Familiesammenföring, fortvivlelse og problemer i forholdet

Her kan skrive om din egen historie og/eller skæbne, og læse andres oplevelser m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nelli
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29.10.2007 18:40:27
Geografisk sted: København

Familiesammenföring, fortvivlelse og problemer i forholdet

Indlæg af nelli » 01.11.2007 14:07:38

Jeg ved, at en familiesammenföring generelt kan en vaere yderst besvaelig process at gennemgaa. Ikke mindst paa grund af den store uvished, der altid vil vaere forbundet dermed..

Min mand og jeg bor i Tyskland, og er i gang med at söge om FS efter EU-reglerne, da jeg er under 24 aar.
Desvaerre er det hele nu begyndt at gaa ud over vores forhold, da min mand er dybt paavirket af vores uvisse fremtid. Han har enorme humörsvingninger, og er i perioder slet ikke til at tale med.

Min mand er fra Marokko, og har i nu tre aar vaeret bosat her i Tyskland. I starten havde han et haab om, at kunne komme til at studere eller faa sig en uddannelse her i Tyskland, men da han var saa uheldig at dumpe en forberedende pröve, maatte han erkende, at det ikke var muligt. Det i sig selv, ved jeg, har vaeret et stort nederlag for ham.
I den tid min mand og jeg har kendt hinanden, har han arbejdet paa enten et lager eller fabrik, hvilket har vaeret fysisk haardt, og gjort at han nu döjer med smaerter i knaer og ryg. Desuden er arbejdsklimaet daarlig og timelönnen er paa sölle 7 euro, hvilket svarer til ca. 49 danske kroner :(

Hans störste frygt er, at det hele vil fortsaette paa samme maade, naar vi (forhaabentlig) vender hjem til DK sammen. Han er bange for, at det hele vil mislykkes, at han aldrig vil faa nogen uddannelse eller kunne finde et arbejde, saa han derfor ikke vil kunne bidrage til at kunne forsörge os i fremtiden. Lige nu ser han alting som vaerende haablöst.

Det paavirker mig saerdeles, da jeg ligesom föler, at vi glider laengere og laengere fra hinanden. Det er som om, at hans daarlige humör helt overskygger den glaede, som var der engang.
Jeg har flere gange forsögt, at faa ham til at forstaa problemet, men hans svar har altid vaeret, at han ikke selv kan göre for, at det hele lige pludselig kan synes saa sort for ham.

Jeg elsker ham, og jeg ved han elsker mig. Og jeg vil göre, hvad jeg kan for at hjaelpe ham til at faa et godt liv... Men hvor er det hele svaert lige nu !

Jeg föler mig meget alene med det hele, saa hvis nogle af jer har vaeret noget af det samme igennem i jeres forhold, vil jeg meget gerne höre fra jer..

Nelli

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 01.11.2007 16:04:22

Kære Nelli

Jeg tvivler ikke på, at der er rigtig mange mennesker, der vil give dig ret i at det er hårdt at blive familiesammenført. Jeg tror desværre ikke en familiesammenføring bliver nemmere i DK i forhold til Tyskland, men til gengæld kender jeg en del ægyptere i Tyskland, som har haft det meget hårdt pga. arbejdssituationen i Tyskland ikke ligefrem er fordrende og mange af dem har været skuffede. En del af dem har søgt til Danmark for at læse videre og arbejde og det er gået rigtig godt. Så det kan du hilse din mand og sige :-)

Jeg bliver meget rørt når jeg hører når det går dårligt for nogen som virkelig inderst inde elsker hinanden og kun ønsker at blive sammen, men hvor der ligesom kommer mange ydre komplikationer ind over og gør livet surt for en. Jeg har nemlig stadig sådan en naiv barnlig tro på at de fleste mennesker kan blive sammenhvis bare man talte sammen og passer på hinanden og på kærligheden.

Nu kender jeg jo ikke nok til at sige hvad der er bedst for din mand.
Jeg vil bare berolige dig med at min mand er faldet ganske godt til her i DK på forholdsvis kort tid. Han er meget begejstret for Danmark, det danske system, ytringsfrihed, demokrati og alt det der....faktisk så begejstret at jeg nogengange kan høre ham ringe rundt til alverdens mennesker og på arabisk belærer dem om, at verden ville være et bedre sted hvis der bare ligesom i Danmark!
Inden familiesammenføringen havde vi boet sammen i hans hjemland et par år, hvor min mand havde et hotel og en restaurant. Det var rigtigt hårdt for ham at starte forfra da han var på toppen af sin karriere, men da han selv har arbejdet sig op er han heller ikke den type der er bange for at tage fat. Og det kommer ham til gode nu! Min mand ville ikke til Danmark, men han fik ikke det valg, da jeg gerne ville hjem til DK til min familie efter mange år i udlandet.
Min familie og venner gør også rigtigt meget for at gøre det godt for ham. Og vi rejser rundt for at se Europa.
Han fik job inden han kom og startede med det samme på arbejde da han indrejste. Han holder kontakt til hjemmet i Ægypten via sin computer og til sine ægyptiske venner verden over så han aldrig føler sig alene og de sender ham musik mm.
Vi spiser mere hans mad, som han selv laver, vi fejrer hans mærkedage etc. Han går til kurser og føler han dygtiggøre sig og han er blevet rigtig god til dansk pga. hans arbejde.
Han er måske nok i princippet lidt forkælet da det meget er på hans præmisser, men jeg tror det er nødvendig for langtsomt at falde til i en ny kultur. Han har gået meget igennem i sin egen kultur for at forsvare at gifte sig med mig. Så nu føler jeg, at jeg i princippet må gøre det samme for ham og gøre livet så godt som muligt her! Tænker livet er et langt kompromis...du skal jo huske på at det er din mand, der har opgivet alt for at være sammen med dig. det er jo ikke en nem beslutning...men jeg tror også hvis I gør en masse benarbejde med at finde job, kurser, uddannelse etc. til ham allerede nu og han har noget at glæde sig kan din mand lande "blødt"...

