Side 1 af 1

70 pct færre får ophold

: 26.11.2011 13:34:30
af Kim P. Nyberg
På bare ét år er antallet af permanente opholdstilladelser faldet med 70 procent, skrev gratisavisen Urban og Berlingske i går. Årsagen tilskrives pointsystemet.

Fra nytår og frem til og med september i år har US udstedt 525 permanente opholdstilladelser mod 1.796 i samme periode sidste år. Til sammenligning er antallet af afslag steget fra 1.486 sidste år til 2.449 i år.

Venstres ordfører, Inger Støjberg, kan ikke se problemet, skriver aviserne, og citerer hende for at sige:

"Meningen var, at vi skulle få flere udlændinge til Danmark, der kunne og ville bidrage til det danske samfund, og tallene viser jo soleklart, at mange udlændinge ikke har opfyldt de krav."

Dansk Folkeparti's ordfører, Peter Skaarup, erkender, at det ikke var hovedformålet med loven at få permanente opholdstilladelser til at styrtdykke. Han siger:

"Det var for at få folk til at bidrage til det danske samfund. Jeg tror at tallene vil stige efterhånden, som folk begynder at kunne opfylde f.eks. kravene til erhvervserfaring. Men nej, det var ikke et mål, at antallet skulle falde så dramatisk."

Justitsminister Morten Bødskov (S) vil dog ikke garantere, at flere får permanente opholdstilladelser i fremtiden, men han understreger, at udlændingeloven fremover skal bruges til at fremme integrationen. Han fortæller videre, at lovkataloget kommer i næste uge.

Re: 70 pct færre får ophold

: 28.11.2011 11:17:32
af Osvald
Jeg bliver simpelthen så vred af Inger Støjberg's mere eller mindre direkte konklussion, at de ca 1.000 personer der ikke kunne få permanent opholdstilladelse i år pga ændringerne af reglerne sidste år, hverken kan eller vil bidrage til det danske samfund. Sikke en omgang sludder og vrøvl.
Så vidt jeg kan vurderer indeholdt indeholdt ændringer af reglerne primært 3 elementer; kravet om 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse, kravet om aktivt medborgerskab og kravet om øgede dansk kundskaber eller uddanelse eller mere arbejde.
Jeg synes det er yderst interessant hvad der har været årsag til afslagne, fordi jeg tror at manglende opfyldelse af kravet om aktivt medborgerskab har været årsag til rigtig mange afslag eller årsag til folk ikke har søgt. Det første er helt sikkert registreret hos US og derfor muligt at finde ud af, mens det er meget svært at sætte tal på hvormange der ikke søgte. Manglende "aktivt medborgerskab" er ikke et udtryk for de afviste personer ikke kan eller vil bidrage til vores samfund, men et udtryk for man indførte en helt ny regl. At jeg ikke har været fodboldtræner eller siddet i en forældrebestyrelse er jo ikke et udtryk for jeg hverken kan eller vil bidrage til det danske samfund (det gør jeg jo blandt andet ved min skat). Det er bemærkelsesværdigt at reduktionen i antallet af permanente opholdstilladelse (1.796 - 525 = 1.271) næsten er identisk med det antal personer der gik op til medborgerskabsprøven så snart de fik mulighed for det i juni 2011, hvilket jo var ca 1.200 personer, hvoraf alle bortset fra 2 personer bestod prøven.
Endvidere kunne man undersøge om dem der ikke opfyldte kravet om 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse indenfor de sidste 3 år, havde bidraget til samfundet (= betalt skat) i løbet af deres tid i Danmark. Jeg kender mindst 1 eksempel på dette :wink:
Min point er at Inger Støjbergs holdninger og den politik der blev gennemført under den tidligere regering, er ødelæggende for integrationen. Sådanne udtaelser rammer alle som blev ramt af regelændringerne også de mange som bidrager til det danske samfund og har gjort det i en årrække.
Det glæder mig at vi fik en ny regering og at de to partier, som gik til valg på markante lempelser af udlændingepolitikken, begge fik fordoblet deres antal pladser i Folketinget og bruger dette til at ændre reglerne (alt andet ville være "løftebrud", som det er så populært at tale om).

Re: 70 pct færre får ophold

: 28.11.2011 22:46:04
af Kim P. Nyberg
Jeg personligt må sige, at jeg aldrig har kunnet tage Støjberg seriøst.

Jeg er mere "overrasket" over, at Peter Skaarup er så blå-øjet, at han tilsyneladende ikke allerede dengang pointsystemet for permanent ophold blev indført, havde indset, at det her jo naturligvis blev resultatet. Flere i den daværende opposition havde sagt det højt, men de blev fejet af bordet af DF 2 sekunder senere som det rene sludder. Og nu står manden så og vasker hænder. Altså, hvis ens lommeregner ikke kan regne det ud, så aner manden jo heller ikke hvad to fluer kan udrette sammen.......

Læg dertil, at da det kom frem, at alle på nær to gennemførte testen, var Peter Skaarup den første politiker til at kommenterer det. Og hvad var det han sagde? Jo, han sagde, at hvis alle så nær som to kunne gennemføre testen, så må kravene til testen strammes yderligere. Ergo, antallet af permanente opholdstilladelser skulle reduceres kraftigt. Det var hovedformålet. Kort efter gentog Pia Kjærsgaard meldingen.

