Side 1 af 1
Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 28.06.2010 05:46:11
af Andreasm
Hej...
Jeg vender lige tilbage til mit andet spørgsmål, som jeg beskrev i et andet indlæg her på siden.
Min hustru kan pga rejse i udlandet + det faktum at hun er ordblind ikke få permanent opholdstilladelse endnu.
Nu har hun fået forlænget sin midlertidlige opholdstilladelse i 11 måneder (altså 9 måneder inden hun skal søge) med følgende svar fra US:
VI HAR FORLÆNGET DIN OPHOLDSTILLADELSE OP TIL 12 ÅRS DAGEN FOR DIN FØRSTE ANSØGNING I DANMARK. TILLADELSEB ER GIVET FOR EN KORTERE PERIODE, DA DU TIDLIGERE HAR FÅET AFKORTET DIN TILLADELSE PGA UDLØBSDATOEN FOR DIT GAMLE PAS
Rigtigt, at udløbsdatoen i det gamle pas var ca. et par år frem i tiden, hvorfor hun kun kunne få ophold svarende til dette tidsrum (minus de normale 2 måneder inden ansøgning).
Hun fik for et par måneder siden nyt pas gyldig op til 10 år. vi er godt klar over at hun ikke kan få midlertidig opholdstilladelse i 10 år - men synes at US giver hende 9 måneder inden hun skal søge igen er vanvittigt. så forstår man da bedre at der er lange behandligstider hos US.
Findes der ligesom med 24 års reglen også en "12-års regel" i den danske lovgiving.
Kan hun ikke få midlertidig ophold lige så længe det er nødvendigt (og vi stadig opfylder betingelserne)
Hun har tidligere fået 3 år. Vi forstår simpelt hen ikke begrundelsen for den korte opholdstilladelse. og så bliver man jo selv efter så mange år i det danske udlændigesystem som lykkelige ægtefolk, noget nervøs Og jo vi vil kontakte US, men de har jo ikke ligefrem ry for at lytte til fornuft.
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 28.06.2010 07:30:07
af fundiver199
Jeg ved ikke, hvad årsagen er. Men det kunne jo f.eks. tænkes, at US gerne vil din kone ind i den normale "kadence", hvor tilladelsen forlænges efter x, y, z og så videre antal år. Så næste gang hun søger, får hun vel de normale 2-3 år.
I kan jo spørge sagsbehandleren, hvad årsagen er, men derudover er det vel næppe en sag, som det er værd at gøre mere ved. Jeres egentlige problem er jo, at tilladen ikke allerede er gjort tidsubegrænset, og det bliver jo ikke anderledes af, at hun får 24 måneder i stedet 11, før tilladelsen skal forlænges igen.
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 28.06.2010 08:01:15
af Andreasm
Det kan da godt være at nogle her i dette forum har større problemer at slås med.
Men jeg tillod mig alligevel at stille spørgsmålet, da det er svært at holde sig ajour med alle nye regler i udl.loven.
Jeg spørger naturligvis sagsbehandleren - men ville blot have fast grund under fødderne.
Og skulle der nu lige pludselig eksistere en såkaldt 12 års regel fordi min kone er ordblind og dermed ikke tilhører den del af menneskeracen, som vi ønsker i DK, ville det som sådan ikke have overrasket mig.
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 28.06.2010 08:19:15
af krikris
Den begrundelse forstår jeg nu heller ikke. Godt nok er vi under EU reglerne men der fik min mand sit 5 års opholdskort, selvom hans pas når at udløbe inden.
Ja den eneste måde din kone kan få POT uden for mange sværslag er at benytte jer af EU reglerne når i engang er blevet trætte af den nationale danske udlændingelovs mange julelege eller vi får en anden regering...
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 28.06.2010 11:13:07
af fundiver199
Der findes ikke nogen "12-års regel", og naturligvis kan din kones opholdstilladelse forlænges igen, når hun søger om 9-10 måneder. Forudsat at I stadig opfylder betingelserne.
