Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Her kan skrive om din egen historie og/eller skæbne, og læse andres oplevelser m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
LouieLou
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.08.2009 12:56:11

Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af LouieLou » 18.08.2009 20:41:49

Hej/kære forum

Jeg håber i kan og vil hjælpe mig med svar og råd.

Min situation er således:
Jeg mødte min kæreste i maj 2008 da jeg arbejdede for en periode i Disneyland Paris. Det endte med jeg forlængede min kontrakt dernede for at være sammen med ham. Jeg fylder 22 år til november og er ikke startet på studier endnu. Min kæreste er fra Brasilien og arbejder illegalt i Paris. Det har han gjort i 2,5 år. Han er villig til at flytte til eventuelt Sverige for at bo, så jeg kan komme i gang med studier.
Nu er spørgsmålet bare hvordan det skal gøres, så det bliver gjort rigtigt. Jeg er ikke klar over om det er at blive gift i Frankrig, Sverige eller Danmark og han så får automatisk opholdstilladelse gennem mig. Eller det er at tage 6 måneder til Brasilien og bagefter søge til Sverige?
Og hvordan forholder det sig med illegale i Europa. Får de overhovedet opholdstilladelse i Europa?

Jeg håber i vil hjælpe, for jeg er meget forvirret med hvad jeg skal gøre og hvad jeg ikke skal gøre. Og reglerne er en jungle.

På forhånd tak

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af fundiver199 » 18.08.2009 21:56:28

Ja illegale indvandrere er jo ikke noget, som får ret mange politikere i Europa til at hoppe rundt på deres tunge af begejstring. De fleste politikere så tværtimod helst, at de blev taget i hoved og røv og kylet tilbage til det land, som de kommer fra.

Heldigvis for jer er der dog noget, som hedder den europæiske menneskerettighedskonvention, EU´s opholdsdirektiv samt EF-domstolen.

Og tilsammen betyder de tre ting, at din kæreste kan få en opholdstilladelse i et hvilket som helst EU-land, hvis blot I gifter jer. Hvor I gifter jer, er i den forbindelse ligegyldigt.

Den eneste begrænsning er, at han kun kan få en opholdstilladelse i Danmark, hvis I starter med at bo sammen i et andet EU-land. For i modsat fald kommer jeres forhold slet ikke ind under EU-lovgivningen (opholdsdirektivet), da du jo er dansk statsborger (går jeg ud fra).

Men det er jo også rimeligt simpelt i jeres tilfælde, da I p.t. begge to bor i Frankrig.
Så hvis det er muligt for jer at blive gift i Frankrig, så kan I efterfølgende søge om et opholdskort til din mand i Frankrig eller et hvilket som helst andet EU-land herunder Danmark.

Og så er den historie sådan set ikke ret meget længere. Der er selvfølgelig en masse detaljer og procedurer, men det er så også alt, hvad det er.

Og det største problem for jer vil måske i virkeligheden være at blive gift, når nu din kæreste opholder sig ulovligt i Frankrig. Jeg ved således ikke, hvilke regler netop Frankrig har omkring den slags. Men om ikke andet kan problemet naturligvis løses ved, at han rejser hjem til Brasilien, og at du følger efter, så I kan blive gift der.

LouieLou
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.08.2009 12:56:11

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af LouieLou » 19.08.2009 07:27:35

Egentlig bor jeg ikke i Frankrig pt, men jeg har gjort. Dog boede vi ikke sammen.
Hvis vi skal søge om opholds- og arbejdstilladelse i Sverige, så mener jeg de kræver at vi skal have boet på samme bopæl i minimum 6 måneder. Men tæller det, hvis jeg flytter til Frankrig, for der bor han jo illegalt?
For i andet tilfælde kunne jeg flytte den tid til Brasilien, som er det eneste land hvor vi begge kan bo lovligt på samme bopæl. For i første omgang vil jeg gerne vente med at gifte mig, for at være fuldstændig sikker på kærligheden. Og hvis det så er muligt at søge til Sverige og være samlevende, ville det være fantastisk.

Er det stensikkert at hvis jeg gifter mig med ham, at han kan få tilladelse til at blive i Frankrig?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3504
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af Kim P. Nyberg » 19.08.2009 08:25:09

Efter EU-retten, ja. Så har han en såkaldt afledt ret til at være sammen med sin ægtefælle (dig). Det blev meget klart slået fast af EF-Domstolen sidste efterår, at selv illegale indvandrere og asylsøgere kan opnå opholdskort ved at gifte sig med en EU-borger, som du er i retlig forstand. Dog skal der være tale om et reelt forhold.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

LouieLou
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.08.2009 12:56:11

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af LouieLou » 19.08.2009 08:56:52

Ja, så du mener det ikke skal ligne et proforma ægteskab - hvilket jeg er overbevist om at det ikke er/bliver :) .