Re: 70 pct færre får ophold

: 29.11.2011 08:19:38
af fundiver199
@Osvald

Jeg tror også, at kravet om "medborgerskab" har været årsag til rigtig mange afslag. Og her må man jo sige, at det er fuldstændig urimeligt at indføre et sådant krav med øjeblikkelig virkning og dermed reelt tilbagevirkende kraft, uden først at sørge for at den prøve, som folk kan tage, er klar. Det svarer jo til at indføre et krav om, at man skal have kørekort for at køre bil, men køreprøven kan man desværre først tage om 1 år, for den skal lige udvikles først.....

Hvorfor i alverden kunne man dog ikke vente med at indføre dette krav om "medborgerskab", indtil prøven var udviklet? Det viser for mig at se, hvor hysterisk og ekstrem den førte politik var under den tidligere regering.

Og hele ideen om, at man skal stille krav om "medborgerskab" som betingelse for permanent opholdstilladelse er for mig at se udtryk for, at politikerne inde på Borgen har en fuldstændig verdensfjern tilgang til emnet.

Jeg tror virkelig, at der sidder mange, måske især i Venstre og Konservative, og såmænd også i S og SF, der rent faktisk tror, at der sidder en masse udlændinge rundt omkring i Danmark, som "er uvillige til at integrere sig" og "ønsker at leve i parallelsamfund".

Og det er da måske også rigtigt nok, at der bor en del udlændinge i Danmark, som er dårligt integrerede. Men det er gæstearbejdere, som kom hertil for 40 år siden eller flygtninge, som kom hertil for 20 år siden. Og de har jo fået permanent opholdstilladelse for længst, så de rammes ikke af alle de her vanvittige stramninger. Og de unge mennesker, som laver ballede, de er for det meste født eller opvokset i Danmark og rammes derfor heller ikke af ændringer i Udlændingeloven i det hele taget.

Det er lidt som om, det er politikerne på Christiansborg, der lever i et parallelsamfund og ikke rigtig har nogen ide om, hvad der faktisk foregår ude i det virkelige liv. Og det fører så bla. til, at debatten om udlændingepolitik føres, som om vi stadig befandt os i 1995, og der ikke var strammet op på noget som helst.

@Kim

Ja selvfølgelig må VKO da have vidst, at stramningerne af reglerne for permanent opholdstilladelse i 2010 ville føre til, at der blev udstedt færre af slagsen. Og selvfølgelig må det da have været hensigten hele tiden. For hvorfor skulle man ellers skærpe kravet til erhvervsdeltagelse, så de 2½ års fuldtidsarbejde partu skulle være inden for 3 år, hvor man tidligere kunne fordele det ud over en længere periode? Og hvorfor skulle man ellers skærpe kravet til danskkundskaber fra dansk 1 til dansk 2, når man ved, at ikke alle overhovedet er i stand til at lære dansk på niveau 2?

Formålet må jo nødvendigvis have været at forhindre "dem der ikke betaler sig for samfundet" i at få permanent opholdstilladelse, således at man kunne holde en dør på klem for at kyle dem ud, hvis de f.eks. bliver skilt (familiesammenførte) eller der bliver fred i deres hjemland (flygtninge) - selv når de har boet 7, 10 eller 15 år i Danmark.

Og det siger da ærlig talt rigtig meget om Venstres og Konservatives menneskesyn, at de ønsker at behandle mennesker på den måde. Hvordan tror disse partiers politikere mon, at det føles, at man i princippet altid har en udvisningstrussel hængende over hovedet, hvis ens forhold ændrer sig, og at man kun er "midlertidigt" i det land, hvor man har boet i 10-15 år?

Man kunne faktisk godt nogen gange ønske sig, at politikerne blev tvunget til selv at leve under de vilkår, som de byder andre :twisted:

Re: 70 pct færre får ophold

: 29.11.2011 20:46:14
af nuneren
jeg tror ikke der er nogen tvivl om at politikerne idag har absolut ingen ide om hvad der sker i "real-life", se bare på de undersøgelser der har været om f.eks. socialdemokratiet, som er arbejder partiet...jeg mener det var 1 af de socialdemokratiske folketingsmedlemmer der rent faktisk var arbejder, resten er professionelle politikere. og det er det jeg tror der er fejlen. de arbejder ud fra hvad de mener danmark vil, og ved det i virkeligheden ikke. nogen har måske en bedre ide end andre derinde, men de aner det ikke de gætter.
der er vist ikke nogen tvivl om at ja vi skal have gjort noget ved kriminelle, men som jeg ser det er det ligemeget om de er invandrere, danskere, grønlændere eller svenskere, de skal stoppes og straffes. ligeledes med dem der kun kommer til danmark for at udnytte systemet, for det er dem der har ødelagt det for os der er herinde idag.
det jeg tror er den langsigtede løsning ville være hvis man får stablet et politisk parti der rent faktisk har rødder i virkeligheden, som denne forening f.eks. da vi har en mærkesag, vi mærker det på kroppen selv, og vi sidder midt i det, istedet for nogen der sidder der for politikken eller for lønnnen skyld, som aldrig har oplevet at skulle arbejdefor det vi har, skulle kæmpe for den man elsker eller skulle tænke over at deres beslutninger rækker så meget længere end bare den kriminelle invandrer de har set på gaden en dag for 5 år siden (malerisk eksempel for meningens skyls, håber i forstår hvad jeg mener)