En historie om et lykkeligt par som nu er endt i fortvivelse

[fbh71]

Hej igen, ja nu er det længe siden jeg har skrevet sidst, og ja. Tingene har ikke ændret sig, men et positivt er da kommet, og det er at hendes pas er blevet fornyet uden nogen former for problemer, let og enkelt, så nu kan vi i ro og mag søge om forlænget opholdstilladelse.

Min svigerfamilie er stadig på krigsstien nu med advokater og flere beskyldninger som klart overskrider grænsen for injurier, og så er jeg jo nød til at reagere. Så lige nu er jeg ved at rådføre mig med jurister om hvad der er bedst.

De har skrevet til min kommune og svinet mig så meget til at det har gået ind og påvirket vores sag med at få vores datter hjem. Og her har kommunen snork sovet og ikke taget sagen advorligt, sådan lige at få en snak med os om det passede, det min svigerfamilie skrev. Den fik jeg først at vide ved en aktindsigt for nogle uger siden, hvor jeg kunne se at de beskyldninger om mig var dateret i juni 2008, så det måtte jeg klage over.

Min kones helbred skrænter efter alt det her og som stadig fortsætter, hun er konfliktsky og ønsker alt snart måtte ende. Ingen styr på hendes Epilepsi, og nu Astma, så jeg ved snart ikke... Jeg er begyndt at frygte for hendes liv.

[fbh71]

Jeg har stadigvæk problemer med min mor, hendes mand og med resten af min familie. Jeg er meget forvirret over det hele og jeg kan ikke finde udvej af den situation. Jeg ryster hele tiden også græder, når jeg ser dem eller hører deres stemmer. Min mand har nævnet vores situation tidligere og det er meget svært at glemme det hele hvad min familie har gjort mod mig og mod min mand og hans familie. Min mor har hyret en advokat mod kommune for at få vores datter hjem til os men problemet er at den advokatkontor ligger i Sønderborg. Advokaten vil gerne mødes med mig og undersøger alle papirer som har kommet fra kommune sammen med mig og min mor. Jeg har meget kold forhold til min mor og jeg gider ikke mødes med hende eller se hende og hendes mand. Jeg har prøvet at snakket med dem om den situation som skete efter vores datters fødsel men de har nægtet det hele. Min mor har sagt til mig via telefon at vi skal skynde os at få vores datter hjem inden hun begynder at snakke og kalder sin plejemor for sin mor, eller det bliver for sent. Jeg synes at der er noget vrøvl og min datter vil altid huske mig. Min mor har fået disse oplysninger fra advokaten og nu tvinger hun mig, at jeg skal komme til hende og bagefter jeg skal snakke med advokaten. Jeg er meget sur på hende så det er et stor problem at mødes med min mor. Jeg har kommet i blind vej og kan ikke finde vej tilbage. Hvad jeg skal gøre i den situation og hvordan skal jeg komme i mig selv igen?

[fbh71]

En kort opdatering:

Vi fik uventet besøg som vi plejer af mine svigerforældre og julen har været en elendighed med hendes familie, der har presset min kone så meget át det nær havde lykkedes dem af trække hende på sin side, men hun har erkendt at det var pres fra sin families side af.

Har snakket med myndighederne om polititilhold, men det vil man ikke give før man kommer til skade eller får smadret huset. Krisecenteret, lægerne, psykologerne og andre instandser kan åbenbart kun se magtesløs på, mens ens sviger forældre åbenbart "lovligt" kan kører psykisk overgreb på os. Min kones tilstand er således nu at hun ikke længere kan stole på nogen som helst, ikke engang mig har hun svært ved at stole på. Hvad gør jeg nu og hvad skal jeg gøre ved min kone?

[fbh71]

Tiden går... Og vi prøver at følge med. Det er da en trøst for os, at hendes Epilepsi heldigvis er på retur, og at hun ikke har Astma, som man tidligere var i tvivl om.

Jeg har fået lidt styr på min kone, således at vi begge nu står sammen om de fleste ting, og prøver at kæmpe for fremtiden.

Nu er det bare spændende at høre hvad US skriver til os, efter lægerne har erklæret min kone for svært retarderet, selvom jeg slet ikke kan se det på hende. Håber ikke at hende OT er i fare i fremtiden...