Kære Nelli
Jeg tvivler ikke på, at der er rigtig mange mennesker, der vil give dig ret i at det er hårdt at blive familiesammenført. Jeg tror desværre ikke en familiesammenføring bliver nemmere i DK i forhold til Tyskland, men til gengæld kender jeg en del ægyptere i Tyskland, som har haft det meget hårdt pga. arbejdssituationen i Tyskland ikke ligefrem er fordrende og mange af dem har været skuffede. En del af dem har søgt til Danmark for at læse videre og arbejde og det er gået rigtig godt. Så det kan du hilse din mand og sige
Jeg bliver meget rørt når jeg hører når det går dårligt for nogen som virkelig inderst inde elsker hinanden og kun ønsker at blive sammen, men hvor der ligesom kommer mange ydre komplikationer ind over og gør livet surt for en. Jeg har nemlig stadig sådan en naiv barnlig tro på at de fleste mennesker kan blive sammenhvis bare man talte sammen og passer på hinanden og på kærligheden.
Nu kender jeg jo ikke nok til at sige hvad der er bedst for din mand.
Jeg vil bare berolige dig med at min mand er faldet ganske godt til her i DK på forholdsvis kort tid. Han er meget begejstret for Danmark, det danske system, ytringsfrihed, demokrati og alt det der....faktisk så begejstret at jeg nogengange kan høre ham ringe rundt til alverdens mennesker og på arabisk belærer dem om, at verden ville være et bedre sted hvis der bare ligesom i Danmark!
Inden familiesammenføringen havde vi boet sammen i hans hjemland et par år, hvor min mand havde et hotel og en restaurant. Det var rigtigt hårdt for ham at starte forfra da han var på toppen af sin karriere, men da han selv har arbejdet sig op er han heller ikke den type der er bange for at tage fat. Og det kommer ham til gode nu! Min mand ville ikke til Danmark, men han fik ikke det valg, da jeg gerne ville hjem til DK til min familie efter mange år i udlandet.
Min familie og venner gør også rigtigt meget for at gøre det godt for ham. Og vi rejser rundt for at se Europa.
Han fik job inden han kom og startede med det samme på arbejde da han indrejste. Han holder kontakt til hjemmet i Ægypten via sin computer og til sine ægyptiske venner verden over så han aldrig føler sig alene og de sender ham musik mm.
Vi spiser mere hans mad, som han selv laver, vi fejrer hans mærkedage etc. Han går til kurser og føler han dygtiggøre sig og han er blevet rigtig god til dansk pga. hans arbejde.
Han er måske nok i princippet lidt forkælet da det meget er på hans præmisser, men jeg tror det er nødvendig for langtsomt at falde til i en ny kultur. Han har gået meget igennem i sin egen kultur for at forsvare at gifte sig med mig. Så nu føler jeg, at jeg i princippet må gøre det samme for ham og gøre livet så godt som muligt her! Tænker livet er et langt kompromis...du skal jo huske på at det er din mand, der har opgivet alt for at være sammen med dig. det er jo ikke en nem beslutning...men jeg tror også hvis I gør en masse benarbejde med at finde job, kurser, uddannelse etc. til ham allerede nu og han har noget at glæde sig kan din mand lande "blødt"...
Alting var så chokerende for min mand i starten. At gamle damer kunne finde på at cykle synes han var ganske mærkeligt, men nu suser han afsted på cykel og griner over de samme gamle damer stadig overhaler ham! Alting tager jo tid at sætte sig ind...her er det rigtigt vigtigt at være åben overfor alting. Det er godt at du bliver ved med at snakke med din mand om problemerne.
Jeg tror ikke du skal blive fortvivlet over din mand er ked af det nogengange. det er kun naturligt og det er klart at manden er skuffet når han ikke fik den uddannelse han regnede med. det må da være helt forfærdeligt at føle man har fejlet på det punkt. Og da du siger han kommer oprindelig fra Marokko er jeg sikker på at det er rigtig hårdt for ham fordi han meget gerne vil forsørge for sin familie og gøre det så godt for dem. Han føler sig forpligtet overfor dig at det går godt og så er han blevet syg og kan ikke arbejde etc. Han føler jo han har fejlet. Du må også huske på at det er ham, der har opgivet alt for dig. Det er aldrig nemt at være den der betaler prisen...
Jeg synes du skal snakke med ham og fortælle ham at han godt kan se lyst på fremtiden. Man skal selvfølgelig være bevidst om det er rigtig hårdt at blive familiesammenført, men for de fleste går det rigtigt godt hvis de lægger kræfter.
Prøv først at undersøge mulighederne for at han kan komme til at få en uddannelse her i DK eller praktik/arbejde. Få sendt ham en masse tilbud fra en masse uddannelser så han kan få et nyt perspektiv på tingene.
Jeg tænkte også om du ikke skulle søge den almindelig familiesammenføring når I fylder 23,5 år så får din mand SU og kan uddanne sig. Spørgsmålet om I kan få SU'en. det afhænger vist om hvor længe han har været gift med dig som EU-borger hvis I søger under Eu-reglerne???? Det ville jo helt klart være en hjælp de næste par år for jeres økonomi etc.
Jeg er sikker på at det nok skal lykkedes for jer.
I skal stå sammen nu. Det er det vigtigste.
Og så er det jo godt I benytter jer af det her forum, hvor der er mange mennesker, der absolut kender til hvor hårdt det er at blive familiesammenført og alle problemerne. Det er jo nogengange meget svært at for selv ens venner og familie at forstå...
Mange tanker herfra til jer
