Kære medlemmer,
Så kommer filmen "727 Days Without Karamo".
Nedenunder kan I læse en mail som Ægteskab uden Grænser har modtaget fra CPH-DOX, (the Copenhagen International Documentary Festival).
..................................................................
" Maja Bugge skriver for CPH:DOX i forbindelse med outreach omkring dokumentarfilmen
"727 Days Without Karamo".
Vi mener, at filmen vil være relevant for Ægteskab Uden Grænser, da filmen
handler om Østrigs besværlige giftesystem for interkulturelle par. Du kan
læse mere om filmen samt se trailer her nedenfor.
Vi vil sætte pris på, hvis I har mulighed for at dele informationen om
filmen i jeres netværk, på facebook og på jeres hjemmeside.
Filmen har to fremvisninger:
d. 9/11 kl 16.30 på Nordisk Film Palads
d. 13/11 kl. 22.30 i Empire Bio
Et ud af syv danske ægteskaber indgås med en udlænding. Men er de danske
forhold bare tilnærmelsesvist lige så bureaukratiske som de er i Østrig,
så er det et fuldtidsjob overhovedet at gifte sig. Venteværelser,
skrankepaver, sprogkurser, stikprøver og den rene og skære racisme har sat
den grænseløse kærlighed på en hård prøve for afrikanske Karamo og hans
østrigske kone, og for de andre 'interkulturelle' par, der deler deres
historier med os. Nogle er lykkelige, andre urolige, men alle er påvirket af
de komplicerede indvandringsregler og den statsregulerede virkelighed omkring
deres samliv, der blandt andet involverer rutinebesøg af politifolk for at
tjekke om deres ægteskab mon er proforma. Den altid originale Anja
Salomonowitz' politiske, men samtidig dybt romantiske protestfilm kalder et
kafkask system til kamp og vinder på knock-out. For kan de europæiske lande
overhovedet tillade sig at afvise (ægte)folk i døren? Kom klædt i gult -
du finder ud af hvorfor!
http://cphdox.dk/screening/727-days-without-karamo "
Østrisk film om familiesammenføring vises i København
-
ÆUG´s bestyrelse
- Indlæg: 55
- Tilmeldt: 29.09.2013 08:48:54