Gravid aupair

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
enzo68
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14.09.2009 11:14:33

Gravid aupair

Indlæg af enzo68 » 14.09.2009 11:37:16

Vores au pair er blevet gravid med en dansk mand. Dette er jo en lykkelig omstændighed, men grundet det tidsbegrænsede ophold er der usikkerhed om de kan blive sammen i Danmark. Hun er fra asien.

Parret har kendt hinanden i et år og er indstillet på at gifte sig. Dette ser ud til at kunne lade sig gøre forholdsvis nemt på Københavns Rådhus hvis bruden medbringer sit pas og den midlertidige opholdstilladelse?

Skal statsamtet eller hvad de hedder idag også ansøges forud et ægteskab?

Hvad skal der til for at au pairen kan opnå ophold ud over den midlertidige opholdstilladelse?

Håber på nogle gode svar....

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gravid aupair

Indlæg af fundiver199 » 14.09.2009 17:41:23

Bruden skal nok også fremskaffe en civilstandsattest fra sit hjemland og få den oversat og legaliseret på den nærmeste danske repræsentation for at kunne dokumentere, at hun ikke er gift i forvejen. Og hvis hun ikke vil rejse hjem for at ordne dette selv, så må hun prøve at få noget familie eller andet til at hjælpe sig med det og herefter sende papirerne til hende med f.eks. DHL eller et andet kurerbureau, så de ikke bliver væk undervejs.

Men ellers skal de bare gifte sig og herefter søge om familiesammenføring kort tid efter brylluppet, da en au-pair ikke må være gift.

Reglerne for familiesammenføring kan parret læse mere om på Udlændingeservice hjemmeside:

www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/familiesammenfoering/

Er der et eller flere af kravene til familiesammenføring, som parret ikke opfylder, jamen så har de da et problem. Så må de enten finde en metode til at opfylde kravet, eller de må gå efter at benytte EU-reglerne, hvis manden er dansk statsborger:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm

Parret kan også få et hurtigt overblik over, hvordan deres sag står, ved at "teste deres situation" her på ÆUG`s hjemmeside:

www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/testeminsituation

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3504
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Gravid aupair

Indlæg af Kim P. Nyberg » 15.09.2009 07:40:36

enzo,

Hvis der stadig er uafklarede ting, efter I har kigget nærmere på de links, som fundiver henviser til, så spørg bare løs. Som fundiver199 har skrevet i en anden tråd til jer, så har vi herinde på ÆUG meget stor viden om de forskellige regler om familiesammenføring. Vi skal derfor nok guide jer og hende godt igennem junglen, så de kommer igennem med et godt resultat :)
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

enzo68
Indlæg: 3
Tilmeldt: 14.09.2009 11:14:33

Re: Gravid aupair

Indlæg af enzo68 » 15.09.2009 16:06:40

fundiver199 skrev:Bruden skal nok også fremskaffe en civilstandsattest fra sit hjemland og få den oversat og legaliseret på den nærmeste danske repræsentation for at kunne dokumentere, at hun ikke er gift i forvejen. Og hvis hun ikke vil rejse hjem for at ordne dette selv, så må hun prøve at få noget familie eller andet til at hjælpe sig med det og herefter sende papirerne til hende med f.eks. DHL eller et andet kurerbureau, så de ikke bliver væk undervejs.

Vil en opholdstilladelse som au pair ikke være dokumentation nok, da den er givet under forudsætning af at man ikke er gift?

Men ellers skal de bare gifte sig og herefter søge om familiesammenføring kort tid efter brylluppet, da en au-pair ikke må være gift.

Hvad er hendes opholds status efter hun er blevet gift? Som du skriver bortfalder hendes opholdstilladelse som au pair. Hvor lang tid kan hun så opholde sig i landet efter hun er blevet gift?

Reglerne for familiesammenføring kan parret læse mere om på Udlændingeservice hjemmeside:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... enfoering/

Er der et eller flere af kravene til familiesammenføring, som parret ikke opfylder, jamen så har de da et problem. Så må de enten finde en metode til at opfylde kravet, eller de må gå efter at benytte EU-reglerne, hvis manden er dansk statsborger:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... retten.htm

Parret kan også få et hurtigt overblik over, hvordan deres sag står, ved at "teste deres situation" her på ÆUG`s hjemmeside:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/jeg ... nsituation
Vi har kørt testminsituation igennem med positivt resultat for begge partere, dvs. hendes kommende mand kom fint igennem test 1 og hun kom igennem test 2. Vi læser de enkelte dokumenter igennem og vender sikkert tilbage med flere spørgsmål.

Tak for hjælpen!

Besvar