Alting var så chokerende for min mand i starten. At gamle damer kunne finde på at cykle synes han var ganske mærkeligt, men nu suser han afsted på cykel og griner over de samme gamle damer stadig overhaler ham! Alting tager jo tid at sætte sig ind...her er det rigtigt vigtigt at være åben overfor alting. Det er godt at du bliver ved med at snakke med din mand om problemerne.

Jeg tror ikke du skal blive fortvivlet over din mand er ked af det nogengange. det er kun naturligt og det er klart at manden er skuffet når han ikke fik den uddannelse han regnede med. det må da være helt forfærdeligt at føle man har fejlet på det punkt. Og da du siger han kommer oprindelig fra Marokko er jeg sikker på at det er rigtig hårdt for ham fordi han meget gerne vil forsørge for sin familie og gøre det så godt for dem. Han føler sig forpligtet overfor dig at det går godt og så er han blevet syg og kan ikke arbejde etc. Han føler jo han har fejlet. Du må også huske på at det er ham, der har opgivet alt for dig. Det er aldrig nemt at være den der betaler prisen...

Jeg synes du skal snakke med ham og fortælle ham at han godt kan se lyst på fremtiden. Man skal selvfølgelig være bevidst om det er rigtig hårdt at blive familiesammenført, men for de fleste går det rigtigt godt hvis de lægger kræfter.
Prøv først at undersøge mulighederne for at han kan komme til at få en uddannelse her i DK eller praktik/arbejde. Få sendt ham en masse tilbud fra en masse uddannelser så han kan få et nyt perspektiv på tingene.

Jeg tænkte også om du ikke skulle søge den almindelig familiesammenføring når I fylder 23,5 år så får din mand SU og kan uddanne sig. Spørgsmålet om I kan få SU'en. det afhænger vist om hvor længe han har været gift med dig som EU-borger hvis I søger under Eu-reglerne???? Det ville jo helt klart være en hjælp de næste par år for jeres økonomi etc.

Jeg er sikker på at det nok skal lykkedes for jer.
I skal stå sammen nu. Det er det vigtigste.
Og så er det jo godt I benytter jer af det her forum, hvor der er mange mennesker, der absolut kender til hvor hårdt det er at blive familiesammenført og alle problemerne. Det er jo nogengange meget svært at for selv ens venner og familie at forstå...

Mange tanker herfra til jer

nelli
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29.10.2007 18:40:27
Geografisk sted: København

Indlæg af nelli » 01.11.2007 17:15:14

...

nelli
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29.10.2007 18:40:27
Geografisk sted: København

Indlæg af nelli » 01.11.2007 18:08:07

Hej ZB,

Tak for din opmuntrende hilsen :)

Jeg er i hvert fald glad for at höre, at det hele er forlöbet godt for dig og din mand, og han er faldet saa godt til i DK. Jeg kan sagtens forestille mig, hvor haardt det maa vaere, at skulle give afkald paa sit tidligere liv i hjemlandet. Det tror jeg nu, at jeg ville have svaert ved, saa jeg er nu glad for, at min mand er forstaaende overfor, at jeg gerne vil tilbage til DK igen.

Jeg synes, det er et alletiders forslag, at vi allerede nu begynder at se naermere paa hvilke muligheder der er for uddannelser og studier, saa han har noget at se frem til.
Naar alt kommer til alt, saa glaeder han sig meget til at starte paa en ny tilvaerelse i Danmark. Han har bl.a. laant nogle danske laereböger paa biblioteket, som han laeser i, naar han har fri. Ellers er vi saa smaat begyndt före korte samtaler paa dansk, og det fungerer ganske fint :)

Grunden til at vi söger efter EU-regler, er mest fordi, at det hele synes saa ligetil i sammenligning med de danske regler; og nu hvor jeg allerede opholder mig i et andet EU-land og arbejder der, skulle det efter sigende, ikke vaere saa besvaerlig endda. Desuden slipper jeg for, at skulle stille bankgaranti. Med hensyn til min mands muligheder for at faa SU senere hen, vil det helt sikker vaere vaerd at undersöge.

Tak for de gode raad, og alt mulig held og lykke til dig og din mand..

Nelli

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 02.11.2007 00:20:53

Kære Nelli

Din mand virker som en der helt sikkert nok skal få succes, hvis han allerede selv er igang med alt mulig forberedelse. Det skal nok gå.

Der er altid fordele og ulemper ved de forskellige regler. I princippet er EU-reglerne også det nemmeste fordi, der ikke stilles krav til en bagefter, men til gengæld skal I sørge for det hele selv...

Held & lykke til jer :D

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 02.11.2007 09:15:27

Hej Nelli.
Jeg er også sikker på I nok skal finde en åben dør for din mand her i DK. Men det kræver som ZB skriver en smule benarbejde for at finde ud af mulighederne. Først gælder det om at indkredse din mands interesser - hvor langt må studiet vare, inden for hvilken branche kunne han tænke sig at arbejde, hvad har han af erfaring fra tidligere jobs at trække på. Evt. kan I låne på biblioteket (i DK) Politikens: "Hvad kan jeg blive" over alverdens uddannelser. I kan også tage på Studievalg og få dem til at vejlede jer om hvilke muligheder din mand har og hvad der kræves for at komme ind på de enkelte uddannelser. Der er 7 centre i DK - se mere her:
http://www.ug.dk/Vejledningsportal/Elem ... %20SC.aspx
Og ellers må man ringe rundt til hver enkelt uddannelsesinstitution eller få en tid hos studievejlederen det pågældende sted for at høre om optagelseskrav, studieforløb og hvilke jobs det kan føre til.
Mht. at søge FS er det nok - som I nævner - lettest at søge via EU-reglerne. Men tjek lige hvordan det stiller din mand mht. SU (Statens Uddannelsesstøtte). Hvis han er meget ivrig efter at studere vil det jo være et kæmpeplus, om han kunne modtage SU, mens studierne står på. Jeg ved, at man som familiesammenført udlænding, der er dækket af integrationsloven, er berettiget til SU, men er ikke helt sikker på hvordan det forholder sig, hvis man søger via EU-reglerne.
Held og lykke til jer!

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Indlæg af ZB » 02.11.2007 10:51:24

Iflg.www.su.dk kan din mand blive sidestillet med dansk statsborger efter 2 års ophold i DK, hvis I benytter EU-reglerne. I skal selv betale for ophold og for danskundervisning (har jeg hørt fra andre EU-sammenførte), men selve uddannelsen er gratis. Som regel kræver en høj uddannelse på en dansk uddannelseinstitut at man kan noget dansk først, der er forskellige krav...

Søger i FS og stiller bankgarantien har din mand sine fulde rettigheder på lige vilkår med danskere og kan derfor modtage gratis dansk undervisning og få SU til uddannelse fra den dag han flytter til DK.
Det kommer jo lidt an på hvor lang tid og hvad han skal læse til ...

Der findes også voksenlærling uddannelser hvis man er over 25 år med løn svarende til dagpenge eller noget supplerende uddannelse man kan tage hvis man allerede er uddannet.

Det er rigtig godt forslag ABJ har til hvor I skal henvende jer og gør det endelig allerede nu. Der kan jo være optagelsesprocedure, der skal ordnes lang tid i forvejen...

Held & Lykke

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 02.11.2007 11:34:56

Hej igen :)
Mht. at skulle kunne dansk på uddannelserne kan jeg som et lille supplement fortælle, at min mand er startet på en 2-årig uddannelse, som er international og derfor foregår al undervisning på engelsk. Det er et stort plus, så han slipper for at skulle vente 3-4 år på at komme igang fordi de fornødne danskniveauer først skal opnås. På hans studie har alle eleverne desuden danskundervisning, som formidles af sprogcentrene og derfor er nøjagtig den samme undervisning, som alle udlændinge får med de samme moduler, test osv.
Så hvis din mand kan tale engelsk er dette måske også en løsning. Der er selvfølgelig stadig nogle optagelseskrav, som skal opfyldes.
Der er ofte internationale studier på Handelsskolerne rundt om i landet. Hvis det har relevans for jer kan I se mere her:
http://www.ug.dk/Internationalt.aspx
Min mand er som sagt på Short Cycle Higer-Education Programme...

nelli
Indlæg: 16
Tilmeldt: 29.10.2007 18:40:27
Geografisk sted: København

Indlæg af nelli » 02.11.2007 23:30:09

Hejsa.. Tusind tak for ideer, raad og vejledning :) Saa har vi i hvert fald noget at gaa ud fra. Naar jeg kommer til Danmark naeste gang, vil jeg helt sikkert pröve at finde den bog. Den lyder i hvert fald interessant.. Det er ogsaa en fin ide' med en engelsk-sproget uddannelse, men desvaerre taler min mand, udover arabisk, kun tysk og fransk.. Saa han skal först og fremmest ha' laert tilstraekkeligt med dansk til at kunne starte paa en uddannelse.

Tak skal I ha'

:D Nelli

ABJ78

Indlæg af ABJ78 » 03.11.2007 00:34:59

Hmm, hvis han er multisproget skulle han måske overveje tolk/translatør?
Godnat så... 8)

Besvar