Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

seat
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12.07.2010 18:20:32

Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af seat » 12.07.2010 18:28:25

Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.....
er der ikke noget der hedder 7år så kan men søge
Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse MERE
eller er det alle der bliver ramt af det nye 100 point system 4 år
mvh karsten :?

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af krikris » 12.07.2010 19:31:02

Ja det er nu 100 point systemet som gælder for permanent opholdstilladelse, hvis man er FS via de nationale danske regler sammen med alle de andre vanvittige regler

Er man FS ifølge EU retten er der ingen krav udover at man skal have boet i DK i 5 år og ens udenlandske ægtefælle behøver såmen bare at have ligget på sofaen alle 5 år.

Ret tankevækkende ikke sandt?

Glennovich
Indlæg: 5
Tilmeldt: 11.07.2010 15:48:16

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Glennovich » 12.07.2010 22:47:35

Der er bare noget helt galt med reglerne, hvis det du nævner er tilfældet, men det er vel også af samme grund, at en side som Ægteskab Uden Grænser har sin berettelse.

Nu skal jeg ikke selv klage, da min forlovede er her efter EU-reglerne, men selv hér kan reglerne være forvirrende, og det var ingen nem sag at få et opholdskort til hende. Alt i alt har jeg vel sendt ca. 300 sider med dokumentation for det ene og det andet - helt grotesk!

Miss Fighter
Indlæg: 80
Tilmeldt: 04.02.2008 18:32:58

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Miss Fighter » 15.07.2010 20:15:35

hej
vil gerne være med her.

hvad er 100 point systemet? Min mand og jeg er FS efter danske regler.

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af krikris » 15.07.2010 20:46:55

Det er det antal point man skal have for at kunne få permanent opholdstilladelse via nationale regler i DK. Det er udførligt beskrevet på US hjemmeside.

Miss Fighter
Indlæg: 80
Tilmeldt: 04.02.2008 18:32:58

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Miss Fighter » 15.07.2010 21:00:51

Har også lige læst det.

Synes det er totalt latterligt, undskyld udtrykket.

Hvorfra skal man kunne have tid til aktivt medborgerskab når man feks er i fuldtidsarbejde?

Eller hvis nu min mand er igang med en videregående uddannelse, hvordan skal han kunne have tid til dette og dermed mangler de femten points?

Lige en ting til, kan beskæftigelse også forstås som en videregående uddannelse? Der står kun arbejde, beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.

Betyder det så, at hvis man er færdig med uddannelsen om fire år og har opnået en bachelorgrad, så skal man vente to år mere før man kan søge om permanent opholdstilladelse, og dermed vente yderligere to år før man kan få frigivet ens bankgaranti? Som om det ikke er nok med, at man er eneforsørger og nu vente længere på at pengene bliver frigivet.

Jeg er helt frustreret...

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Kim P. Nyberg » 16.07.2010 02:20:25

Ja, de skelner mellem arbejde og studier. Arbejde giver point, studier giver nada.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af krikris » 16.07.2010 06:09:51

Til Miss Fighter. Vi kan ikke være mere enige om de nationale regler.

Men du kan relativt nemt løse problemet; Flyt til et andet EU land ca 10 uger og søg 5 års opholdskort til din mand via EU retten når i kommer tilbage (måske i forbindelse med et udvekslingsophold for ham) og vupti er alle krav borte når i kommer tilbage, og efter 5 år kan der søges permanent opholdstilladelse :wink:

Og så kan du jo få den bankgaranti frigivet også, når du kommer tilbage

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af fundiver199 » 16.07.2010 06:36:37

Studier giver nu lidt kredit, idet et gennemført studie kan give 15 af de eftertragtede point, så man kan nøjes med bestået prøve i dansk 2 og 2½ års fuldtidsarbejde. Men det er formentlig kun på papiret, at det forholder sig sådan, for mon ikke man skal have bestået dansk 3 for at blive optaget på de fleste uddannelser, så så har man jo disse 15 point allerede.

