Ved afslag på opholdstilladelse

Her finder du beskeder fra ÆUGs bestyrelse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Ved afslag på opholdstilladelse

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.02.2024 00:02:25

Jeg har fået en opfordring. Det er en opfordring, der går på en regel, der blev indført 1. maj sidste år.

Reglen blev diskuteret og vedtaget på EU-plan helt tilbage i 2018, men trådte først i kraft 1. maj sidste år.

Såfremt en tredjelandsborger, som har søgt om en eller anden form for opholdstilladelse i et europæisk land, heriblandt Danmark, har fået afslag på denne ansøgning, skal denne tredjelandsborger forlade Danmark og Schengenområdet fuldstændig inden for en vis frist. De øvrige EU/EØS-lande kan ikke længere bruges til transit.

Dermed er det slut med før deadline lige at tøffe over grænsen til Tyskland eller Sverige for at bruge EU-reglerne dér. Det er ligeledes slut med, at tredjelandsborgeren kan mellemlande i et andet Schengenland eller tage til et andet Schengenland og rejse hjem derfra.

Er tredjelandsborgeren i Danmark, og har fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, skal denne person altså udrejse fuldstændig fra en dansk lufthavn til en lufthavn udenfor Schengenområdet - uden stop undervejs.

Dog, hvis tredjelandsborgeren har en gyldig opholdstilladelse i et andet EU/EØS-land, kan vedkommende rejse dertil, men stadig uden stop undervejs.

Det er nemlig blevet sådan, at allerede når myndighederne skriver afslaget, bliver personens oplysninger lagt ind i det fælleseuropæiske register over uønskede personer, SIS II. Når personen så udrejser, skal vedkommende bede paskontrollen om at slette oplysningerne igen, da man nu forlader landet. Den anmodning skal paskontrollen efterkomme.

Selv om SIS II egentlig er et register over kriminelle og andre personer med et indrejseforbud i en vis periode, er der i de her sager om et helt almindeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse ikke tale om, at udlændingen betragtes som kriminel på nogen måde. Og de får heller ikke indrejseforbud. Efter 90 dage ude, kan de i princippet komme tilbage hertil igen.

Såfremt man klager over afslaget, er det altid op til Udlændingenævnet at vurdere, om klagen skal have opsættende virkning. Får klagen det, må udlændingen blive her i landet indtil der falder en endelig afgørelse fra nævnet. Personen vil dog stadig stå opført i SIS II. Får man ret i klagen, slettes oplysningerne i SIS II automatisk. Får man ikke ret, er det afgang, normalt indenfor 1-2 uger. Seneste udrejsedato fremgår af det brev man får fra myndighederne.

Er der så lukket hermetisk af for at gøre brug af EU-reglerne om fri bevægelighed? Nej, det er der ikke. Nu skal man blot gøre det på en anden måde. Enten kan tredjelandsborgeren blive i sit hjemland indtil unionsborgeren er flyttet til et andet EU/EØS-land og derefter slutte sig til unionsborgeren, eller tredjelandsborgeren kan søge om et nyt visum (hvis visumpligtig) til Danmark og derefter kan parret sammen tage til det andet EU/EØS-land for at bosætte sig en periode.

Såfremt man har en fornemmelse, at en ansøgning om en dansk opholdstilladelse er på vej mod et afslag, er der stadig ikke noget i vejen for, at man flytter til et andet EU/EØS-land for at benytte sig af reglerne om fri bevægelighed. Man skal i så fald blot gøre det inden de danske myndigheder når at skrive afslaget.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Majoiek
Indlæg: 3
Tilmeldt: 01.05.2024 15:04:16

Re: Ved afslag på opholdstilladelse

Indlæg af Majoiek » 01.05.2024 15:19:36

Håber I kan hjælpe

Vi søgte i februar familiesammenføring på baggrund af vores mindreårige fællesbarn (AO1) som er født i samme måned (februar 2024) min mand har været her siden december 2023, hvorfor vi har udøvet et reelt familie. Han er begyndt på privat danskundervisning på studieskolen.

Min mand har i dag fået afslag med begrundelse af at han har opholdstilladelse i et andet EU land med afsæt i en afgørelse truffet af EUD den 27. April 2023 (C-528/21), hvorfor der er intet tilbinder for at vi flytter til det andet EU land. Problemmer er bare at han kun har et opholdskort i 1 år og ingen mulighed for at forny, når han har været her med os.

De har bedt ham om at forlade DK senest den 16. Maj 2024.

Mit spørgsmål er om han skal være væk i det andet EU land i 90 dage inden han kan komme tilbage?

Bliver han også registret i SIS II når han har gyldig opholdstilladelse i et andet EU land?

Kan vi søge om familiesammenføring som ægtefælle inden den 16. Maj 2024 så han kan blive på processuelle ophold?

Da vi har en mindreårige barn her hjemme, hvor sandsynlig er det, at de ser bort fra integrationskravet? Vi opfylder til sammen 3 og mangler 1.

Mange tak for hurtig svar.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Ved afslag på opholdstilladelse

Indlæg af Kim P. Nyberg » 01.05.2024 22:05:07

Hverken i stikordene øverst, i de præjudicielle spørgsmål eller i konklusionen, nævner Domstolen noget om en opholdstilladelse i en anden medlemsstat. Den nævner derimod både et mindreårigt fællesbarn med ungarsk statsborgerskab (familien bor i Ungarn) og at faderen er en trussel mod den nationale sikkerhed dernede.

Jeg har derfor svært ved se argumentet for, hvorfor Udlændingestyrelsen henviser til lige den dom. Og hvis man lige sammenholder spørgsmålene på den ene side med konklusionerne på den anden, er det korrekt, at Domstolen siger, at barnet vil miste kerneindholdet i sit unionsborgerskab, hvis det tvinges ud af Unionen som helhed. Men faktisk siger Domstolen også i den dom - som jeg læser det - at alle de nævnte artikler i det omtalte direktiv sammenholdt med både Chartret og traktaten, er til hinder for, at Ungarn kan smide manden ud af landet, så længe han har forsørgerpligt over det pågældende barn.

Jeg er ret sikker på, at hvis Domstolen mente, at familien da bare kunne flytte til en anden medlemsstat, ville det stå højt og tydeligt i konklusionen, da dette ville være af afgørende betydning.

Så jeg køber ikke Udlændingestyrelsens argumentation på dette punkt. Jeg vil anbefale, at I klager over afgørelsen.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Majoiek
Indlæg: 3
Tilmeldt: 01.05.2024 15:04:16

Re: Ved afslag på opholdstilladelse

Indlæg af Majoiek » 02.05.2024 20:34:28

Hvad kan man skrive i afgørelsen?

Har skrevet noget af det som du skriver og nævner nogle af Udlændingnævnets afgørelser, da min mand er fra Cameroun.

https://www.udln.dk/da/Praksis/Families ... FAM_2019_1
Og https://www.udln.dk/da/Praksis/Families ... AM_2022_23

Skal man betale gebyr når det ikke står i Udlændingstyrelsens afgørelse? Der står nemlig følgende på nævnets hjemmeside: Det vil fremgå af klagevejledningen i afgørelsen fra SIRI eller Udlændingestyrelsen, om der skal betales gebyr, hvis du ønsker at klage.

Der står ikke noget om gebyr i vores afgørelse.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Ved afslag på opholdstilladelse

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.05.2024 21:51:33

Når gebyr ikke er nævnt, skal du forvente, at der ikke er noget gebyr.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar