frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af mh1 » 16.09.2012 17:35:55

Det er jo ikke Danmark, men Ukraine som kan og skal bestemme om du kan frasige dig dit statsborgerskab. Det kunne da lige passe, at et land skulle kunne gå ind og bestemme et andet lands lovgivning! Jeg gyser ved tanken om, hvad Saudi Arabien så ville lave af love for Danmark :shock:
mh
Rådgiver for ÆUG

Mizzy
Indlæg: 12
Tilmeldt: 25.08.2012 19:42:11

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af Mizzy » 19.09.2012 17:28:59

mh!
Det har du til dels ret i, men nu har jeg jo selv valgt at gå op til den Danske indfødsrets prøve og bestået uden en eneste fejl og når jeg vælger at gå op til en sådan prøve er det jo med det formål at skifte statsborgerskab hvis man består, ellers kan det jo være lige fedt med den prøve! Det sker jo for mange lande auto når der ved lov tilkendegives Dansk statsborgerskab altså burde jeg jo også kunne afskrives mit og opnå Dansk statsborgerskab.
Dertil skal siges jeg ligger ikke Danmark til last og hæver ikke bistandshjælp eller dagpenge ej heller henter jeg børne penge eller ligende, jeg arbejder på fuld tid og betaler min skat, målet med denne post var ikke at få unødvendige dårlige input men håbede på at andre i samme situation som jeg ville dele deres erfaringer, vil så til slut lige nævne at 85% af de andre lande mister man auto sit statsborgerskab når man bliver tilkendt et nyt ved given lands lov.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af soreng » 19.09.2012 18:04:03

Brug nu hellere dine kræfter på at få skaffet så mange beviser på at du har gjort alt hvad der står i din magt for at blive frasagt dit nyværende statsborgerskab, og lad være med at bruge energien på at forvente at det danske JM er villig til at starte en diplomatisk krise for at gennemtvinge en lovændring igennem i Ukraine.

At 85% af lande automatisk annullerer et statsborgerskab hvis man tager et nyt (hvor har du forresten det tal fra?), er jo noget det enkelte land helt suverænt bestemmer, og du kan da helt seriøst ikke mene at Danmark skulle kunne gå ind og overrule Ukrainsk lovgivning på det område vel? For hvad er det så at Ukraine skulle have lov til at ændre i dansk lovgivning, hvis en dansk statsborger i Ukraine har et problem med sine forældre?

Det er super at du har taget prøven uden fejl, og aldrig har ligget det danske samfund til last, men det er da fuldstændigt uden relevans for om danmark accepterer dobbelt statsborgerskab, med mindre man er født med det. Det gør danmark ikke, og stiller derfor som krav at du skal frasige dig dit eksisterende statsborgerskab. Kan du af en eller anden grund ikke det, så skal du jo kunne dokumentere/sandsynliggøre at du har gjort alt hvad du kan for at det skulle ske. Så brug de næste par måneder på at skaffe alt det dokumentation på at du har prøvet alt, og vent ikke på at JM starter en diplomatisk krise.

udlandsdanskeren
Indlæg: 17
Tilmeldt: 21.06.2007 09:33:02

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af udlandsdanskeren » 19.09.2012 19:01:50

Tror der er nogle der ikke fanger pointen!

Man kunne måske forvente sig af et Land som Danmark, at når man havde kæmpet sig hele den lange vej det er at blive meddelt indfødsret, så skulle man ikke gennemgå den kamp det for nogle kan være at blive løst og få bevis på det fra sit gamle statsborgerskab.

Specielt ikke når det drejer sig om tåbelige regler, som tilladelse fra sine forældre, og børn uanset hvor gammel man er, der ud over er der en masse andre tåbelige dokumenter man skal fremskaffe, og hvis man vil have en lille chance for at få det i orden inden for 2 år kræver det en rimelig stor sum i bestikkelse.

Inden man overhovedet kan få lov til at afleverer en ansøgning om Løsning til den Ukrainske ambassade i Danmark skal man have et stempel i sit pas, som siger at man har tilladelse til udrejse fra Ukraine med henblik på varigt ophold i udlandet, for at få dette stempel skal man til Ukraine x antal gange for at skaffe de nødvendige papirer og dem der kender lidt til Ukraine ved hvad det koster af tid og penge, og når man så har fået samlet alle dokumenter skal de afleveres sammen med sit pas og man skal så alt efter bestikkels beløb vente 1-2 måneder på at få stemplet i sit pas.

Uden dette stempel i passet kan man ikke afleverer en ansøgning til ambassaden, eller jo det kan man godt, men så bliver den bliver afvist.

For vores vedkommende bad vi en advokat i Ukraine om at skaffe dette stempel, men da det ville løbe op i 25-50 K incl bestikkelse og stadig ville tage minimum 1 år droppede vi det.

Så jeg går ud fra at de fleste kan sætte sig ind i frustrationen over at når man endelig har opnået retten til at blive dansk statsborger, ja så fordi man i Danmark kræver løsning fra det gamle kan man i bedste fald for nogles vedkommende vente yderligere 2-4 år før man har et dansk pas i hånde.

Så lad os håbe det på et tidpunkt bliver muligt med dobbelt statsborgerskab som i de fleste andre europæiske lande, så er dette og mange andre problemer løst

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af soreng » 19.09.2012 19:58:31

udlandsdanskeren skrev:Tror der er nogle der ikke fanger pointen!
Måske. Så er det bare hvem. ;-)
udlandsdanskeren skrev:Man kunne måske forvente sig af et Land som Danmark, at når man havde kæmpet sig hele den lange vej det er at blive meddelt indfødsret, så skulle man ikke gennemgå den kamp det for nogle kan være at blive løst og få bevis på det fra sit gamle statsborgerskab.
Nu er det jo ikke en hemmelighed at man skal gøre det for at opnå dansk statsborgerskab, så den kamp behøver man jo ikke at vente med at tage, før end når man næsten er i mål.
udlandsdanskeren skrev:Specielt ikke når det drejer sig om tåbelige regler, som tilladelse fra sine forældre, og børn uanset hvor gammel man er, der ud over er der en masse andre tåbelige dokumenter man skal fremskaffe, og hvis man vil have en lille chance for at få det i orden inden for 2 år kræver det en rimelig stor sum i bestikkelse.
Vi ser dem måske som tåbelige, på samme måde som Danmark givet også har regler der ses som tåbelige i Ukraine. Men det bekommer da ikke Ukraine at ændre på dansk lovgivning af den grund.
udlandsdanskeren skrev:Inden man overhovedet kan få lov til at afleverer en ansøgning om Løsning til den Ukrainske ambassade i Danmark skal man have et stempel i sit pas, som siger at man har tilladelse til udrejse fra Ukraine med henblik på varigt ophold i udlandet, for at få dette stempel skal man til Ukraine x antal gange for at skaffe de nødvendige papirer og dem der kender lidt til Ukraine ved hvad det koster af tid og penge, og når man så har fået samlet alle dokumenter skal de afleveres sammen med sit pas og man skal så alt efter bestikkels beløb vente 1-2 måneder på at få stemplet i sit pas.
Sikke en masse arbejde, men det lyder jo så ikke til at være umuligt.
udlandsdanskeren skrev:Uden dette stempel i passet kan man ikke afleverer en ansøgning til ambassaden, eller jo det kan man godt, men så bliver den bliver afvist.