Under høringen om de nye regler foreslog både ÆUG, andre organisationer og hele oppositionen, at man skulle give mere kredit til folk, som uddannede sig, men det var regeringen og Dansk Folkeparti ikke enige i. Så de vedtog de regler, de havde aftalt indbyrdes, uden at ændre så meget som et komma.

At flytte 3 måneder til et andet land er jo ikke så praktisk, hvis ægtefællen allerede er i gang med danskundervisning, uddannelse eller job, da dette i så fald må afbrydes.

Så man kan jo også bare tage det stille og roligt og gøre sin demokratiske indflydelse gældende ved stemmeurnerne. Det er således så godt som 100% sikkert, at disse regler bliver lavet om, hvis vi får en anden regering i Danmark.

Mit personlige gæt, ud fra hvad de politiske ordførere sagde under behandlingen af forslaget, er at man sikkert vil bevare de 4 år og en form for pointsystem, men man vil give mere kredit for uddannelse, og man vil også tage hensyn til førtidspensionister, analfabeter og deltidsansatte m.m.

Såvel det idiotiske som det umenneskelige element i reglerne vil således blive pillet ud.

Hvis regeringen bliver siddende efter næste valg, så kan man jo evt. vælge at passende tidspunkt at flytte 3 måneder til et andet EU-land, f.eks. når ægtefællen er færdig med sin uddannelse og endnu ikke har fundet et job. De danske dimittenddagpenge kan jo så passende tages med til f.eks. Sverige i 3 måneder med henblik på at prøve lykken der.

Sørger man for at være tilbage i Danmark, inden der er gået 6 måneder, tæller hele tiden i Danmark og Sverige med i beregningen af de 5 år, som man skal have boet sammen med danskeren for at få tidsubegrænset opholdskort efter EU-reglerne. Så har man allerede levet sammen i 5 år, så kan man søge om det med det samme, straks efter sin hjemkomst til Danmark.

Tulle62
Indlæg: 28
Tilmeldt: 18.03.2009 12:47:43

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Tulle62 » 18.07.2010 14:32:54

Min mand er fra Nigeria og han er familiesammenført efter de danske nationale regler. Hvis jeg havde vist alt det jeg ved idag om familiesammenføring, så havde vi gjort det efter EU reglerne.
Min mand kom til DK sidste sommer og har gået til gratis dansk undervisning lige siden.

Planen er nu, at han fortsætter denne undervisning indtil april-maj næste år hvor vi skal til at søge om forlængelse af hans opholdstilladelse. Vi flytter så til Sverige på det tidspunkt i ca 3 mdr og kommer tilbage til DK og søger efter EU reglerne. Den danske stat har så betalt for hans danskundervisning og han får en 5 årig opholdstilladelse :-) Og han kan søge om permanent opholdstilladelse efter 3 år når vi kommer tilbage, for så har vi boet sammen i 5 år.

Det skal lige siges at han har deltids arbejde nu så hans mulighed for at opnå de 100 point for at få permanent opholdstilladelse er mindre - det er svært både at gå i skole og lære dansk, have fuldtidsarbejde (hvis man ikke taler dansk) og så være en aktiv medborger ....

Har en andelslejlighed her som min datter fortsat kan bo i mens hun gør sit gymnasium færdigt - det kan vel betragtes om "forældrekøb" når vi så bor i Sverige ? Hun er lige blevet 18 år.

Fortsat god sommer til jer alle !

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af mh1 » 19.07.2010 18:39:53

Du kan måske fremleje din andelsbolig til datteren? Sålænge du står som andelshaver, kan det ikke betragtes som forældrekøb.
mh
Rådgiver for ÆUG

Tulle62
Indlæg: 28
Tilmeldt: 18.03.2009 12:47:43

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Tulle62 » 20.07.2010 06:57:45

Nåe nej, det kan jeg jo ikke ....
Problemet er at hun vil være på SU og kan således ikke betale markedsprisen for leje af min lejlighed ....