Hvis I er trætte af at skulle søge forlængelse hele tiden, og ønsker mere ro og sikkerhed om jeres tilværelse, så er det i øvrigt værd at være opmærksom på, at man efter EU-reglerne kan få tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år uden krav om at skulle samle "point" for sprogprøver, erhvervsarbejde og andet.
Og nok så interessant, så kræves der alene 5 års samliv i Danmark, hvorimod det er sagen uvedkommende, hvilket opholdsgrundlag din kone har haft. Og kortere fravær af indtil 6 måneder om året påvirker ikke 5 års perioden.
Så afhængig af, hvornår og hvor længe I har været bortrejst fra Danmark, så kan din kone måske være berettiget til tidsubegrænset opholdskort umiddelbart efter jeres hjemkomst, hvis I flytter til et andet EU-land i mere end 10 uger og mindre end 6 måneder.
Dette er et "hul" i reglerne, som vi i ÆUG først er blevet opmærksom på for nylig, takket være et medlem, som befinder sig i samme situation som jer.
Jeg ved ikke, hvor mange par der vil benytte sig af denne mulighed, men nu ved du i hvert fald, at den er der. Så hvis du for alvor er træt af de mange ansøgninger om forlængelse, så kan du jo vælge på denne måde at tage sagen i egen hånd.
Du kan også vælge at se det som en politisk manifestation, hvor du sender det signal til de danske politikere, at "nu er det nok".
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 05:52:36
af Andreasm
Jeg ved, at vi hermed er bevæget over til et andet forum her på siden.
Jeg har været inde og læse om ophold efter EU-regler - blot lige et par supplerende spørgsmål.
Kan vi flytte til fx. Sverige, imens jeg stadig arbejder i DK?
Kan min kone gøre det samme? - eller skal hun holde ferie/finde andet arbejde i de 10 uger vi er der.
Vil hun kunne tage orlov fra sit nuv. arbejde, og så vende tilbage?
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 06:17:22
af krikris
Andreasm skrev:Jeg ved, at vi hermed er bevæget over til et andet forum her på siden.
Jeg har været inde og læse om ophold efter EU-regler - blot lige et par supplerende spørgsmål.
Kan vi flytte til fx. Sverige, imens jeg stadig arbejder i DK? Ja er det korte svar
Kan min kone gøre det samme? - eller skal hun holde ferie/finde andet arbejde i de 10 uger vi er der.
Du har forstået korrekt i at din kone IKKE kan arbejde i DK, imens hun bor i Sverige, men hun må gerne arbejde i Sverige
Vil hun kunne tage orlov fra sit nuv. arbejde, og så vende tilbage?
Ja det vil hun kunne, hvis hendes arbejdsgiver vil være med til det, men mon ikke?
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 06:54:23
af fundiver199
Din kone kan desværre ikke passe sit arbejde som grænsegænger, med mindre hun søger og får en særskilt arbejdstilladelse. Derimod er der naturligvis ikke noget i vejen for, at hun får orlov i 3 måneder, hvis arbejdsgiveren vil være med til det.
Men reelt er netop dette problem vel den sten i skoen, som gør, at der nok ikke er særlig mange, som vil benytte sig af den mulighed, jeg har skitseret.
Du kan til gengæld godt arbejde som grænsegænger. Det er der ingen hindringer for i hverken dansk lovgivning eller vores nabolandes lovgivning.
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 07:06:30
af Andreasm
Det vil sige, at selvom hun har lovligt (midlertidig) opholdstilladelse i DK, så kan/skal hun alligevel søge ud af landet og praktisk talt leve som fx. svensker i min. 10 uger.
Hun har jo således 6 ugers ferie som andre på det danske arbejdsmarked (man er lige ved at sige så længe regeringen ikke laver det om).
