Ægteskabudengrænser.dk

hej alle sammen håber i har læst om toprak dommen der har ramt de danske aviser for nogle dage siden
Sagen kort 2 tyrkiske mænd som har været gift med hollandske kvinder er blevet skilt og for deres opholdgrundlag skal behandles efter reglerne fra ca 1980 hvor de var meget mere lempelige ,pgr af en aftale med eu og tyrkiet
Som jeg tolker sagen kan den få betydning for álle tyrkiske statsborger ,også de par hvor den herboende ægtefælle er danskstatsborger som bliver fammilie sammenført med en en tyrkisk statsborger fra tyrkiet hvis den tyrkiske statsborger har opholdt sig i danmark og taget arbejde ,hvor det tidligere kun var den herboende tyrkiske statsborger og arbejdstagers ægtefælle der kunne slippe for diverse gebyre og og nogle andre små stramninger
så jeg vudere at toprak sagen alt efter hvordan udlst tolker det ,vil gøre det nemmere for tyrkiske statsborger at opnå permanent ophold i Danmark også selv om den ene ægtefælle er dansk statsborger
jeg er selvfølgelig meget usikker i min vudering der jeg ikke er sikker på om jeg har tolket sagen rigtigt så jeg ville blive rigtig glad hvis der er nogen der kunne komme med nogle imput eller en mere præcis vudering af hvad sagen vil betyde

Ja det er helt rigtigt forstået, at sagen i hvert fald har betydning for en tyrkisk statsborgers mulighed for at blive i Danmark, hvis hun er økonomisk aktiv men f.eks. er kommet hertil via familiesammenføring.

Men der er nu i forvejen en dansk praksis, som går ud på, at hun i den situation kan bytte sin FS-opholdstilladelse ud med en selvstændig opholdstilladelse, hvis hun opfylder nogen bestemte betingelser om varigheden af arbejdet. Så det vil kun være nogen, der ikke opfylder de betingelser, men som opfylder tidligere gældende betingelser for permanent ophold, der får glæde af stand-still aftalen og den tolkning af den, som EF-domstolen har foretaget.

Mere interessant er derfor nok, i hvor vid udstrækning herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere også bør have en adgang til familiesammenføring, der er lige så lempelig som den adgang til familiesammenføring, de (og alle andre) fik med Udlændingeloven i 1983.

Her er ministeriets tolkning indtil videre lidt-på-den-ene-side-og-lidt-på-den-anden-side og det bliver spændende at se, hvad denne del af sagen ender med.

Men det skal understreges, at det ikke kun er dommen i Toprak-sagen, der har betydning her. Det er også selve aftalerne mellem EU og Tyrkiet samt de domme, EF-domstolen har afsagt i en række andre sager herunder T. Sahin og Kommissionen mod Nederlandene.

tak for dit uddybbende svar jeg bliver lige nødtil at hører hvordan du vil tolke/vudere min personlige situaion med hensyn til om min kone kan få permanent opholdstilladese efter de lidt mere lempelige regler ,her er lidt kort om os

jeg er 35 år født i tyrkiet har dansk statsborgerskab og er i fultids arbejde
min kone er 33 år og tyrkisk statsborger ,kom til Danmark (familliessammeføring) år 2005 og har fået midlertidig arbejds/opholdstiladelse ,i den periode hun har været har har hun været i arbejde ,på barsel ,og arbejdsløsheds dagpenge (akasse) i øjeblikket arbejder hun i et løntilskudsjob ,så hun kan desværre ikke bruge den tid hun har arbejdet til så meget efter de dansker regler da hun har været på dagpenge mere end 6 måneder lidt ærgeligt at reglerne var anderledes den gang hun var i arbejde men det er der ikke noget at gøre ved ,selv om at hun ville have opfyldt arbejds kravet før vi har i øvrigt 2 børn som er danske statsborger
så når man ikke kan opfylde de regler som de iøvrigt laver om hele tiden kunne det da værer fedt hvis man kunne benytte sig af associeringsaftalen når man nu ikke gider at flytte til sverige får at komme tilbage med 2 børn og alt det der håber du kan give mig et svar
mange tak

Din kone kan bruge associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet samt de seneste domme ved EF-domstolen til 2 ting:

1) Hvis Danmark vil inddrage hendes opholdstilladelse eller nægte at forlænge den, så må Danmark ikke gøre det, såfremt hun er økonomisk aktiv, og såfremt hun ville have ret til at bevare sin opholdstilladelse efter nogle mere lempelige regler for permanent opholdstilladelse, som Danmark har indført efter 1980 og siden strammet igen.

2) Din kone skal ikke betale ansøgningsgebyrer, når hun søger om forlængelse.

Derimod er der intet i associeringsaftalen, der forbyder Danmark at kræve, at din kone skal forlænge sin opholdstilladelse med f.eks. 2 års mellemrum. Så din kone kan ikke bruge associeringsaftalen til at sige, at nu har hun krav på at få permanent opholdstilladelse.

I 1980 gjaldt følgende enkle regler for alle, som var gift med danske statsborgere:

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 345 af 22. juni 1973

§ 22. Opholdstilladelse meddeles for et bestemt tidsrum eller uden tidsbegrænsning.
Stk. 2. Til udlændinge, der lever i ægteskab med danske statsborgere, og til danskfødte udlændinge, meddeles opholdstilladelse uden tidsbegrænsning, såfremt de med opholdstilladelse i 5 år har haft og stadig har fast bopæl her i landet.

§ 23. Til en opholdstilladelse kan knyttes betingelser, herunder at udlændingen skal råde over en passende bolig og skal underkaste sig undersøgelse og behandling mod tuberkulose eller anden sygdom.

Ingen krav om arbejde i x antal timer indenfor x mdr., ingen betingelse om at den danske æf ikke måtte have modtaget kontanthjælp indenfor x antal mdr., ingen indvandringsprøve ...

tak for jeres saglige svar

her er et udpluk fra artiklen i berlingske tidende

Krav på permanent ophold
EU-dommen betyder i dansk perspektiv, at en familiesammenført tyrker, der har opholdt sig lovligt i Danmark i to år og været tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke kan få inddraget sin opholdstilladelse, selv om vedkommende mister grundlaget for ophold - f.eks. ved en skilsmisse. Tyrkeren har med EU-dommen krav på at få forlænget sin opholdstilladelse, indtil vedkommende efter fem år er berettiget til permanent ophold i Danmark ifølge reglerne fra 1983.

udfra det der står der skulle man mene at en tyrkisk statsborger der har opholdt sig lovligt 5 år i danmark er berretiget til permanent ophold eller hvordan

Det er jo så lige præcis det, embedsmændene m/k nu sidder og prøver at finde ud af. Under den nuværende regering vil de prøve af al magt at fortolke sig frem til et nej som svar på dit spørgsmål.

I praksis gør det jo ingen større forskel, om man har midlertidig eller permanent opholdstilladelse, hvis man har et retskrav på at få forlænget sin midlertidige opholdstilladelse lige så mange gange, man ønsker det. Så det er i grunden en ret teoretisk diskussion, vi sidder og fører her.

I det hele taget er der nok mange, som tror, at der ligger mere i begrebet permanent opholdstilladelse, end der egentlig gør. En såkaldt permanent opholdstilladelse er nemlig ikke mere permanent, end at man mister den, hvis man opgiver sin danske bopæl og bosætter sig i udlandet i en periode. Og ved sager om udvisning som følge af kriminalitet, der lægger domstolene overhovedet ikke vægt på, om opholdstilladelsen er midlertidig eller permanent.

Permanent opholdstilladelse betyder dog, at man ikke skal "til eksamen" med jævne mellemrum og have kontrolleret, om man stadig opfylder betingelserne for at blive boende i Danmark.

Men det er ikke sådan, at man altid mister sin opholdstilladelse, hvis de oprindelige betingelser ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi man er blevet skilt. Der er mulighed for at give folk lov til at bevare deres opholdstilladelse, hvis det vil være "særligt belastende" for dem at skulle forlade Danmark.

Og her er det i praksis sådan, at jo længere tid man har boet her, jo mere sandsynligt er det, at det vil være "særligt belastende" at blive tvunget til at rejse hjem. Bl.a. skal der i sådanne sager lægges stor vægt på hensynet til mindreårige børn, som man har forældremyndigheden over, og som er vokset op i Danmark.

mh skrev:I 1980 gjaldt følgende enkle regler for alle, som var gift med danske statsborgere:

Kendelsen i Topraksagen betyder så desuden, at hvis Danmark efter 1980 har indført mere lempelige regler, så må Danmark ikke sidenhen stramme de regler igen over for økonomiske aktive tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer.

Og det betyder i praksis, at det er Udlændingeloven fra 1983, der på de fleste områder skal være gældende for disse og ikke reglerne fra 1980.

Og reglerne for 1983 er her:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og ... juni-1983/
"Udlændingeloven: Lov nr. 226 af 8. juni 1983
§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til:
• En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.
• En udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person.
• Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.
• Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7-8.
• Forældre over 60 år til en udlænding med tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdstilladelse kan dog i almindelighed kun gives, hvis ansøgeren ikke har andre børn i hjemlandet, som kan påtage sig forsørgelsen.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge:
• Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.
• Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
• Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4-5, eller stk. 2, nr. 1, kan betinges af, at den person, der bor i Danmark, påtager sig at forsørge ansøgeren.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1-2 skal være opnået inden indrejsen. Justitsministeren kan dog fastsætte regler om, i hvilke tilfælde ansøgning om opholdstilladelse kan indgives her i landet.

