Jeg er gift på 7. år med en Egyptisk mand. Han er 9 år yngre end jeg. Jeg mødte ham på en ferie til Egypten - helt klassisk historie. Jeg var alene mor til en dreng på 5 år, men altså - hvis jeg selv skal sige det - var en flot pige på det tidspunkt
Vi blev gift rimeligt hurtigt. Jeg havde ikke tid eller penge til at vi skulle rejse frem og tilbage, så jeg besluttede mig faktisk hurtigt for, at skulle det være, så skulle det være her i DK. Hans mor døde da han var 12. Hans far har været fraværende. Han voksede op hos en tante, og flyttede væk fra hende som ret ung, da de ikke kunne enes. Så han har ikke helt haft samme vilkår som andre unge mænd, der typisk bor hjemme i stil de bliver gift, og så flytter op ovenpå forældrene. Han har klaret sig selv det meste af sin ungdom. Kort efter han fik sin midlertidige opholdstilladelse, fik han arbejde som opvasker, og derfra har han langsomt, men sikkert arbejdet sig op. Han står nu i lære som kok på Skovshoveds hotel. Han har ingen egyptiske venner han hænger ud med. En enkelt perifær ven i Århus (vi bor på Sjælland) men ellers er hans venner danske. Han beder ikke. Går ikke i moske. Han er pænt elendig til at faste.... Men han har en slags samvittighedskvaler over ikke at gære de ting. Jeg har aldrig ønsket/forsøgt at forhindre eller modarbejde hans kultur eller tro. Tværtom. Jeg tror på at vi kommer længst med accept og respekt for hinanden.
Vi har været gift i 7 år nu. Han har været en 100% kærlig og opdragende (på godt og "ondt") far for min søn, der ikke havde kontakt til sin bio-far. Vi har sidenhen fået 2 dejlige børn. Den yngste er nu 2 mnd.
Forleden delte jeg historien om vores møde i en lukket gruppe på Facebook. Der var så en kvinde der reagerede med at fortælle mig, at ALLE udenlandske mænd KUN gifter sig for at få permanent opholdstilladelse. Hun havde selv været gift i 10 år med en mand fra Bangladesh, og fået en søn med ham. Han skred da han fik permanent ophold. Hun fortæller desuden om en række andre virkelige skrækkelige historier. Nogle hvor manden er skredet, og så kommer hans kone og 3 børn pludselig til dk fra Marokko osv osv osv.
Jeg elsker min mand. Er han perfekt?Nej da
Kan jeg få nogle af hendes såkaldte tegn, til at passe på os? Ja set kan jeg. Feks går han ud uden mig (han er kok....) men han går også meget gerne ud med mig. Hun siger at "de" spiller de perfekte ægtemænd. At alle i hans familie samt venner, ved hvad der foregår. At sexliv og samværd virker til at være perfekt - men det hele er bare en løgn. Jeg ved godt at jeg bør stole på min mand. Men det gør de kvinder der bliver snydt jo også!?!?!? Så hvordan kan jeg stole på min egen fornemmelse????
Jeg har fortalt min mand om situationen. Jeg har fortalt ham, at jeg er helt rundt på gulvet. Jeg ha også sagt, at jeg gerne vil forlade ham, men at vi ikke bliver skilt før hans permanente ophold er i hus. Børnene skal jo ikke miste deres far!! Men han siger at jeg er tosset, og at han ville blive meget ked af det, hvis jeg går. Han er sød og tålmodig med mig, og ringer 1000 gange hjem for at høre om jeg er ok.
Er der nogle herinde, der stadig er gift med deres muslimske mænd, efter de har fået permanent ophold??? Det håber jeg virkelig at der er.......
Hilsen "Fru Abdelkhalek"