Men jeg må vel godt eje en bolig i DK selvom vi bor i Sverige, ikke ?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af skaanebo » 20.07.2010 07:22:00

Jo, du må godt eje en bolig i Danmark, selv om du bor i Sverige. Du skal bare være opmærksom på skattereglerne i den forbindelse og især være opmærksom på, at du kommer til at betale svensk skat af en eventuel fortjeneste, hvis du sælger din danske bolig, mens du bor i Sverige.

Problemet med at have rådighed over en bolig i Danmark, mens du bor i Sverige, er bare, at US kan tolke det sådan, at flytningen til Sverige er ren proforma, når man fortsat råder over sin bolig i Danmark, som måske også ligger tættere på ens arbejde. Det bedste ville derfor være, hvis din datter kunne flytte med jer til Sverige i perioden, og at I så kunne fremleje boligen i Danmark.

Eller måske kan du nøjes med at leje en del af din bolig ud, så din datter kan blive boede? Det er op til jer selv, hvilken risiko I er parat til at tage, men risikoen er helt oplagt, at US vil mene, at flytningen til Sverige er proforma, specielt hvis du beholder dit arbejde i Danmark. Hvis du derimod flytter 3 måneder til Norrland og har et arbejde at passe der, så er der mindre risiko for, at US vil mene, at flytningen til Sverige er proforma.

Tulle62
Indlæg: 28
Tilmeldt: 18.03.2009 12:47:43

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af Tulle62 » 20.07.2010 08:38:46

Jeg er helt med på hvad du mener - desværre har jeg lige fået nyt arbejde som ligger MEGET tæt på min lejlighed og det vil jeg meget gerne beholde (drømmejobbet). Tanken var derfor at pendle frem og tilbage til Sverige, min mand har arbejde i Kbh som han også vil beholde - det var svært nok at finde et arbejde til ham.

Jeg har ingen planer om at sælge min lejlighed, da prisen er faldet temmelig meget og jeg vil derfor få et kæmpetab økonomisk - ca 250.000 kr.

Jeg kan godt se at det nok vil blive sværere at gennemføre denne Sveriges løsning end jeg havde regnet med - synes bare som så mange andre at det er frustrerende at leve med en udenlandsk mand på denne måde .... at tage hele sit liv op til revision hver andet år når der skal søges om forlængelse af opholdstilladelsen .... hvor vi spændt venter på at få at vide om vi kan fortsætte vores liv sammen ....

Min datter mangler 2 år i gymnasiet nu - det vil nok være svært at overbevise hende om at hun skal flytte med os til Sverige, når hun så bare kan flytte hjem til sin far i stedet for.

Må prøve at se om nogen vil fremleje min lejlighed mens vi bor i Sverige .....

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse

Indlæg af fundiver199 » 20.07.2010 09:40:45

Måske skulle I også bare slå lidt koldt vand i blodet og lade din mand fortsætte med den opholdstilladelse, som han har. Og når 5-års dagen så nærmer sig, så kan I jo se, hvor fjernt han er fra de eftertragtede 100 point, og om reglerne stadig er de samme til den tid. Reglerne fra 2007 holdt jo kun i 3 år, så senest i 2013 har vi vel fået nye regler igen.

Jeg kan godt forstå, at man vil skifte til EU-reglerne, hvis man efter 5-7 år i Danmark må erhende, at tidsubegrænset opholdstilladelse efter de danske regler stadig ikke synes inden for rækkevidde. Men I er jo lige startet på jeres tilværelse sammen i Danmark, så i grunden synes jeg, at du tager de mulige sorger lidt for meget på forskud.

Det er, som du selv er inde på, mere besværligt og omkostningsfyldt at "etablere sig reelt" i et andet EU-land, end mange måske forestiller sig. Så hvis man ikke har gjort det fra starten af, så synes jeg, at der skal meget tungtvejende grunde til at begynde at skifte hest midt i vadestedet.

Besvar