For vores vedkommende bad vi en advokat i Ukraine om at skaffe dette stempel, men da det ville løbe op i 25-50 K incl bestikkelse og stadig ville tage minimum 1 år droppede vi det.
Så det du skriver er altså at det bestemt er muligt? At landet er korrupt er uheldigt, men ikke usædvanligt for rigtig mange lande.
udlandsdanskeren skrev:Så jeg går ud fra at de fleste kan sætte sig ind i frustrationen over at når man endelig har opnået retten til at blive dansk statsborger, ja så fordi man i Danmark kræver løsning fra det gamle kan man i bedste fald for nogles vedkommende vente yderligere 2-4 år før man har et dansk pas i hånde.
Den kan jeg også sagtens sætte mig ind i, men også derfor skrev jeg at jeg syntes spørgeren skulle bruge energien på at skaffe de ting du nævner, eller dokumentation på at det er forsøgt gjort, så så kan bruges til at komme ind under undtagelserne i den danske lovgivning, istedet for at satse på at JM vil gå ind i sagen.
udlandsdanskeren skrev:Så lad os håbe det på et tidpunkt bliver muligt med dobbelt statsborgerskab som i de fleste andre europæiske lande, så er dette og mange andre problemer løst
Ja bestemt. Det er vi da mange der håber på (min kone inkl.) Danmark tillader dog dobbelt statsborgerskab, bare ikke under disse omstændigheder.

Mizzy
Indlæg: 12
Tilmeldt: 25.08.2012 19:42:11

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af Mizzy » 19.09.2012 22:28:04

Det må helt sikkert være soreng der har tabt tråden!
jeg har ikke brug for en masse negative svar om hvad jeg skal bruge mine kræfter på,
jeg har været hele den mølle igennem som udenlandsdanskeren beskriver med et negativt resultat da mine forældre totalt nægter at skrive under på noget som helst og kan derfor ikke skaffe omtalte dokumenter som kræves for løsrivelse, så min situation kommer iblandt punkt 3 som nævnt i et tidligere indlæg og på det grundlag har jeg efter anbefaling af JM sendt en dispensations ansøgning til JM om løsrivelse af UA statsborgerskabet (det er jo ikke for at opnå dobbelt statsborgerskab) og afventer nu på svar.
JM skal såmænd ikke til at starte en diplomatisk krise for at gennemtvinge en lovændring igennem i Ukraine. (iøvrigt ikke noget jeg har nævnt noget om i mine indlæg)
Jeg vender tilbage når jeg har hørt ydeligere fra JM.
PS.
til udenlandsdanskeren! så snakkes/skriver vi sammen hen ad vejen og drøfter ydeligere :)

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af soreng » 19.09.2012 23:34:29

Mizzy skrev:Det må helt sikkert være soreng der har tabt tråden!
jeg har ikke brug for en masse negative svar om hvad jeg skal bruge mine kræfter på,
Jeg skrev at jeg syntes at du skulle bruge dine kræfter på at skaffe så meget dokumentation som muligt på at du har gjort alt hvad der står i din magt for at blive løst fra dit nuværende statsborgerskab. Hvordan kan det være et negativt svar? Tro mig, JM vil spørge efter nogle beviser på at du har gjort alt hvad du kunne.
Mizzy skrev:jeg har været hele den mølle igennem som udenlandsdanskeren beskriver med et negativt resultat da mine forældre totalt nægter at skrive under på noget som helst og kan derfor ikke skaffe omtalte dokumenter som kræves for løsrivelse, så min situation kommer iblandt punkt 3 som nævnt i et tidligere indlæg
Og det skal du jo bare kunne dokumentere overfor JM...Derfor mit foreslag til hvad du skulle bruge dine kræfter på.
Mizzy skrev:og på det grundlag har jeg efter anbefaling af JM sendt en dispensations ansøgning til JM om løsrivelse af UA statsborgerskabet (det er jo ikke for at opnå dobbelt statsborgerskab) og afventer nu på svar.
Det danske JM kan da ikke løsrive dig fra dit nuværende statsborgerskab. Det vil være en enorm indblanding i en nations suverænitet, hvis man bare kunne tage dets borgers statsborgerskab fra dem. JM kan give dispensation til at du kan få Dansk statsborgerskab selvom du ikke løst fra dit nuværende statsborgerskab, men det kan ikke "opsige" dit Ukrainske statsborgerskab. :?
Mizzy skrev:JM skal såmænd ikke til at starte en diplomatisk krise for at gennemtvinge en lovændring igennem i Ukraine. (iøvrigt ikke noget jeg har nævnt noget om i mine indlæg)
Det regnede jeg heller ikke med, og det var mere for at sætte tingene lidt op, for at vise at det altså ikke er JM der har aben. Jeg kunne dog stadigvæk godt tænkt mig vide hvor du har fra at i 85% af de andre lande mister man auto sit statsborgerskab når man bliver tilkendt et nyt ved given lands lov. Kan du komme med en kildeangivelse til det tal?
Mizzy skrev:Jeg vender tilbage når jeg har hørt ydeligere fra JM.
Gør endelig det.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af fundiver199 » 20.09.2012 07:12:17

Som soreng har prøvet at forklare, kan et land naturligvis ikke gå ind og ugyldiggøre statsborgerskab tildelt af andre lande, da det ville være et groft indgreb i deres suverænitet.

Og da Danmark nu engang ikke tillader dobbelt statsborgerskab under omstændigheder som disse, med mindre man kan dokumentere, at det er umuligt at blive løst fra sit oprindelige statsborgerskab, så må man dokumentere, at det er umuligt at blive løst fra sit oprindelige statsborgerskab, hvis man er i en situation som Mizzy.

Mere kompliceret er det ikke, og det hjælper ikke noget at skyde budbringeren (soreng), eller at blive vred på Justitsministeriet over, at de følger gældende dansk og international lov, eller at loven er "urimelig". Det sidste kan man mene om meget forskellig lovgivning, men uenighed i en lovs indhold kan nu engang ikke fritage en fra at følge den.

Mizzy
Indlæg: 12
Tilmeldt: 25.08.2012 19:42:11

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af Mizzy » 20.09.2012 11:36:39

soreng!
De beviser kan jo ikke skaffes, der er kun mit ord
Jeg har jo netop som skrevet flere gange forsøgt at få de omtalte dokumenter og da mine forældre blankt afviser at underskrive noget som helst (de vil simpelt hen ikke) en anden ting er så at jeg gav afkast på alt der havde med familie og venner i UA da jeg flyttede til Danmark hvor jeg nu har boet og opholdt mig permanent i 13 år uden at have haft noget med familie/venner/UA at gøre (brændte alle broer efter mig)
Når mine forældre ikke vil skrive under kan de jo ikke skaffes

soreng skrev:
Det danske JM kan da ikke løsrive dig fra dit nuværende statsborgerskab. Det vil være en enorm indblanding i en nations suverænitet, hvis man bare kunne tage dets borgers statsborgerskab fra dem.

Mizzy skrev:
Det er nu ej heller det jeg ønsker!

soreng skrev:
JM kan give dispensation til at du kan få Dansk statsborgerskab selvom du ikke løst fra dit nuværende statsborgerskab, men det kan ikke "opsige" dit Ukrainske statsborgerskab. :?

Mizzy skrev:
Det er jo netop dispensation til at få Dansk statsborgerskab jeg forsøger at få i henhold til punkt 3 i det jeg omtalte i tidligere post (der er jo så bare problemet med beviser for at jeg har forsøgt at skaffe de dokumenter (har kun alle telefon opkald og mine ord for det)

soreng skrev:
Det regnede jeg heller ikke med, og det var mere for at sætte tingene lidt op, for at vise at det altså ikke er JM der har aben. Jeg kunne dog stadigvæk godt tænkt mig vide hvor du har fra at i 85% af de andre lande mister man auto sit statsborgerskab når man bliver tilkendt et nyt ved given lands lov. Kan du komme med en kildeangivelse til det tal?

