Familie sammenføring i Spanien, så lykkedes det :)

Her kan skrive om din egen historie og/eller skæbne, og læse andres oplevelser m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
PeterL
Indlæg: 31
Tilmeldt: 27.04.2013 06:14:33

Familie sammenføring i Spanien, så lykkedes det :)

Indlæg af PeterL » 23.07.2014 15:49:57

Vi er utroligt og ubeskriveligt glade for den hjælp vi har fået her på ÆUG. Uden jer havde vi aldrig fået viden og modet til at gøre det nødvendige. Her kommer en lang smøre om en i alt 7 måneder lang process som i dag endte med et opholdskort:
Efter 4 måneder fra første ansøgnings-dag lykkedes det nu at få opholdskort til min kone.

Jeg vil her beskrive processen så andre i samme situation forhåbentlig kan få glæde af det. Denne situation er baseret på at ægtefællen er fra Filippinerne og du er dansker og ønsker familie sammenføring i Spanien.
Jeg tog til spanien i starten af januar 2014, fik et job indenfor 3 dage og lejede et værelse i et bofællesskab.
Alt i alt har jeg nok været på ca 15 kontorer og det har taget 7 måneder, men det kan gøres langt hurtigere. På stort set alle offentlige kontorer i Barcelona, snakker personalet ikke et ord engelsk. Så det er knap så nemt at gøre sig forståelig. Det er fint hvis man har nogen der kan hjælpe med at oversætte:
For overhovedet at arbejde skal du ha NIE nummer og social nummer. Disse ting kan din arbejdsgiver arrangere møde på politistationen og social kontoret, for at få. Det tager mindst en hel dag.
Dernæst skal du ha registreret din adresse. Henvend dig på nærmeste kommunekontor med original lejekontrakt for adressen du bor på. Først skal du hente et papir på kommune kontoret som din udlejer skal udfylde, som godkender at du bor på adressen. Derefter viser du original kontrakt samt pas, nie kort og original lejekontrakt, samt en kopi af disse tre ting.
Så skal du invitere ægtefællen til Spanien på et turistvisum efter reglen om EU borgere bosat i et andet EU land. Du skal på politistationen og ansøge om en invitations brev. Hertil skal du også bruge original kontrakt for boligen du lejer, samt en udfyldt godkendelse fra din udelejer om at din ægtefælle må bo på adressen i den periode turist visumet varer.
Invitations brevet tager normalt lidt over ti dage at få, og du får en opringning samme dag som det kan afhentes.
Til at få udstedt et turist visum på den Spanske ambassade i Manila er det nok at medbringe en scannet kopi af invitations brevet, dog er det muligt at immigrations personalet i schengen vil se det originale invitations brev, ved ankomst i schengen. (det var den besked vi fik fra ambassaden). Derfor er det smart at sende brevet med posten (epress og ikke billigt)
Udover invitationsbrev og udfyldt Schengen visum ansøgning m.m. skal ambassaden bruge en legaliseret udgave af ægteskabsbeviset. Eller et dokument fra Danmark der siger at man er gift. Det er ikke muligt at få et sådan dokument af de danske myndigheder hvis ægteskabet er indgået i udlandet. (De kan se i systemet at jeg har meddelt at jeg er gift med min kone, men de må ikke printe et dokument ud der beviser det)
Dog fik jeg ved hjælp af ”venner” på borgerservice et papir i hånden, hvor der står sort på hvidt at jeg er gift med min kone. Med dette papir gik jeg på den danske konsulat i Barcelona som oversatte det til spansk, og dette blev sendt til Manila. Derefter blev ansøgning godkendt på 4 dage og min kone kunne hoppe på flyet.
To dage efter hun ankommer ansøger vi om et 5 års opholdskort hos myndighederne i Spanien, vi medbringer:
Min arbejdskontrakt, NIE kort, bevis for vores fælles adresse i Spanien. (bevis for at få adressen var nemt og ligetil, blot tag hen på samme kommune kontor nær din bopæl, medbring dit eget adresse bevis og pas og NIE, og hun får det på 5 minuter.)
Vi manglede desværre en (under 3 måneder gammel) legaliseret udgave af ægteskabsbevis. Dette kan kun afhentes i Filippinerne, og min konens mor måtte med flyet til hovedstaden og bestille et sådant. (Dog var der to måneders ventetid på at hun kunne hente det dokument, og det var nødvendigt at købe et udfyldt power of arthorny af det filipinske konsulat i Barcelona, for at hendes mor kunne hente vores ægteskabs bevis)
Da dokumentet var i hus blev det sendt med ekspres post til os. Herefter skulle det verifiseres samt oversættes af det filipinske konsulat i Barcelona, hvilket tog 3 dage.
Herefter bestiller vi tid på immigrations kontoret igen, som vedlægger det legaliserede og oversatte udgave af ægteskabsbeviset i vores sag, og giver os en tid en måned senere på endnu et kontor.
Her tager vi ind på datoen for vores tid, (begge ægtefolk skal møde op) Her blev taget finger aftryk og afleveret et lignende pas billede, og en måned senere kunne vi hente opholdskortet på et nytkontor. Det var det min kone var inde og hente i dag.
Dette kan gøres nemmere hvis man har et såkaldt ”red ribbon” legaliseret, verifiseret og oversat udgave af ægteskabs beviset. Dette skal man bare sørge for at ha inden ægtefælden rejser fra hjemlandet, eller besværgliggør man det for sig selv.
Endnu engang tak til ÆUG for hjælpen og tålmodigheden undervejs!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Familie sammenføring i Spanien, så lykkedes det :)

Indlæg af mh1 » 24.07.2014 08:10:14

Tillykke med det, og flot at du orker beskrive processen, så andre kan få et overblik over hvor meget der skal til, både tidsmæssigt og arbejdsmæssigt.

Mange synes at have den opfattelse at det hele skal kunne klares på 14 dage, så det er godt at nogen fortæller at man skal have tålmodighed til MEGET længere tid.
mh
Rådgiver for ÆUG

Miineby
Indlæg: 6
Tilmeldt: 29.06.2018 10:25:47

Re: Familie sammenføring i Spanien, så lykkedes det :)

Indlæg af Miineby » 28.04.2019 10:09:11

Hej Peter
Tillykke med det så fedt.
Dog er jeg lidt i samme situation. Jeg og min mand vil gerne rejse sammen til Portugal siden jeg er dansk statsborger skal vi dog kun bevise vores ægteskabs papir, for at søge om schengen visum. Vi er gift i udlandet og vi har registeret ægteskabet i dk. Dog kan jeg ikke gå andet slags papir end person attest og den er også legaliseret og med apostille, den spanske ambassade i Libanon vil stadig ikke acceptere den fordi de siger at min mands navn IK står på personattesten selvom der står hvor vores ægteskab er indgået og dato. Mit spørgsmål er dog, hvilken slags papir fik du fra borgerservice? .

Håber du kan hjælpe.

:)

Besvar