Stedbørnsadoption og opholdstilladelse

[leifgund]

Jeg har følgende spørgsmål.
Jeg er dansk statsborger og min hustru er brasiliansk. Vi har to børn sammen, samt en datter som jeg stedbarnsadopterede i brasilien i 1993, da hun var ca 3 år gammel, da vi boede dér.
Vi flyttede første gang til Danmark omkring 1994, hvor jeg forsøgte at få et dansk pas til min adopterede datter. Det kunne ikke umiddelbart lade sig gøre, idet der var væsentlige krav om dokumentation, der ikke umiddelbart kunne skaffes fra Brasilien. Jeg opgav på det tidspunkt, da det blev ganske tidskrævende. P.g.a. mit arbejde flyttede vi igen udenlands indtil 2007. Her fik jeg langt om længe godkendt min brasilianske adoption. Iflg. adoptionsloven sidestilles adoptivbørn retsmæssigt med biologiske børn. I første omgang ville min datter (som nu var blevet 18 år) gerne vente og se om hun ville søge om dansk statsborgerskab, idet vi blev informeret om at det var blot et spørgsmål om at bede om optagelse på lov om startborgerskab. Hun er nu kommet frem til at hun gerne vil have dansk statsborgerskab og pas. Men da jeg undersøgte sagen op NyIDanmark's hjemme side, står der at stedbørn ikke kan få dansk statsborgerskab andet end ved naturalisering. i.e. den fulde pakke inkl. krav om socialhjælp og lign. Problemet er at hun efter hun er flyttet hjemme fra har modtaget kontant hjælp, og det må man ikke.
Indfødsretslovens §2A stk 3, siger at "Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der
anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.".

Er der nogen der har været igennem noget tilsvarende?. Hvem skal man tro på?

[Juma]

Jeg er ret sikker på, hun skal igennem hele møllen.

Dels er der en undtagelse mht. rettigheder og muligheder, når det netop gælder stedbørnsadoption.

Dels smækker fælden, når man er over 18 år. Så jeg er bange for at det betyder indfødsretsprøve osv.

[leifgund]

Juma,
Hvis man refererer til adoptionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 918 af 12/12-2006) § 24, står der at
"
§ 33. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Hvis barnet ikke bliver dansk statsborger efter stk. 1, men ønskes meddelt dansk indfødsret, sendes kopi af den danske adoptionsbevilling eller af den udenlandske adoptionsafgørelse samt bekræftelse på, at denne anerkendes her i landet til Indfødsretskontoret, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, sammen med følgende dokumenter:

1) adoptanternes skriftlige bekræftelse af ansøgningen om dansk indfødsret,

2) hvis barnet er fyldt 12 år, en erklæring fra barnet om, at det ønsker dansk indfødsret,

3) hvis barnet er fyldt 15 år, en skriftlig bekræftelse af, at barnet og adoptanterne er bekendt med, at der vil blive indhentet oplysninger i Kriminalregisteret vedrørende barnet,

4) hvis barnet er under 12 år og besidder en vis modenhed, oplysninger om dets holdning til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret,

5) kopi af barnets pas eller rejselegitimation,

6) dokumentation for adoptanternes statsborgerskab (kopi af pas),

7) kopi af vielsesattest i tilfælde, hvor adoptanten og den oprindelige forælder eller adoptanterne har indgået ægteskab i udlandet.
"
Desuden står der i § 35 i samme bekendtgørelse:
"
§ 35. Hvis adoptionen er gennemført ved en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, jf. adoptionslovens §
28, stk. 2, udfærdiges ikke adoptionsbevilling, men statsforvaltningen bekræfter skriftligt, at den udenlandske adoptionsafgørelse
anerkendes her i landet.
"

Adoptionen blev gennemført da min datter var 4 år, og hun har derfor dansk infødsret fra dette tidspunkt.

Det vil være mit postulat, så jeg evt. vil gå i retten med.

[mh1]

Din datter fik ikke automatisk dansk indfødsret, da hun blev adopteret, fordi hun ikke blev adopteret ved en dansk bevilling. Derfor skulle der søges efter § 33 stk. 2, og det blev ikke gennemført i første omgang. VAR det lykkedes, ville det blot have været en administrativ tildeling af dansk indfødsret i tillæg til den brasilianske.

Adoptionen blev anerkendt i 2007, og på det tidspunkt var din datter så over 12 år, og skulle derfor selv tage stilling til om hun ville have dansk indfødsret, og da hun endog også var over 18 år, kunne det efter det i fik oplyst ikke længere ske administrativt, men skulle ske ved lov.

Det er her, love, bekendtgørelser og cirkulærer er en smule tågede, idet der intet nævnes om reglerne for adoptivbørn, som er fyldt 18, eller som først adopteres efter at være fyldt 18. Hvis der ingen fortilfælde er, hvor en person som enten er i en lignende situation som din datter eller i en som Bjarnes stedsøn, har fået dansk indfødsret alene baseret på adoptionen (altså administrativt), så er der plads til fortolkning.

Jeg er ikke ret meget i tvivl om, at din datter i hvert fald NU kun kan opnå dansk indfødsret ved at søge om optagelse på lovforslag på lige fod med alle andre, som ikke har mindst en dansk forældre, dvs. hun først med held kan søge, når hun opfylder samme krav som alle andre.

At adoptionen omsider blev anerkendt kan vel bruges som argument for at hun ville have kunnet få dansk indfødsret for længe siden, hvis adoptionen var blevet anerkendt i første omgang, men det ændrer ikke på det faktum at du opgav at få adoptionen anerkendt i 1994 (eller hvornår det var i flyttede ud af DK igen). Du kan argumentere for det uhensigtsmæssige i at hun på alle andre punkter end netop indfødsretten er ligestillet med sine søskende.

Modparten - myndighederne - vil kunne argumentere for at du gav afkald på at få dansk indfødsret til din datter (hvilket du har ret til), og at hun nu ikke længere kan opnå indfødsret alene via slægtsskabet med dig. De vil også anføre, at hun har været længe om at bestemme sig, og ikke har haft størstedelen af sin opvækst i DK.

Hvis du - eller rettere din datter, da det er hende der som myndig skal anlægge sag - vil gå rettens vej, vil jeg foreslå at i forsøger at annoncere efter andre adoptiv-familier (fx på www.adoption.dk), som evt. har stået i lignende situation for at finde ud af, om nogen har haft held til at få indfødsret til adoptivbørn over 18. Det ville styrke jeres sag væsentligt.

[Juma]

Jeg kan kun sige, at når der er tale om STEDBØRNSadoption, så er der ingen automatisk tildeling af statsborgerskab.

På nyidanmark.dk står der bla "Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov".

Havde hun været under 12 år, ville det være en formsag, da der ikke ville være nogen betingelser, ikke engang ophold i DK - hun ville stadig skulle ansøge, og stadig skulle på loven, men uden betingelser.

Som sagt, jeg ved det, jeg har lige været igennem møllen.

[mh1]

@ Juma, det er helt i overensstemmelse med hvad der står i § 33 stk. 1: "hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger." Da man efter dansk ret ikke kan adoptere sit eget barn, så er det jo netop ved stedbarnsadoption ikke hverken en ugift eller et ægtepar, der adopterer, men den en af to ægtefæller.

Når bestemmelserne tolkes sådan som du fortæller, er jeg endnu mindre i tvivl om at både Leifs og Bjarnes voksne adoptivbørn kan risikere at skulle opfylde flere krav end blot at være deres fædres børn.