Permanent ophold vs. statsborgerskab

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Permanent ophold vs. statsborgerskab

Indlæg af solskinsglad » 28.03.2011 08:48:01

Jeg kom lige til at snakke med min mand omkring stemmeret i Danmark, og der blev jeg ham svar skyldig. Jeg kan ikke finde noget på nyidanmark, og nu er jeg blevet rigtig nysgerrig.

Hvilke rettigheder/forpligtelser har man som dansk statsborger i forhold til en med permanent ophold?
-Stemmeret?
-Økonomi (ydelser, pension, og...)?
-Kan man miste en permanent opholdstilladelse/statsborgerskab?
-Andet?

Jeg er med på kravene til statsborgerskab, det kan jeg læse mig til, men hvad er egentlig fordelen ved at have dansk statsborgerskab, ud over at man slipper for at skulle fortage ting (såsom pas) via ambassaden?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Permanent ophold vs. statsborgerskab

Indlæg af fundiver199 » 28.03.2011 09:35:04

De primære fordele ved at have dansk statsborgerskab er:

• Stemmeret og valgbarhed til Folketinget.

• Mulighed for at få dansk pas, som giver visumfritagelse i mange lande Verden over. Er man fra et udviklet land som f.eks. Japan eller Australien, er der dog næppe nogen væsentlig fordel at hente her. Men for en person fra et asylland som f.eks. Irak eller Somalia vil det blive langt lettere at rejse rundt i Verden med et dansk pas i bagagen.

• Visse erhverv herunder ansættelse i politiet samt vistnok drift af et taxiselskab forudsætter dansk statsborgerskab.

• En dansk statsborger kan kun udvises, hvis han/hun forinden fratages sit statsborgerskab, hvilket formentlig kun kan ske, hvis det er opnået ved at afgive svigagtige oplysninger (f.eks. falsk navn). En person med permanent opholdstilladelse kan udvises, hvis han/hun dømmes for alvorlig kriminalitet. I den situation skelnes der nemlig ikke mellem tidsbegrænsede og permanente opholdstilladelser.

• En dansk statsborger kan altid vende tilbage til Danmark efter ophold i udlandet. En permanent opholdstilladelse mistes derimod, hvis man opgiver sin danske bopæl for at bosætte sig i udlandet.

• En dansk statsborger er også unionsborger og har dermed ret til fri bevægelighed i EU.

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: Permanent ophold vs. statsborgerskab

Indlæg af solskinsglad » 28.03.2011 10:00:29

Mange tak, Fundiver, så blev jeg så klog :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Permanent ophold vs. statsborgerskab

Indlæg af mh1 » 28.03.2011 10:27:02

Mht. pension gælder bl.a. følgende:
Lov om social pension (https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... ?id=132869)
Indfødsret
§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke:
1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved folkepensionsalderen.
2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Du bør læse alle paragrafferne i lovens første kapitel, og følge med i, om reglerne for optjening bliver ændret. Der er netop fremsat forslag om at øge optjeningsperioden for fuld folkepension fra 40 til 45 år. Det vil sikkert under alle omstændigheder være fornuftigt at lave en pensionsopsparing, så snart økonomien er til det.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar