Må have lidt luft...

Her kan skrive om din egen historie og/eller skæbne, og læse andres oplevelser m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Må have lidt luft...

Indlæg af sanner_wt » 25.07.2013 13:40:35

Kære ÆUG-medlemmer

Jeg har valgt at skrive herinde fordi jeg nok har brug for at få noget luft...
Jeg er en ung kvinde på 24 som er gift med min 34 årige tyrkiske mand. Vi har været sammen i over 6 år og har boet i Danmark sammen i snart 5. Forinden har vi været hele "Sverige-turen" igennem.. En hård tid som vi har lagt bag os. Nu bor vi i "udkantsdanmark" i et lille hus, som vi lejer, med vores 2 drenge. Jeg har netop fundet ud af at jeg venter mig igen, hvilket ikke var planlagt...
Når jeg ikke er på barsel, studerer jeg og har noget deltidsarbejde ved siden af. Jeg har det fint med at have mine små børn samtidig med at jeg studere og er i øvrigt glad for at være ung mor :) - Jeg har det i det hele taget fint med tilværelsen hvis man kan sige det sådan.. Min mand har det dog NOGET anderledes.. Han har ingen uddannelse og har været beskæftiget med turisme i Tyrkiet.. Siden han kom hertil har han færdiggjort danskuddannelsen. Herefter har han haft meget forskelligt arbejde - men intet har han kunne fastholde ret længe af gangen. Mange af de steder hvor han har været sendt ud som vikar (fabrikker og lign.) har han været 14 dage og så havde han måske diskuteret med en medarbejder eller lign. og så skulle han ikke komme der igen. Jeg har siddet her hjemme og fået hans version men samtidig har jeg også tænkt på "hvorfor fanden han dog ikke bare kunne holde sin kæft så han kunne fastholde jobbet".. Han har også været ansat ved min mor. De havde så mange uoverensstemmelser (selvom hun virkelig ønskede at det skulle fungere) at hun til sidst måtte sige at han ikke kunne blive. Det har ødelagt så meget og jeg har været så utrolig splittet fordi jeg kunne se det hele fra begge sider... Senest har han været ansat som vikar som en slags social-pædagogmedhjælper i et bofællesskab. Han fik jobbet fordi en bekendt af os anbefalede ham. I starten gik det fint men lige pludselig fik han ikke nogle timer længere. Han spurgte nogle af medarbejderne om hvorfor, men de sagde bare at de ikke mente der var noget problem. Jeg spurgte vores bekendte om hvorfor min mand ikke længere fik timer men hun sagde bare at han skulle ringe til chefen.. Men det ville min mand ikke.. og vupti.. så er den chance også smuttet... Min mand startede også på grundforløbet i produktion og udvikling (industritekniker) på Erhvervskolen (så kunne han jo i det mindste modtage su). Han gennemførte grundforløbet men fik ingen praktikplads.. skolepraktik ville han ikke, så han stoppede også her.. Okay, jeg indrømmer at det ikke interesserede ham og at han ingen "venner" havde på skolen, men igen.. Jeg føler ikke han gør noget aktivt for at finde mere arbejde. Og han er så kritisk. Han har slået fast at han ALDRIG vil gøre rent eller vaske op! Han har meddelt vikarbureauet at han ikke vil arbejde aften (kun dag- og nattevagter).. Jeg har foreslået ham at at tage nogle fag på VUC for tosprogede og derefter måske starte på en anden uddannelse, men det kan han heller ikke finde ud af om han vil.. Jeg forstår bare ikke hvordan man kan være så passiv.. Han går bare herhjemme og venter og venter... På hvad??? Det kommer jo ikke af sig selv. Han ber mig om at søge job for ham over nettet. Men det er jo begrænset hvor meget der er når han er så kritisk og jeg har jo nok at se til i øvrigt! Han bruger så meget energi på at brokke sig over Danmark, den danske befolkning, vejret osv. Han giver ofte udtryk for at han ikke vil bo her længere og når han er rigtig gal fortæller han mig at han kun er her fortsat pga. hans børn som han ikke kan undvære. Han har ofte sagt at det var en fejl og han giftede sig med mig. Han bliver så hurtigt irritabel over småting. Jeg føler hele tiden jeg skal passe på med hvad jeg siger... Det er ofte så anstrengende. Jeg føler også jeg har ansvar for alting. Han har haven fuld af duer (hans store hobby) og så går han i motionscenter. Så kan jeg ellers sørge for alt det andet. Indkøb, madlavning, børnene, økonomien osv. Man ved aldrig hvor meget hjælp man kan forvente. Er han i godt humør kan man godt bede om lidt hjælp men er han ikke så giver det "bagslag"...
Vi har på trods af at vi ikke har haft så mange penge at gøre med været i stand til at lave en opsparing. Den opsparing betyder bare ALT for min mand! Jeg er lidt mere ligeglad med penge og lever mere i nuet. Tænker at vi har hvad vi skal bruge og at jeg nok skal komme til at tjene flere penge når jeg engang er færdiguddannet. Men når han er så frustreret over hans situation nogle gange (han har ikke noget fast arbejde og savner Tyrkiet) så har jeg foreslået ham måske at starte noget op for sig selv. En lille virksomhed af en eller anden art ved brug af de midler vi har sparet op. Måske en forretning i Alanya som han kunne holde åbent i sommermånederne. Men det er heller ikke blevet til noget.. Puha.. Der er bare så meget.....
Da jeg for nylig overraskede ham med nyheden om min 3. graviditet blev han virkelig sur.. Jeg havde da heller ikke lige tænkt at vi skulle have en til nu og her og måske slet ikke.. Men han ville have en abort.. Det har vi så også skændes meget om. Igår blev jeg så skannet og min mand blev så i tvivl. Det havde jeg også på fornemmelsen at han ville.. :) Jeg ved nu at vi kommer til at beholde barnet selvom han ikke direkte har sagt at det er det han vil. Jeg har bare også hele tiden i baghovedet at han i starten reagerede som han gjorde.. Selvfølgelig har vi mange gode dage sammen men... Jeg mener man skal være lykkelig, og jeg er i tvivl om hvorvidt min mand er det...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af mh1 » 25.07.2013 22:22:27

Nej, din mand er ikke lykkelig. Han er muligvis deprimeret. Han burde til psykolog, men hvis han har samme indstilling til det som min mand og mange andre, saa er det helt utaenkeligt - "han er jo ikke sindssyg og handicappet, vel!"

Du har udvist en engels taalmodighed, men med et barn mere og de dertil hoerende udgifter, saa maa der ske noget. Det er paa hoeje tid at han traeder i karakter. Og at du holder op med at holde haanden under ham - du kan ikke i laengden holde til at vaere eneforsoerger OG den, som ogsaa er eneste husmor.
mh
Rådgiver for ÆUG

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af sanner_wt » 28.07.2013 16:19:34

Tak for dit svar mh!
Ja jeg må se at handle på det.. men som du skriver så får jeg ham nok ikke til at indse at han burde tale med en psykolog. Overvejer at foreslå parterapi? Han mener ofte at det er mig der er problemet (eller min familie, mit land, mine venner osv...) Så måske det hjælper hvis vi begge skal afsted..

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af closed1 » 28.07.2013 20:14:56

Man er 2 om en familie , så sæt ham stolen for døren , når han "avler" afkom så viser man sig fra et godt eksempel og gør noget for sine børn . Og det er at prøve at finde et job og kan man ikke det ,så må man op af sofaen og lave noget andet . Ellers er i bedre tjent med at han bor i nabohuset , så må han selv finde ud af at arbejde sig til nogle penge .

Der er alt for mange der kommer til Danmark og tror man kan dallere den af på sofaen .
Han har selv valgt at være her og få børn , og så må han i gang straks . Det er også hans ansvar . Få ham sparket igang og vil han ikke det så må han bo i nabohuset .
Jeg håber det bedste for jer .

:D :D :D

Psalm12
Indlæg: 259
Tilmeldt: 26.01.2011 22:36:53

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af Psalm12 » 28.07.2013 23:09:30

Han har ikke fået permanent, vel?

sanner_wt
Indlæg: 89
Tilmeldt: 31.03.2008 21:06:07
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af sanner_wt » 29.07.2013 14:10:25

Hvad har det med sagen at gøre? Antyder du at han kun er sammen med mig for at opnå permanent opholdstilladelse?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af mh1 » 29.07.2013 17:48:09

Psalm12, det har ikke rigtig noget med noget at gøre. Manden vil jo meget snart få ret til et varigt opholdskort, da han har været 'snart' 5 år i DK på EU-regler.
mh
Rådgiver for ÆUG

Psalm12
Indlæg: 259
Tilmeldt: 26.01.2011 22:36:53

Re: Må have lidt luft...

Indlæg af Psalm12 » 29.07.2013 21:36:28

Jeg tænker på, hvordan jeg havde det som tidsbegrænset og betinget. Nu har jeg fået permanent, er jeg ikke endnu kommet helt over det, det var så forfærdeligt.

Besvar