ordinært arbejde vs beskæftigelseskrav

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
wazzzzzup
Indlæg: 4
Tilmeldt: 24.08.2014 19:51:21

ordinært arbejde vs beskæftigelseskrav

Indlæg af wazzzzzup » 03.10.2021 18:21:29

Hej

Min kone har netop fået fornyet sin opholdstilladelse for forhåbentlig sidste gang inden den kan blive permanent.
Så glad gik jeg i gang med at undersøge regler for permanent ophold og statsborgerskab lidt nærmere.

Når jeg læser om statsborgerskab, så står der at beskæftigelseskravet kan dækkes hvis man har været elev med en uddannelsesaftale - hvilket jeg gætter på at SOSU assistent går ind under da den fungerer sådan?

Men vi kan jo ikke søge statsborgerskab før hun har haft permanent ophold i 2 år
Og når jeg læser om permanent opholdstilladelse, så står der at man skal have haft arbejde - hvor uddannelse åbenbart slet slet ikke tæller med?

Det virker helt som "hat og briller" for mig at det ikke er samme kriterier (eller potentielt strammere for statsborgerskab)

Er det korrekt opfattet reglerne her er strammest på permanent opholdstilladelse ?

vh Henrik

BNS82
Indlæg: 128
Tilmeldt: 09.04.2018 11:44:09

Re: ordinært arbejde vs beskæftigelseskrav

Indlæg af BNS82 » 28.10.2021 14:50:21

Hej Henrik

Vi er ikke lige nået til at kigge på statsborger endnu, men SSA er en elev med uddannelsesaftale, som i hvert fald ikke tæller med ved ansøgningen om permanent opholdstilladelse.
De er mærkelige på punktet ang. beskæftigelse ved permanent opholdstilladelse, snakkede US om det og arbejde er fast arbejde, ikke vikar f.eks. gennem et vikarbureau.
Det er f.eks. også din kontrakt(er), der afgørende om du kan komme igennem nåleøjet, hvis du har en eller flere kontrakter på tilsammen 30 timer eller derover og du ikke arbejder nok timer til at holde de 30 timer i gennemsnit, så er det dine arbejdede timer, der er gældende (fair nok)

Har du til gengæld en kontrakt på under 30 timer, så er det bare ærgerligt, for selvom du tager ekstra vagter, så du kommer op på de 30 timer i gennemsnit om måneden, så er det din kontrakt der gælder, til gengæld der gælder, så kontraktmæssigt gælder det om at have timerne også selvom det helt sikkert at man kan få nok timer ved at tage ekstravagter ved siden af.

Indkomstkravet kan dog sagtens opfyldes med vikar timer/ekstra vagter.

Jeg tænker kravet til statsborgerskabs beskæftigelse måske er mindre stramt, er fordi man allerede ved permanent har vist man er villigt til at prioritere Danmark, men det kan også bare være det har glemt det i stramningerne, fordi ordet opholdstilladelse ikke er en del af betegnelsen :P

Besvar