Side 1 af 1

Permanent opholdskort

: 29.09.2016 10:11:35
af evamaria
Hej

Min mand fik i 2012 EU-opholdskort i Danmark. Vi flyttede fra Sverige til Danmark i januar men ansøgningen blev først godkendt i juli og opholdskortet er derfor udstedt i juli. Folkeregistreret ville ligeledes først registrere ham som indrejst fra juli.

Nu er tiden kommet til at han skal søge om sit permanente opholdskort. Vi ville meget gerne have hans opholdsret anderkendt fra januar 2012, da jeg i foråret i forbindelse med mit arbejde skal udstationeres.

Jeg mener at have læst et sted at opholdsretten ikke er betinget af folkeregistreringen hvis man kan bevise at man har haft lovligt ophold i en periode der rækker udover denne.

Da vi i sin tid flyttede tilbage til Danmark sendte vi en mail der informerede udlændingestyrelsen om at vi var flyttet tilbage. Desuden fik vi rettet min mands årsopgørelse således at det her fremgår at han var skattepligtig fra januar.

I en tidligere tråd har jeg nu netop læst dette:

Re: Forlængelse af opholdskort/permanent ophold
Postby fundiver199 » 26.07.2016 12:59:31
"ÆUGs rådgivning har for nylig set et afslag på permanent opholdskort begrundet i, at datoen for folkeregistrering var senere end datoen for parrets indrejse i Danmark. Jeg mener, at den afgørelse er klart forkert, og personen har da også klaget over den til Udlændingestyrelsen. "

Er der noget nyt om den sag?

Eller kan i hjælpe mig med at henvise til de steder i bekendtgørelsen eller andre steder hvor jeg kan finde dokumentation for at min mand har ret til ophold fra januar?

Re: Permanent opholdskort

: 04.04.2017 13:42:24
af evamaria
Opdateret. Hvis andre skulle komme til at befinde sig i lignende situation så gik det helt fint og jeg beskriver kort forløbet her. Min mand har nu fået anerkendt sin tidsubegrænsede opholdsret 3 måneder før han har været folkeregistreret i 5 år.
Vi indgav ansøgningen i januar - da han havde opholdt sig i DK i 5 år, men 6 måneder før han blev folkeregistreret og 6 måneder før opholdskortets udløb. Det var lidt besværligt at få skrankedamen i statsforvaltningen til at tage imod ansøgningen da hun mente det først kunne gøres når opholdskortet udløb. Vi insisterede og fik lov at aflevere vores papirer sammen med en hurtigt nedfældet notits om at folkeregisteret havde lavet en fejl og en henvisning til EU-bekendtgørelsen paragraf 41. Han fik som sagt tilsagn om at retten var anerkendt 2 måneder efter. Håber dette kan hjælpe andre i lignende situation.

Re: Permanent opholdskort

: 05.04.2017 12:52:40
af AllYouNeedIsLove
Evamaria, tusind tak for din opdatering!

Tror vi er mange der er glade for at hører udfaldet af denne sag, så vi også selv kan gøre brug af det. Havde jeg allerede tænkt mig at gøre når den tid kommer, men er glad for at en har "taget kampen", så jeg/vi ikke er nødt til det ;)

Tillykke med det permanente kort :D