Ægteskabudengrænser.dk

Hej,

1. Så vidt jeg ved kan man i dk hvis man søger efter både danske og EU regler få permanent opholdkortet efter 5 år og efter 7 søge om dansk statsborgerskab. Er det korrekt?

2. Hvordan er det i Sverige? Hvis man søger efter EU reglerne er det efter 5 år man kan få permanent opholdkort og efter 2 år jf. De svenske. Men hvornår kan man med disse regelsæt få svensk statsborgerskab?

3. Hertil hvad fordelene er ved EU-reglerne i Sverige og de svenske. Ved godt perioden for permanent er forskellig men hvis Sverige er SÅ lang tid om at udstede efter de svenske regler så venter man måske allerede 1,5 år på det i mellemtiden som kan tillægges de 2 år? Eller tæller de ansøgningstiden med i de 2 år inden permanent opholdkort? Ellers kan jeg altså ikke se så mange fordele i det, andet end forsørgerkravet jo self ikke stilles via de svenske regler, men i behandlingentiden kan ens mand jo hverken arbejde eller studere hvilket han kan med EU-reglerne!

Er der nogle der kan hjælpe med at belyse spørgsmålene lidt?

http://www.migrationsverket.se/Privatpe ... vuxna.html
http://www.migrationsverket.se/Privatpe ... rgare.html

Der kræves i jeres tilfælde 5 års ophold og permanent opholdstilladelse/-ret, uanset om man har efter svenske eller EU-regler.

Du ville kunne få efter 2 år, men det hjælper ikke på hvornår din ægtefælle kan, for når du ikke er født svensk, skal du have været det i 2 år før det 'tæller' for din ægtefælles ret til at søge om svensk sb efter 3 år som gift med en svensk sb og boende i Sverige. 2+3=5.

En naturaliseret svensk statsborger skal have boet i DK/andet nordisk land 10 år, før der kan søges om dansk statsborgerskab, og skal bo i DK på ansøgningstidspunktet.

At søge om svensk statsborgerskab for at skyde genvej til dansk kan altså ikke lade sig gøre. Dog er der ingen krav om at bestå prøver.

Okay så helt konkret tager det 5 år i Sverige at blive svensk statsborger for min mand og 7 år i Danmark.

Ved du når man søger gennem statsforvaltningen gennem EU-reglerne i mens man stadig opholder sig i Sverige, hvornår opkortet så er gældende fra? Hvis man får det udstedt får man det så fra den 15 oktober 2014 (hvis det nu er den dag vi søger) selvom det før bliver bevilliget i feks januar 2015? Og bliver det så sendt til den svenske adresse eller får vi det først når vi reelt rejser tilbage til dk? I siger jo det er en såkaldt "forhåndsgodkendelse".

Når man får godkendt opholdkortet fra statsforvaltningen kan man vel frit rejse frem og tilbage til dk efterfølgende? Jeg mener at vi har opsigelsesperiode på 3 måneder på både lejligheden vi lejer i Sverige men også på min som jeg har udlejet i dk. Og vi siger den jo self ikke op før via har godkendelse fra statsforvaltningen. I de 3 måneder vi så venter efter godkendelse kan vi så rejse frit frem og tilbage til dk og kan min mand arbejde i dk i den periode?

Din mand kan først arbejde i DK, når han er blevet folkeregistreret i DK. Og nej, han kan ikke rejse mellem Sverige og DK lovligt på en forhåndsgodkendelse fra dK. Han kan indrejse til DK en gang og så lade sig folkeregistrere i DK.

Okay. Men hvad med selve opholdskortet? Bliver det sendt til vores svenske adresse eller skal man også først hente til/få det tilsendt når man tilbagerejser til DK?

Hvad hvis man så f.eks. når man får opholdskortet så folkeregistere ham og rykke min adresse til mine forældre og evt. bor der indtil opsigelsesperioden udløber på min lejer i DK. Det skal så siges, at vi i den tid så stadig vil have lejligheden i Sverige i de 3 måneder også, da opsigelsesperioden jo også er det. Vil det så have nogen indflydelse, at vi nogle gange opholder i lejligheden i Sverige, men reelt er flyttet til mine forældre i DK? Så kan han vel arbejde i DK? Og så fungerer opholdskortet vel ligesom visum, så han også kan være i Sverige.

Opholdskortet udstedes først EFTER at I er flyttet til DK, da den sidste betingelse jo er, at I bor i DK.

Og ja, med det i hånden kan han frit rejse rundt inden for Schenområdet og arbejde i DK.

Hej igen,
Skal lige høre om jeg har forstået det rigtigt, at i DK kan man få dansk statsborgerskab efter 7 år, men man SKAL også bestå en prøve, som selv danskere har svært ved, at bestå?

