Indlæg
af bob » 11.12.2009 00:31:45
fundiver 199. Jeg har gjort, som du først foreslog, nemlig endnu engang forsøgt at komme i kontakt med sagbehandleren, Men jeg synes ikke at det bliver lettere. I tirsdag kunne jeg ikke tale med den sagsbehandler, som stod listet på US`s anmodning til os, da US`s telefoner tilsyneladende ikke fungerede, ...hele dagen! I går kom jeg som sagt igennem, ikke til sagsbehandleren, men det virkede som om, at man nok mente, at det skulle lykkes mig at få hende i tale, på et eller andet tidspunkt. Bortset herfra, så stillede han, som jeg talte med, sig velvillig til rådighed. Og med hjælp fra kollegaerne i baggrunden, lykkedes dem ham, at få strikket en forklaring sammen, som jeg altså ikke helt forstod, og som jeg ikke synes har relation til den forklaring, der gives i anmodningen. Men som handler om, at vores dreng har været lidt uheldig ved at have fødselsdag lige omkring det tidspunkt, som US har valgt at interessere sig for deres permanente opholdstilladelser. Men han mente også, at vi ikke skulle tage det så tungt, fordi der ikke er stor praktisk forskel på de to typer opholdstilladelser. Og hvis afgørelsen, når den kommer, går os så meget på, så kan vi jo altid klage herover til integrations ministeriet.... Idag var den dog helt tosset! Nu virkede det ikke som om jeg nogensinde ville få lejlighed til at tale med sagbehandlerenl?! Men præcis som igår stillede omstillingen sit talent til rådighed. Dog kun indtil jeg havde luftet min bekymringer. Herefter mente hun sig pludselig ikke i stand til at hjælpe. Og nu mente hun ikke, at de måtte gå ind i en sådan sag over telefonen, men jeg skulle da være så inderligt velkommen til at forklare mig skriftligt, selvom hun dog nok mente, at det skulle gå lidt hurtigt, da fristen på de tre uger jo går hurtigt her op til jul! Men altså, for nu at ridse idiotien helt tydeligt op, så ... .. søger vi her i foråret, rettidig, med relevante dokumenter og, efter vejledning fra US, samtidig da vores dreng netop ville blive 18 omkring det tidspunkt, hvor vi kunne forvente at modtage afgørelsen, om permanent ophold til min kone og hendes søn. I løbet af juni, juli rykker vi flere gange for en afgørelse. I begyndelsen af august modtager vi til vores forskrækkelse en anmodning, som til forveksling ligner den, som vi netop har modtager. I august måned, synes US også, at den, vdr. deres ansøgning manglede dokumentation for integrationseksamen. Jeg påpeger, at de allerede har modtaget alle relevante oplysninger, men at det da helle ikke ville være en stor ulejlighed for os, at sende dem igen. Og US kvitterer med at bekræfte, at jeg har ret; at de rent faktisk har modtaget alle dokumenter og, at de beklager fejlen, og at de, og netop denne information er særdeles interessant i vores nuværende situation, forventer at færdigbehandle ansøgningen senest 6mdr fra tidspunktet for modtagelsen af vores ansøgning. Dette løfte viste sig i min kone tilfælde ikke at holde vand. Hun fik sin Opholdstilladelse 3 uger senere. For hende har det ikke været specielt afgørende, men hvis det viser sig at have betydning for vores drengs afgørelse så er det jo særdeles trist. Gennem november måned ringer vi som sagt flere gange for at rykke for hans afgørelse. Vi får at vide, at han har fået permanent ophold og at man ikke forstår, at vi ikke har fået den med posten, men beder os vente et par uger, så posten får lejlighed til at levere den retur og de vil så kunne sende os en nu. Først da jeg jeg henvender mig gennem et rekommanderet brev får vi meddelelse om, at der er sket en markeringsfejl. Han var blevet registreret, at han også havde fået ubegrænset ophold, hvilket ikke var tilfældet. Hans ansøgning skal behandles selvstændig, da han er fyldt 18 år!! Tjaa... Udlændigeservice, han er jo netop kun fyldt 18 år, fordi I ikke har levet op til jeres service mål og det, som I specifikt har lovet os! Men altså, de beklager endnu engang en fejl, men lover at behandle hans sag så hurtigt, som muligt. Et par dage senere finder de så ud af, at de mangler dokumentation for vores drengs integrationseksamen og herunder for 2,5års fuldtidserhvervsarbejde. Da Jeg vanskelig kan forestille mig en enklere og klarere familiesammenføringssag en vores, vil jeg nødig være vidne til US håndtering af en kompliceret sag. Og I vil sikkert give mig ret i, at der i US iver efter at leve op til politiske mål snarere end deres service mål sniger sig en udtalt kræmmer-, anything goes, hit and run-, hovsa mentalitet ind over projektet. Hvorom alt er så følger jeg nu dit andet råd fundiver 199 og mailer US`s anmodning til ægteskab uden grænser og håber så at jeres rådgivere kan fortælle mig hvad der foregår og hvordan skal agere. Og der skal helst ikke gå for lang tid!