Så hun kan bede om orlov de 6 uger + 4 til - uden løn naturligvis!
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 09:21:17
af skaanebo
For at gøre brug af EU-retten skal din ægtefælle fra et tredjeland have sluttet sig til dig, mens du boede i det andet EU-/EØS-land. Din ægtefælle behøver dog ikke at have boet i alle 10 uger i det pågældende land sammen med dig, der er sådan set ingen krav om, hvor lang tid din ægtefælle skal have boet sammen med dig i det andet land, men problemet vil jo være, at han/hun i teorien mister sin arbejds- og opholdstilladelse, hvis du flytter fra Danmark. I praksis går det nok ikke så hurtigt, men for at undgå tvister med US om, hvorvidt I nu har boet det ene eller det andet sted, vil det nok være smartest at I tilbringer alle 10 uger sammen i det andet land. Og at I fremlejer jeres bolig i Danmark i perioden.
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 10:46:36
af fundiver199
Jeg er helt enig med skaanebo. Selvom man måske kan være heldig, at ens ægtefælle ikke bliver vippet ud af landet i de første f.eks. 5 uger, man har boet i det andet EU-land, så er det næppe en anbefalelsesværdig måde at gøre tingene på.
Når man søger tilbage til Danmark igen, vil ens forhold således blive endevendt, og her vil det jo om ikke andet blive konstateret, at man har overtrådt Udlændingeloven ved ikke at have fælles bopæl i Danmark i en periode på 5 uger. Og uanset om det måske ikke får konsekvenser for retten til ophold efter EU-reglerne, så kan det jo få andre konsekvenser i form af f.eks. bødestraf og/eller en meget vrangvillig og mistænksom sagsbehandling.
Jeg må indrømme, at jeg selv ville være meget ked af, at min kone skulle bede sin arbejdsgiver om orlov alene med det formål, at man gerne vil ”spekulere” i de forskellige udlændingeregler på denne måde. Da den pågældende jo har en opholdstilladelse i forvejen, så ville jeg personligt være bekymret for, at det ville gøre et ret useriøst indtryk på arbejdsgiveren, at man på den måde prioriterer ”omgåelse” af de danske udlændingeregler højere end at passe sit job.
Som jeg har skrevet i et andet indlæg, så har hele oppositionen desuden stemt imod de nye regler. Så man kan jo også vente og se, hvem der vinder det næste valg, og hvad der evt. kommer ud af det, før man iværksætter planen.
Jeg kan i hvert fald forsikre, at hvis vi får en anden regering, så vil vi i ÆUG gøre vores bedste for at holde de partier, som deltager i den, fast på de ting, som de sagde i forbindelse med debatten om de nye regler for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Re: Opholdstilladelse i kun 9 måneder
: 29.06.2010 19:22:28
af Andreasm
Det er godt at høre jeres kommentarer.
Jeg er så vidt enig I alt hvad i skriver - og så har det også noget at gøre med atolthed.
I dag er min hustru stadig stolt over at hun for 6 måneder siden kunne få et fuldtidsjob (når nu der var så mange danskere der havde svært ved det). Det hjælper alt sammen på selvværdet - for stød og slag kan man som udlænding for nok af.
Ringede i øvrigt til udlændigeservice om den mærkelige begrundelse på den korte opholdstilladelse min hustru havde fået.
Vedkommende (ikke sagsbehandleren) forstod det heller ikke, og jeg spurgte hende naturligvis om de forventede at en udlænding ville forstå det.....når hverken jeg, de eller andre, med forholdsvis gode danskkundskaber, kunne forstå det.
Et eller andet sted viser det jo også blot at danskhedsprøver og hvad det alt sammen hedder slags ikke fungerer.
Nu har vi skrevet en klage til sagsbeahndleren og så må vi se hvordan det går.
Indtil da tror jeg, at vi blot venter på en ny regering - det er hvad vi trænger til