I Sverige kan man få det efter 5 år, hvor man bare kan søge om det uden, at tage nogen form for test?

Vi overvejer nemlig kraftigt om det så er bedre for, os at blive boende i Sverige og opnå svensk statsborgerskab til min mand i stedet for, at flytte tilbage til DK. Hvis han opnår svensk statsborgerskab, kan han jo frit bo og arbejde i DK på lige vilkår med danskerne pga. de nordiske regler.

Herudover er der nogen der ved om reglerne i DK og Sverige er anderledes og mere lempelige i Sverige hvis man evt. skulle komme til, at få en bøde i den tid man er på midlertidigt ophold og permanent? Hvis man f.eks. får en parkeringsbøde eller fartbøde eller er der noget med en grænse på 3.000 kr.? Hvor meget skal der til for, at kunne risikerer, at miste sit opholdstilladelse eller bringe den permanente i fare?

Det er rigtigt, at Sverige i øjeblikket ikke stiller krav om beståede sprogprøver eller andet for at blive svensk efter fem år i Sverige, hvorimod man i Danmark skal bestå en prøve.

Hvordan reglerne vil se ud fem år ud i fremtiden er dog ikke til at vide. Reglerne kan jo ændres.

Med hensyn til statsborgerskab i Sverige, giver det en karantæne, hvis man er dømt for noget kriminelt, eller hvis man har forfalden gæld til det offentlige. Reglerne kan du læse på Migrationsverkets hjemmeside.

Okay. Nej det er jo ikke til, at vide om reglerne ændres.

Angående DK, så er det vel de samme regler der gør sig gældende. Ingen forfalden gæld til det offentlige samt ingen kriminalitet.

Men hvad med bøder osv? Hvis man skulle være så uheldig, at få en eller anden? I Sverige og i DK?

http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/t ... rk/164.htm

"Hvis ansøgeren er idømt bøder over kr. 3.000 eller fængselsstraf får vedkommende en karensperiode på 2 - 15 år, før der kan søges om statsborgerskab. Desuden skal ansøgeren kunne tale dansk i en nærmere bestemt udstrækning og have afsagt sit tidligere statsborgerskab."

Den sidste betingelse forventes afskaffet i 2015.

“Vi lægger planer. Gud ler”

s.københavn skrev:Hej igen,
Skal lige høre om jeg har forstået det rigtigt, at i DK kan man få dansk statsborgerskab efter 7 år, men man SKAL også bestå en prøve, som selv danskere har svært ved, at bestå?

Den danske indfødsretsprøve er ved at blive erstattet af en nemmere udgave. Men hvordan det ser ud om 5-7 år, kan ingen jo vide i dag.

Mht. at "selv danskere har svært ved at bestå prøven", så er det rigtigt, at når man har givet den gamle indfødsretsprøve til f.eks. gymnasieelever, der har taget den uden overhovedet at forberede sig, så er op mod halvdelen dumpet.

Men det svarer jo også til, at man lader folk gå op til køreprøve uden at have taget så meget som en eneste teoritime. Der findes naturligvis forberedelsesmateriale til prøven, og dem, der tager den for alvor, har haft mulighed for at studere dette.

Jeg har selv taget de fleste af dem for sjov (de kommer kun 1 gang hvert ½ år), og nok har jeg haft enkelte forkerte svar, men jeg har altså aldrig været bare i nærheden af ikke at bestå dem. Så hvor "let" eller "svær" denne prøve faktisk er, må siges at være et meget subjektivt spørgsmål.

Op mod halvdelen af dem, der forsøgte at tage indfødsretsprøven for alvor, dumpede til den. Men der er nok også en kraftig overvægt at meget ressourcesvage personer herunder flygtninge blandt dem, og nogle har måske bare taget lidt for let på forberedelsen. Måske bestod nogle så 2. eller 3. gang, de forsøgte, det er jo heller ikke alle, der består køreprøven i 1. forsøg.

Jeg må sige, at personligt finder jeg det faktisk rimeligt, at man sætter sig lidt ind i samfundsforhold, historie, geografi mm i et land, hvor man gerne vil være statsborger. Så jeg synes, det er en rigtig god ting, at der er en indfødsretsprøve i Danmark.

Men selvfølgelig kan man diskutere, hvad indholdet og sværhedsgraden skal være, og her ramte den gamle prøve måske ikke 100% i plet. Den var bla. fyldt med en masse spørgsmål om historie og årstal, som det nok mest er ældre national-konservative danskere, der synes, det er vigtigt, at folk skal vide en masse om.