Mizzy skrev:
De 85 % er måske lige lidt højt sat (beklager)
Sad og læste om det forleden dag hvor der bla. omtales de lander der omfattes automatisk løsrivelse, men har glemt hvor jeg læste om det.
Jeg lukker dette emne inden det løber helt ad sporet.
Som skrevet i tidligere post var indlægget postet for at høre om andre fra UA der har stået i samme situation som jeg og håbede de ville dele deres erfaringer med mig.
Det var der så ikke nogen der ville bidrage med.
Takker alle for svar .

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af fundiver199 » 20.09.2012 11:55:00

Det er klart, at det er svært at løfte bevisbyrden for, at du ikke kan frigøres fra dit ukrainske statsborgerskab, hvis dine forældre ikke er villige til at medvirke på nogen som helst måde. Men prøv at se det fra den anden side for en stund. Hvis dit ord var nok dokumentation for dine forældres manglende vilje til at medvirke, så ville det reelt være det samme som at indføre en generel mulighed for dobbelt statsborgerskab for alle personer fra Ukraine.

For i så fald ville alle, der ønskede at bevare deres ukrainske statsborgerskab, jo bare kunne SIGE, at deres forældre ikke ønskede at skrive under på de nødvendige erklæringer. Og går man et skridt videre, kunne de fleste jo sikkert også med lethed få deres forældre til at bekræfte sagen for at gøre deres søn eller datter en vennetjeneste.

Så en forklaring om forældres manglende vilje til at underskrive vil generelt aldrig være særlig troværdig. Og det ville vel heller ikke være særlig rimeligt at give en privilegeret retsstilling til alle fra Ukraine, alene fordi de er fra Ukraine, og fordi ukrainsk lovgivning er lidt besværlig. Det synes jeg da i hvert fald ikke, at det ville.

Så synes jeg, at det er mere rimeligt at indføre en generel mulighed for dobbelt statsborgerskab for alle uanset nationalitet. Og som tidligere skrevet har regeringen jo annonceret planer om at indføre netop en sådan generel mulighed for dobbelt statsborgerskab. Så hvis du ikke kan dokumentere din manglende mulighed for at blive frigjort fra dit ukrainske statsborgerskab, må du vel bare vente på det, som jeg også startede med at foreslå dig.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af soreng » 20.09.2012 11:56:40

Mizzy skrev:soreng!
De beviser kan jo ikke skaffes, der er kun mit ord
Jeg har jo netop som skrevet flere gange forsøgt at få de omtalte dokumenter og da mine forældre blankt afviser at underskrive noget som helst (de vil simpelt hen ikke) en anden ting er så at jeg gav afkast på alt der havde med familie og venner i UA da jeg flyttede til Danmark hvor jeg nu har boet og opholdt mig permanent i 13 år uden at have haft noget med familie/venner/UA at gøre (brændte alle broer efter mig)
Når mine forældre ikke vil skrive under kan de jo ikke skaffes
Du skal ikke bevise at dine forældre ikke vil skrive under på et dokument. Det du skal bevise/sandsynliggøre er, at du har gjort alt hvad du kan for at fremskaffe de dokumenter, men uden held. Måder at gøre det på er ved f.eks at optage telefonsamtaler (er helt lovligt så længe du selv er part i samtalen), sende dine forældre et par anbefalede breve (selvfølglig med et vist mellemrum), hvor du inkluderer det dokument som de skal underskrive, samt returkuvert og sådan nogle ting.

Dit ord er jeg ikke sikker på at JM vil tage som nok dokumentation. Hvis du skal have en dispensation for en gældende lovgivning, så kræver det som regel lidt mere end at man lover og ens ord. Men optagede telefonsamtaler og kvitteringer på afsendte anbefalede breve, vil du stå med materiale, der sandsynliggører at du har gjort alt hvad der kan forventes af dig. Skriv også gerne et par breve til ambassaden (igen anbefalede) hvor du spørger om hvordan du skal forholde dig i denne situation, hvor dine forældre ikke vil underskrive dokumentet, og udbed dig svaret på skrift, eller ved et møde hvor du må optage samtalen (ellers så optag den alligevel, det er der ingen der kan forbyde dig).

Gør alle disse ting, og sørg for at alting fra nu af foregår enten på skrift, bliver bekræftet på skrift, eller optaget. Jeg tvivler såmænd ikke på at du er et ærligt menneske, men hvis du vil have at JM skal dispenserer for den danske lovgivning vedr. dobbelt statsborgerskab, så bliver du altså nød til at have noget mere end dit ord at vise JM.

erdal
Indlæg: 85
Tilmeldt: 01.10.2010 21:51:21

Re: frasige sig Tyrkisk statsborgerskab

Indlæg af erdal » 27.10.2012 23:11:18

Hej til alle..

jeg håber på lidt hjælp til nedenstående.

Jeg er 24 år og dansk statsborger (dette blev jeg automatisk, da jeg var barn pga min far fik dansk statsborgerskab)

Dette emne er overhoved ikke min stærke side, så beklager på forhånd hvis det er et dumt spørgsmål..

Hvordan kommer jeg ud det tyrkiske statsborgerskab? fordi jeg er blevet gjort opmærksom på at det i danmark ikke er tilladt med dobbelt statsborgerskab, dette kommer fra nogle bekendte..

og det skal siges at det tyrkiske statsborgerskab er jeg født med, ja, da jeg trodsalt er født i tyrkiet og har boet der, til jeg var 3-4år..

på forhånd tak.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af mh1 » 28.10.2012 12:16:56

Tag det helt roligt, Erdal, dine bekendte har fået noget galt i halsen. Det ER tilladt at have dobbelt statsborgerskab i Danmark.

Hvis man er FØDT med dobbelt statsborgerskab, så har man lov til at have begge. Der er faktisk rigtig mange som uden at være klar over det HAR dobbelt statsborgerskab, enten fordi deres forældre er af hvert sit, eller fordi de fx har danske forældre men er født i USA. Endda kan nogle have trippel statsborgerskab, hvis de fx er blevet født i USA af forældre som er hhv. dansk og tyrkisk statsborger, så ville de have både dansk, tyrkisk og amerikansk - helt lovligt.

Spørgsmålet er dog, om ikke din far på dine vegne 'opsagde' dit tyrkiske statsborgerskab, da du sammen med ham fik dansk. Han har helt givet selv måttet afsige det tyrkiske.

Selv, hvis det ikke skulle være tilfældet, behøver du dog ikke foretage dig noget som helst. Hvis du vel at mærke gerne vil være dobbelt statsborger. Ellers er det hos de tyrkiske myndigheder, du skal henvende dig for at komme af med det tyrkiske.

Læs her: http://www.konsolosluk.gov.tr/dk/tr/Vat ... mleri.aspx
mh
Rådgiver for ÆUG

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af soreng » 28.10.2012 12:58:13

Umiddelbart lyder det da ikke til at spørgeren er født med dobbelt statsborgerskab, men mere som om at det var noget spørgeren fik da fareren skiftede statsborgerskab. I det tilfælde tillades dobbelt statsborgerskab ikke, og så har fareren som du også skriver, nok frasagt sig spørgerens tyrkiske statsborgerskab på spørgerens vegne.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: frasige sig Ukrainsk statsborgerskab

Indlæg af mh1 » 28.10.2012 19:37:20

Hvis nedenstående regel også var gældende, da Erdal fik dansk statsborgerskab, og hans mor ikke blev dansk statsborger men havde del i forældremyndigheden, så er det muligt at han netop fik dobbelt statsborgerskab - men det er stadig ikke noget problem, medmindre han ikke ønsker det tyrkiske mere:
"§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte betingelser er det endvidere en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden."

OBS! § 5 gælder også, når forælderen får statsborgerskab ved naturalisation.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar