Man får ikke permanent opholdstilladelse uden at opfylde betingelserne, uanset om man har barn eller ej. Men når I er gift og har boet sammen i DK i mere end to år, og desuden har et barn som er født i DK, vil din kone have god chance for at kunne blive i DK, hvis du skulle gå hen og dø:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... ophoer.htm
“Udlændingestyrelsen kan undlade at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis grunden til, at samlivet ophører, er, at udlændingens herboende ægtefælle eller samlever er død. Dette gælder også, selvom udlændingen kun har opholdt sig her i landet i kortere tid.
For at det kan blive aktuelt at bevare en opholdstilladelse i denne situation, skal udlændingen have udvist vilje og evne til at integrere sig i Danmark.
Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om udlændingen fx har fået arbejde her i landet, eller om udlændingen har påbegyndt eller gennemført en uddannelse her i landet. Hvis udlændingen ikke er i arbejde eller under uddannelsen, kan der lægges vægt på, om udlændingen er aktivt jobsøgende, deltager i danskuddannelse, tager aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet mv. Også deltagelse i eventuelle børns institution, skole og fritidsaktiviteter (fx bestyrelsesarbejde eller trænergerning) kan tillægges vægt.
Udlændingestyrelsen skal tillige foretage en vurdering af, om der er forhold, der gør, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for udlændingen.
Hvis udlændingen har opholdt sig 2 år eller mere i Danmark frem til tidspunktet for den herboende ægtefælle eller samlevers død, anses det som udgangspunkt for tilstrækkeligt til, at opholdstilladelsen ikke inddrages.”