Familiesammenføring

Her finder du beskeder fra ÆUGs bestyrelse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
JesperKob
Indlæg: 3
Tilmeldt: 19.04.2023 09:35:58

Familiesammenføring

Indlæg af JesperKob » 20.04.2023 21:00:40

Kære ÆUG

Jeg er ny i ÆUG (fantastisk initiativ!) og ny i en situation, hvor jeg ønsker at bo i Danmark sammen med min kone, som er fra et ikkeEU-land (kat. 4).
Hun har aldrig været i DK.

Jeg har forstået, at familiesammenføring ikke kan komme på tale, hvis hun ikke har været i Danmark.

Jeg har svært ved at vurdere hvilken approach, der med størst sandsynlighed giver det ønskede resultat, så jeg håber, at der er gode råd at hente herinde.

Ville det være at søge turistvisum for hende til DK?
Turistvisum til et andet Schengen-land (f.eks. Italien), og derfra kunne hun rejse uhindret til Danmark?
Eller noget tredje?
Og efter besøg i DK, kunne vi så søge om familiesammenføring?

Håber der er gode råd at hente herinde ♥️

Jesper

mhg
Indlæg: 257
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Familiesammenføring

Indlæg af mhg » 21.04.2023 12:18:17

Om din kone kan få et turistvisum til Schengen afhænger meget af, hvilket land hun kommer fra, hvor længe I har været gift, og om I evt. har boet sammen i et andet (ikke nødvendigvis hendes) land før.

Du kan læse om kravene til forskellige lande her (krav til værten - hovedgruppe 2, 3, 4 og 5):
https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans ... uristbesøg

Der kan dog godt søges om familiesammenføring, NÅR og MENS hun er i DK på sit første besøg.

Læs mere her:
https://www.aegteskabudengraenser.dk/fa ... menfoering
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

JesperKob
Indlæg: 3
Tilmeldt: 19.04.2023 09:35:58

Re: Familiesammenføring

Indlæg af JesperKob » 21.04.2023 15:19:11

Hej mhg

Tak for svar.
Ja, jeg har tidligere læst det materiale igennem, som du linker til uden at have endt med et entydigt svar.
Det er derfor jeg efterspørger hjælp i dette forum.
Jeg fik vist også nævnt, at min kone er fra et kategori 4-land.

Jeg læser dog ingen steder i materialet et krav om, at vi skal have boet sammen før, og krav til hvor længe vi skal have været gift.
Der er til gengæld beskrevet krav om, at man skal være ægtefælle ELLER fast samlever (fast samlever defineres som boende på samme adresse).
Altså det ene eller det andet.

Men det kræver måske en juridisk tolkning om der med bindestregen (som i normal sprogbrug) forstås, at det ene krav eller det andet er tilstrækkeligt, og ikke begge.

Har du viden der kan bidrage til en tolkning heraf?
Måske erfaringer fra andre cases om hvordan dette er processeret?

Og hvis du har andre gode forslag til en sømløs familiesammenføring i DK, så hører jeg også gerne.

Pft.
:-)
Jesper

mhg
Indlæg: 257
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Familiesammenføring

Indlæg af mhg » 23.04.2023 11:09:12

Det er korrekt, at det ikke fremgår at der er krav om et samliv for ægtefæller i kat. 4, men følgende gælder:
"Udlændingemyndighederne gives afslag på en ansøgning om visum, hvis vi vurderer, at der er en begrundet formodning om, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Det kan fx være tilfældet, hvis du giver udtryk for, at du ikke vil udrejse igen inden visummets udløb, eller hvis du tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at du ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan også være tilfældet, hvis der er konkrete indikationer på, at din vært i Danmark tidligere har inviteret personer, der har misbrugt deres visum. "

Der vil det så blandt andet have betydning, om ægteskabet er spritnyt og indgået efter meget kort tids bekendtskab, eller om I har været gift i længere tid og evt. har levet sammen. Det første vil vække proforma-mistanken, det sidste afsvække den. SIRI vil gå ud fra, at første visumbesøg fra en ægtefælle vil blive benyttet til at søge om familiesammenføring (hvilket jo meget ofte er tilfældet, og helt legalt), og kan derfor allerede ved dette trin kigge nærmere på jeres forhold.

Du spurgte også om visum til Italien/andet EU-land. DU kan ikke invitere hende til andet land, end det du bor i (evt. er statsborger i), og om hun kan få det uden invitation afhænger af hendes statsborgerskab, da nogle EU-lande har særlige aftaler med tredjelande, og så igen er det spørgsmålet om ikke disse EU-lande i de tilfælde giver et nationalt begrænset visum, og ikke et Schengenvisum, og din ægtefælle dermed IKKE vil kunne bruge det til at rejse til DK. Hvis du selv bor i et andet EU-land end DK, vil du godt kunne invitere hende til det land, og med et Schengenvisum tage hende med til DK.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

JesperKob
Indlæg: 3
Tilmeldt: 19.04.2023 09:35:58

Re: Familiesammenføring

Indlæg af JesperKob » 24.04.2023 19:12:19

Tak det er en værdifuld vurdering.
Har du et bud på sandsynligheden for, at en inviteret ven fra et kategori 4-land, kan få godkendt turistvisum?

Vh.

mhg
Indlæg: 257
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Familiesammenføring

Indlæg af mhg » 25.04.2023 12:37:37

En ven vil næppe få kunne få visum, når det ikke engang er sikkert at ægtefæller vil kunne.
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

Besvar