§ 11.Opholdstilladelse gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i lan det. En opholdstilladelse kan tidsbegrænses. 

Stk. 2. Er opholdstilladelse givet med henblik på varigt ophold, kan en tidsbegræns ning ikke udstrækkes ud over 5 år fra den dag, hvor udlændingen med lovligt ophold tog fast bopæl her i landet. En tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage den efter § 19."

Tyrkere, der søger familiesammenføring stilles bedre en danskere i samme situation på grund af dommen, vurdere Berlingske i dette link:

http://www.b.dk/nationalt/eu-dom-kan-st ... d-danskere

når man nu har krav på at få forlænget sit midlertidigopholds tilladelse ,skal man så stadig opfylde eks. garanti stillelse osv eller hvordan fungere det og kan man allerede benytte sig af de oplysninger der nu er kommet frem eller skal der først tages stilling til hvordan dommen påvirker den danske håndtering af udlændinge regler

fundiver199 skrev:Din kone kan bruge associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet samt de seneste domme ved EF-domstolen til 2 ting:

1) Hvis Danmark vil inddrage hendes opholdstilladelse eller nægte at forlænge den, så må Danmark ikke gøre det, såfremt hun er økonomisk aktiv, og såfremt hun ville have ret til at bevare sin opholdstilladelse efter nogle mere lempelige regler for permanent opholdstilladelse, som Danmark har indført efter 1980 og siden strammet igen.

2) Din kone skal ikke betale ansøgningsgebyrer, når hun søger om forlængelse.

Derimod er der intet i associeringsaftalen, der forbyder Danmark at kræve, at din kone skal forlænge sin opholdstilladelse med f.eks. 2 års mellemrum. Så din kone kan ikke bruge associeringsaftalen til at sige, at nu har hun krav på at få permanent opholdstilladelse.

kan hun heller ikke gøre krav på permanent ophldstilladese når hun har opholdt sig 5 år lovligt i danmark den synes jeg tolker det som om når jeg læser artiklen

Krav på permanent ophold
EU-dommen betyder i dansk perspektiv, at en familiesammenført tyrker, der har opholdt sig lovligt i Danmark i to år og været tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke kan få inddraget sin opholdstilladelse, selv om vedkommende mister grundlaget for ophold - f.eks. ved en skilsmisse. Tyrkeren har med EU-dommen krav på at få forlænget sin opholdstilladelse, indtil vedkommende efter fem år er berettiget til permanent ophold i Danmark ifølge reglerne fra 1983.

amore skrev:når man nu har krav på at få forlænget sit midlertidigopholds tilladelse ,skal man så stadig opfylde eks. garanti stillelse osv eller hvordan fungere det og kan man allerede benytte sig af de oplysninger der nu er kommet frem eller skal der først tages stilling til hvordan dommen påvirker den danske håndtering af udlændinge regler

Ja der skal først tages stilling til, om dommen giver anledning til, at den danske håndtering af diverse udlændingeregler skal ændres. Og indtil det sker, der kan man som borger ikke bruge den til noget som helst.

amore skrev:kan hun heller ikke gøre krav på permanent ophldstilladese når hun har opholdt sig 5 år lovligt i danmark den synes jeg tolker det som om når jeg læser artiklen

En artikel i en avis kan ikke bruges som "sandhedsbevis" for noget som helst. Det står mange ting i aviserne, som ikke er rigtige, bl.a. fordi en journalist ikke er eller kan være ekspert i alle de ting, som hun skriver om.

Det er et meget kompliceret juridisk spørgsmål at finde ud af, hvad Danmark præcist er forpligtet til at gøre for at leve op til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet samt den tolkning af den, som EF-domstolen har givet i de seneste kendelser.

Og det er langtfra sikkert, at den lynhurtige tolkning, som en journalist på Berlingske Tidende er kommet med i den artikel, er den rigtige. Desuden er det sådan, at retten til at tolke i første omgang ligger hos de danske myndigheder. Og herefter kan deres tolkning så udfordres ved domstolene af henholdsvis borgerne og EF-kommissionen, hvis man mener, at de tolker forkert.

Jeg er ikke jurist og har ikke læst alle EF-domstolens kendelser igennem. Men personligt er jeg meget skeptisk overfor, om nogen med associeringsaftalen i hånden kan kræve at få permanent opholdstilladelse. Umiddelbart vil mit gæt være, at associeringsaftalen er fuldt ud overholdt, hvis de personer, som har ret til ophold i Danmark, får en opholdstilladelse. Også selvom denne opholdstilladelse er tidsbegrænset.

Så vidt jeg ved handler denne del af associeringsaftalen nemlig udelukkende om adgangen til arbejdsmarkedet, og begrebet permanent opholdstilladelse er slet ikke nævnt nogen steder.