørgede for, at han kom til en realkompetencevurdering på teknisk skole (man mand har en uafsluttet smedeuddannelse fra Cuba). I december var til test på teknisk skole, og i sidste uge startede han så forfra på smedeuddannelsen her i Danmark, hvilket betyder at han nu er SU-berettiget. (han modtager stadig danskundervisning to aftener om ugen).
Således kan en familiesammenføringshistorie også se ud. Vi besluttede os i juli 2009, søgte i december 2009, ankom til Danmark i april 2010.