Jeg er en smule rundtosset, da jeg sidder og læser andres historier og problemer.
For lige at opremse mine muligheder er det så noget lignende dette her:

1. Min kæreste har lige været på ferie i Brasilien sammen med mig og derefter var vi i Danmark. dvs. hans turistvisum i Europa gælder indtil 12. oktober. Så vi flytter til Brasilien inden denne dato og bosætter os der i minimum 6 måneder uden at gifte os og derefter flytter jeg til Sverige og forsøger at få ham bragt ind i landet gennem mig som samlevende. Efter 10 uger kan vi så søge om opholdstilladelse til Danmark, selvom jeg endnu ikke er fyldt 24 år og vi ikke er gift?

2. Vi skal giftes på et tidspunkt og jeg skal være fyldt 24 år, for at vi kan søge til Danmark gennem EU-retten. Hvis vi altså har boet den fornødne tid i Sverige til at ansøge. Er det nødvendigt at flytte til Brasilien først? Eller kan vi søge om opholdstilladelse i Sverige uden at have delt bopæl før?

LouieLou
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.08.2009 12:56:11

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af LouieLou » 19.08.2009 09:10:55

Eller det 3. valg:
Jeg flytter til Frankrig og vi bor sammen. På et tidspunk gifter vi os og så får han papirerne. Derefter kan vi frit flytte til Sverige eller Danmark efter EU-reglerne? Hvis myndighederne opdager ham, bliver han deporteret og så kan han vel ikke rejse ind i Schengen igen?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3504
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af Kim P. Nyberg » 19.08.2009 10:45:10

Ja, rundtosset tør svagt antydes :)

1) Der er ingen alderskrav i EU-retten. Det findes kun i de nationale danske regler, som intet har med EU-retten at gøre. Om du derfor er 18, 35 eller 99, er ligegyldigt. Eneste krav er, at du er personlig myndig.

2) For at opnå familiesammenføring (FS) efter EU-retten, skal I enten gifte jer inden ansøgningen, eller I skal have boet på fælles adresse i mindst 18 måneder forud for ansøgningen. Ellers bliver svaret et blankt afslag.

3) Hvis først i HAR opnået FS efter EU-retten, kan myndighederne ikke deporterer ham eller lignende, men højst give ham en bøde for den gamle sag. Grunden til det er, at som familiesammenført har han RET til at være sammen med dig i det land, hvor du bosætter dig. Intet, ud over rent straffelovsmæssige overtrædelser, kan vægte højere end samværsretten. Overtrædelse af visumreglerne hører under det pågældende lands udlændingelovgivning, og er derfor ikke omfattet af straffelovens bestemmelser.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

LouieLou
Indlæg: 5
Tilmeldt: 10.08.2009 12:56:11

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af LouieLou » 19.08.2009 13:28:15

Men det er mulighederne for at søge opholdstilladelse til Danmark, ik?
Hvad nu hvis jeg gerne vil tage Sverigesløsningen, skal vi så have boet sammen mindst 18 eller 6 måneder sammen på samme bopæl? Og så søge som samlevende, da jeg gerne vil vente med at blive gift? Men det gælder vel ikke med samme bopæl i Frankrig når nu han er illegal? Og er det muligt at jeg allerede nu flytter til Sverige og så søger for at få ham med? Men så skal vi vel også være gift?

Eller hvis han bliver boende i frankrig og jeg flytter ned til ham, vi bliver gift en dag. Hvor længe skal vi så bo der før vi kan søge FS til Danmark?

Undskylder for mine mange spørgsmål, skal lige have puslespillet til at falde på plads.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3504
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af Kim P. Nyberg » 19.08.2009 17:00:06

LouieLou skrev:Men det er mulighederne for at søge opholdstilladelse til Danmark, ik?
EU-reglerne gælder i samtlige EU-lande uden undtagelse, og dermed også i Danmark.
LouieLou skrev:Hvad nu hvis jeg gerne vil tage Sverigesløsningen, skal vi så have boet sammen mindst 18 eller 6 måneder sammen på samme bopæl? Og så søge som samlevende, da jeg gerne vil vente med at blive gift?
Sverige er også medlem af EU, så der gælder samme regler. Dog har du her en tredje mulighed, som er nævnt i en meget gammel aftale mellem de nordiske lande. En aftale, der hedder Den Nordiske Folkebogføringskonvention. En fjerde mulighed er, at flytte til Sverige som ugift par i henhold til svenske nationale regler. Skaanebo og fundiver er noget mere inde i detaljerne om disse muligheder, end jeg er, så jeg overlader gerne til dem at forklare disse muligheder.
LouieLou skrev:Men det gælder vel ikke med samme bopæl i Frankrig når nu han er illegal?
Med førnævnte Metock-dom fra EF-Domstolen sidste efterår i ryggen, er det ligegyldigt, om han er illegal eller ej. Kan I dokumentere 18 måneders uafbrudt samliv - gift som ugift - kan du søge FS med ham uden problemer.
LouieLou skrev:Eller hvis han bliver boende i frankrig og jeg flytter ned til ham, vi bliver gift en dag. Hvor længe skal vi så bo der før vi kan søge FS til Danmark?
Mindst 10 uger.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af skaanebo » 19.08.2009 22:21:28

