12 måneder

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
xdzgor
Indlæg: 57
Tilmeldt: 31.01.2009 23:59:42

12 måneder

Indlæg af xdzgor » 19.05.2010 06:56:01

Hej

for mange år siden opnåede jeg permanent opholdstilladelse i Danmark (jeg er new zealander).

Som jeg forstår reglerne, hvis jeg er væk fra Danmark i mere end 12 måneder i træk, mister jeg min opholdstilladelse. Men er det muligt for mig at rejse i 11 måneder (med familien), returnerer til Danmark i én uge, og rejser igen i flere måneder, uden at jeg mister min opholdstilladelse? (Teknisk set har jeg jo ikke været væk i mere end 12 måneder i træk).

Skal jeg melde flytning tilbage til Danmark (i den uge jeg er der) - eller er stempel i mit pas bevis nok at jeg ikke var ud af Danmark i mere end 12 måneder i træk?


mvh,
Peter

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: 12 måneder

Indlæg af skaanebo » 19.05.2010 08:27:47

Mon ikke Udlændingeservice og/eller Folkeregistret er rette instanser at spørge om de nærmere detaljer i lovgivningen på det felt.

xdzgor
Indlæg: 57
Tilmeldt: 31.01.2009 23:59:42

Re: 12 måneder

Indlæg af xdzgor » 19.05.2010 09:01:04

Ha! Er det en dårlig joke? Jeg har ikke særlig meget tilovers for udlændinge"service" - de er altid så mistænksomme, deres svar er ikke fyldestgørende, og i værste fald misvisende. Da jeg snakkede med dem om hvordan man kunne få dispensation for bortfaldelse af opholdstilladelsen, kunne de ikke svare mig fx om hvilke grunde de ville acceptere som gyldige. Man skulle søge, og så ville man få det at vide (jeg fik ikke dispensation).

Jeg har faktisk haft en advokat på sagen, for at hjælpe mig igennem reglerne - men han ved det heller ikke, og kan ikke læse noget specifikt fra loven, og han sagde at alle sager med udlændingeservice var langsomme og besværlige. Han sagde at teknisk set kunne man være i landet ét døgn inden 12 måneder var gået, og så havde man ikke været ud af landet i mere end 12 måneder - men han ville ikke råde mig til at prøve det fordi det var svært at regne med at udlændingeservice ikke ville fortolke det om en omgåelse af lovgivningen.

Så jeg havde håbet på at en eller anden i gruppen her havde noget erfaring med området?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: 12 måneder

Indlæg af skaanebo » 19.05.2010 10:03:56

Et anonymt svar på et forum som dette kan jo være lige så misvisende, og hvis du rådfører dig med en myndighed, burde den pågældende myndighed jo i hvert fald have kompetence til at give dig et ordentligt svar. Når du også har haft en advokat inde over, tror jeg ikke, du kan få noget bedre råd.

Meget afhænger jo også af formålet med at være udrejst fra Danmark. Hvis det fx er, fordi du er udsendt af din danske arbejdsgiver eller for en international organisation, så er der mulighed for at få dispensation. Der kan også være forskel på, om du stadig råder over en bolig i Danmark, mens du er bortrejst, eller ej. Eller om din ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer opretholder fælles bopæl med dig i Danmark, selv om du er bortrejst i en periode. Der er mange hvis'er i det her.

Hvis du vil have en ubetinget ret til at bo i Danmark, må du jo søge om dansk statsborgerskab. Og ellers må du jo bare en tur igennem hele møllen igen, hvis du efter et længere udlandsophold ønsker at vende tilbage til Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: 12 måneder

Indlæg af fundiver199 » 19.05.2010 15:52:01

Jeg mener at have hørt, at en kort besøg i Danmark ikke anses for at være en afbrydelse af et udlandsophold. Så jeg er umiddelbart meget skeptisk over for den model, som du overvejer. Men jeg vil på ingen måde lægge hovedet på blokken, for vi er ude i et hjørne af Udlændingeloven, som jeg ikke ved ret meget om.

Hvad med at stille dit spørgsmål skriftligt til US? Man kan altid få nogle meget mere kvalificerede svar, hvis man spørger en myndighed om noget skriftligt i stedet for at spørge mundtligt.

Når man spørger mundtligt, så svarer den person, man taler med, ud fra sin paratviden. Når man spørger skriftligt, så er der mulighed for, at den, der læser spørgsmålet, kan:

* læse op på emnet inden han/hun svarer
* trække på viden hos andre personer i organisationen
* sende spørgsmålet videre til en anden, som er mere kvalificeret til at svare

Samtidig kan et skriftligt svar meget nemmere dokumenteres, og derfor er det også meget nemmere senere at holde afsenderen op på, hvad han eller hun har skrevet.

Besvar