Hov, nye regler :| Valg snart!

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sorend
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.06.2008 16:28:54

Hov, nye regler :| Valg snart!

Indlæg af sorend » 20.01.2011 11:36:51

Hej ÆUG.

Nå, vi skulle lige til at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse (efter 7 år her i DK), og, sørme om reglerne ikke er ændret, og sørme om de ikke også gælder folk der er kommet til Danmark under "de gamle" regler. Summa summarum er vores tidsubegrænset projekt nu pludseligt udsat 4 år (har 1.5 år tilbage af studierne, og derefter 2.5 år med arbejde - forhåbentligt der er arbejde at få om 1.5 års tid, men det en anden sag).

Super-uprofessionelt, men, sådan er det jo med en usympatisk regering+støtteparti, så vi ser fremad. Det bringer mig til vores spørgsmål:

1) hvordan er de forskellige partiers holdning til at "rulle tilbage" eller gøre reglerne mere menneskelige?

2) har ÆUG dialog med partier vedr. ændringer?

3) såfremt kravet om "aktivt medborgerskab" også gælder til den tid, er jeg frisk på at deltage i noget politisk der kan tælle :evil:

Venlige hilsner,
Kereena
(tidligere Indien)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hov, nye regler :| Valg snart!

Indlæg af fundiver199 » 20.01.2011 14:05:19

1) Hvis oppositionen kommer til magten vil der – ud fra de hidtidige udmeldinger – ske visse ændringer i reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Men som jeg forstår det, så accepterer både S og SF grundtanken i de nuværende regler, d.v.s. at der skal stilles en række såkaldt integrationsrelevante krav. Så man skal ikke nødvendigvis forvente meget vidtgående ændringer, men snarere nogle mindre justeringer, som fjerner de værste urimeligheder og tåbeligheder i det nuværende regelsæt. Som f.eks. at folk ”straffes” for at tage en uddannelse. Men det vil selvfølgelig også afhænge af for-handlinger med R og EL, som ønsker en mere vidtgående ”tilbagerulning” af reglerne, for nu at bruge dit eget udtryk.

Hvis den nuværende regering genvinder magten, så tror jeg ikke, at man skal forvente sig nogle særlige ændringer af udlændingepolitiken. For ganske vist vil de sikkert blive afhængige af Liberal Alliances stemmer, og Liberal Alliance var ikke med i aftalen om de nye regler for tids-ubegrænset opholdstilladelse. Eller i den seneste aftale om pointsystem m.m. Men for mig at se er Liberal Alliance dybest set totalt ligeglade med alle andre ting end skattelettelser, så man skal næppe forvente sig noget pres fra deres side for at ændre sådan noget som udlændingelovgivningen. Og kan de få en skatte-lettelse eller to, så lægger de såmænd sikkert også gerne stemmer til DF´s løbende krav om yderligere stramninger.

2) ÆUG er løbende i dialog med diverse politiske partier. Men vi er ikke p.t. i detaildialog med nogle partier omkring reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Vi afgav høringssvar, da reglerne sidst blev ændret i foråret 2010, og før der evt. kommer et andet politisk flertal, så er der jo ikke rigtig så meget mere at ”komme efter”, om man så må sige.

Besvar