LouieLou skrev: Hvad nu hvis jeg gerne vil tage Sverigesløsningen, skal vi så have boet sammen mindst 18 eller 6 måneder sammen på samme bopæl? Og så søge som samlevende, da jeg gerne vil vente med at blive gift?
Hvis I ikke ønsker at gifte jer, skal I for at kunne gøre brug af EU-retten i både Danmark og Sverige kunne dokumentere mindst 18 måneders samliv. Men det kan naturligvis være et problem at dokumentere det, hvis man opholder sig illegalt i et land. I øvrigt er de 18 måneder det, der gælder i Danmark og Sveriges fortolkning af EU-retten - andre EU-lande som fx Frankrig kan have andre mål for, hvad de betragter som etablerede par.

Med hensyn til Sveriges nationale regler, så er der her slet ikke noget krav om, at man partout skal være gift med hinanden. Det skyldes sikkert, at det i Sverige er udbredt at bo sammen uden at være gift. Så her er det altså nok blot at søge om opholdstilladelse på baggrund af, at I er kærester og ønsker at bo sammen i Sverige. Sagsbehandlingstiden er normalt 3-6 måneder, og der skal søges fra din kærestes hjemland eller der, hvor han/hun i forvejen har en opholdstilladelse. Så det kan altså ikke gøres fra Frankrig.

LouieLou skrev: er det muligt at jeg allerede nu flytter til Sverige og så søger for at få ham med? Men så skal vi vel også være gift?
Du skal bo i Sverige og have et svensk personnr., så du altså er folkeregistreret i Sverige. Og din kæreste skal så henvende sig på Sveriges ambassade eller konsulat i sit hjemland med sin ansøgning.
LouieLou skrev:
Eller hvis han bliver boende i frankrig og jeg flytter ned til ham, vi bliver gift en dag. Hvor længe skal vi så bo der før vi kan søge FS til Danmark?
Hvis I ønsker at bo sammen i Danmark og gøre brug af EU-retten, skal I bo sammen i Frankrig (eller et andet sted i verden) i mindst 18 måneder, inden I kan søge om et opholdskort i Danmark til din kæreste. Eller I kan gifte jer med det samme og undgå at skulle bo sammen i 18 måneder først. Eller I kan søge efter Danmarks nationale regler på området.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!! Brasilien-Danmark-Paris-Sverige

Indlæg af fundiver199 » 20.08.2009 16:22:59

LouieLou skrev:Min kæreste har lige været på ferie i Brasilien sammen med mig og derefter var vi i Danmark. dvs. hans turistvisum i Europa gælder indtil 12. oktober.
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvordan din kæreste kan have et Schengenvisum, som gælder indtil 12. oktober, når du tidligere har skrevet, at han har arbejdet illegalt i Frankrig i 2½ år.

Normalt vil det jo blive opdaget i lufthavnen, hvis man forlader Schengen efter at have opholdt sig illegalt i et af Schengenlandene i 2½ år, og herefter kan man naturligvis ikke få udstedt et nyt visum til at rejse ind igen.

Hvis din kæreste kun har "boet" i Frankrig på den måde, at han er rejst frem og tilbage mellem Frankrig og Brasilien indenfor de tidsgrænser, som hans turistvisa gav ham lov til, d.v.s. i højest 3 måneder pr. halvår, så er jeres situation alt andet lige meget bedre.

For så ligger der ikke nogen anmærkning på ham i Schengenregisteret, og dermed vil der heller ikke pr. automatisk være modvilje og mistanke imod jer, når/hvis I søger familiesammenføring i et europæisk land.

De nationale danske regler er jo ikke relevante for jer, da du kun er 21 år, og da der dermed er mere end 2 år, til I kan opfylde 24-års reglen.

Så I bliver altså nødt til at bosætte jer et andet sted end i Danmark, og her kan Sverige da sikkert være en udmærket løsning, hvis I begge to er enige om, at det er det, I vil.

Hvis I er villige til at gifte jer, så kan I også efter et kortvarigt ophold i Sverige flytte videre til Danmark efter EU-reglerne. Men hvis giftermålet skal vente, fordi I ikke er helt sikre på hinanden endnu, så er I nødt til at søge efter de nationale svenske regler, og til at blive boende i Sverige i mindst 18 måneder, før I kan flytte videre til Danmark.

Besvar