AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
silke44
Indlæg: 3
Tilmeldt: 31.01.2014 22:07:28

AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Indlæg af silke44 » 31.01.2014 22:21:49

Hej

Jeg håber nogen af jer kan hjælpe mig.

Jeg har boet i DK i mere end 5 år, og er her som Familiesammenføring pga. min 3 børn som er 10,8 og 5 år gammel.

Jeg mener at da jeg fik ansøgt om midlertidige ophold så var det via EU-Reglerne. På mit Opholdskort står der C. så det gør mig Usikker, da jeg kan læse mig frem til at der måske burde stå K.??

Jeg står og skal forlænge mit tidsbegrænset opholdstilladelse for 3. gang til April 2014, og jeg er faldet over den skema som hedder FA10. Som er ansøgning for PERMANENT ophold efter EU-Reglerne.

Kan jeg søge permanent opholdstilladelse efter EU-Reglerne??
Det jeg har forstået er at man Efter fem års uafbrudt lovligt ophold i Danmark kan søge om et bevis for ret til permanent ophold.

Jeg kommer fra Libanon og har Libanesisk Statsborgerskab men har opholdt mig i DK i 12 år og har ren straffeattest, hvis det betyder noget.

Jeg skal ansøge senest d. 15 Februar 2014, så jeg er lidt presset da jeg først NU har fået øje på det Skema FA10.

Men håber I kan vejlede mig så jeg ved om jeg (FORHÅBENLIGE) Kan søge den Permanente frem for at forny min tidsbegrænset opholdstilladelse hver 3 år.

Jeg opfylder IKKE alle kravene ifølge den danske lov TU1.

På forhånd Tak!
:)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Indlæg af mh1 » 01.02.2014 09:32:05

Umiddelbart lyder det IKKE som om du har ophold efter EU-reglerne, når det er tredje gang, du skal forlænge.

Ens første EU-opholdskort gælder i 5 år.
mh
Rådgiver for ÆUG

silke44
Indlæg: 3
Tilmeldt: 31.01.2014 22:07:28

Re: AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Indlæg af silke44 » 02.02.2014 10:51:08

Hvem eller hvordan kan man søge efter eu reglerne ?

Altså kan man søge permanent opholdstilladelse efter EU reglerne selvom jeg har den tidsbegrænset via den danske lov.?

Jeg bor i dk udelukkende pga mine børn, som er dansk statsborger.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Indlæg af fundiver199 » 02.02.2014 14:05:44

For at høre under EU-reglerne skal du være kommet til Danmark som medfølgende ægtefælle til f.eks. en tysk, svensk eller italiensk statsborger, der har bosat sig i Danmark. Eller som medfølgende ægtefælle til en dansk statsborger, du havde boet sammen med i f.eks. Tyskland, Sverige eller Italien, før I sammen flyttede til Danmark.

Det er kun i disse situationer, at de særlige regler om permanent EU-opholdsret gør sig gældende for dig. Ellers har din situation intet at gøre med den fri bevægelighed i EU, og så er det alene dansk lovgivning, der gælder.

Hvilket betyder, at du må leve op til de normale krav om bla. 3 års fuldtidsarbejde inden for 5 år, ingen kriminalitet, ingen forfalden gæld og bestået danskprøve, hvis du vil opnå den ekstra tryghed, som det giver at have permanent opholdstilladelse.

silke44
Indlæg: 3
Tilmeldt: 31.01.2014 22:07:28

Re: AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Indlæg af silke44 » 03.02.2014 10:19:54

Okay. Tak for svaret.

Men hvad med danmarks internationale forpligtelser? Er det ikke noget med at så er der nogen krav som bortfalder ?

Jeg har været udsat for en arbejdsulykke, og derfor er jeg på Kontanthjælp da jeg fortsat er sygmeldt og under læge behandling.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: AKUT!Permanent ophold efter EU-REGLERNE

Indlæg af fundiver199 » 03.02.2014 12:01:45

Danmarks internationale forpligtelser kan føre til, at du får lov til fortsat at bo i Danmark, selvom du ikke lever op til de normale krav i Udlændingeloven. Og som du beskriver din sag, er det nok det, der allerede gør sig gældende. Det lyder således som om, du har haft en opholdstilladelse som ægtefællesammenført, men at du og din kone blev skilt, før den blev gjort permanent. Men at du har fået lov at beholde opholdstilladelsen alligevel af hensyn til jeres børn (FN`s børnekonvention).

Men du behøver jo ikke have permanent opholdstilladelse for at bevare samkvemmet med dine børn i Danmark. Det er fuldt tilstrækkeligt, at du har opholdstilladelse. Og derfor kan hensynet til dine børn (FN´s børnekonvention) ikke føre til, at betingelserne for permanent opholdstilladelse skal fraviges.

Handicappede kan til gengæld fritages fra visse af kravene, hvilket skyldes hensyn til FN´s handicapkonvention. Men fordi du har været udsat for en trafikulykke, behøver du jo ikke nødvendigvis at være handicappet.

Hvis ulykken var så alvorlig, at du ender med at måtte førtidspensioneres, er det indbygget i reglerne, at du så kan fritages fra kravet om mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de sidste 5 år.

Konsekvensen af, at du ”kun” har midlertidig opholdstilladelse er, at såfremt det konventionsmæssige hensyn til dine børn bortfalder, f.eks. fordi børnene alle sammen er blevet voksne (18 år), eller deres mor er udvandret og har taget dem med sig til et andet land, eller det ved retslig afgørelse er bestemt, at du ikke længere skal have samkvem med dem, så vil der ikke længere være grundlag for dit fortsatte ophold i Danmark.

Og i den situation vil US så skulle tage stilling til, om det af andre grunde vil være så ”særligt belastende” for dig at blive tvunget til at rejse hjem, at du alligevel stadig skal have lov at bevare din opholdstilladelse.

Hvordan sådan en vurdering vil falde ud er svært at sige. Det er noget relativt nyt, at man kan have boet så mange år i Danmark uden at have fået permanent opholdstilladelse. Men på den anden side, hvis man kun har en svag tilknytning til det danske samfund, fordi man f.eks. ikke trods mange års ophold har fået bidt sig fast på arbejdsmarkedet, så kan jeg godt se for mig, at man kunne finde på at inddrage en opholdstilladelse eller nægte forlængelse af den, selvom den pågældende f.eks. har boet 15 år i Danmark.

Grundlæggende er det ikke en menneskeret at bo i et andet land end det, hvor man er statsborger. Og selvom en dansker f.eks. har boet 15 år i Thailand, er det jo heller ikke fuldstændig umuligt for ham/hende at rejse tilbage til Danmark og tilbringe resten af sit liv her.

Så ja din situation er usikker, så længe du ikke har fået permanent opholdstilladelse. Og derfor må du prøve at leve op til betingelserne, så snart du er blevet rask. Det vil så fra det tidspunkt tage minimum 3 år mere, men med dine børns alder er det jo umiddelbart heller ikke noget problem.

Besvar