Folketingsvalg og Lovforslag om indfødsrets meddelelse

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
zigi_guy
Indlæg: 16
Tilmeldt: 21.05.2009 23:05:11

Folketingsvalg og Lovforslag om indfødsrets meddelelse

Indlæg af zigi_guy » 28.08.2015 14:18:26

Hej,

Da lovforslag L 188 nåede ikke at blive vedtaget, bortfalder lovforslaget, så vidt jeg har forstået.
Kan man risikere at få afslag, hvis folketinget skal behandle lovforslaget på en ny? Kan de ændre regler med tilbagevirkende kraft?

tak på forhånd
Venlig hilsen

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Folketingsvalg og Lovforslag om indfødsrets meddelelse

Indlæg af mh1 » 28.08.2015 17:18:32

Hvis du prøver at kigge i netaviserne fra den forgangne uge, vil du se at det meget vel kan ske.

Fx: http://politiken.dk/indland/ECE2809106/ ... -til-krav/
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Folketingsvalg og Lovforslag om indfødsrets meddelelse

Indlæg af fundiver199 » 30.08.2015 13:25:22

Det er temmelig dårlig stil at lovgive med tilbagevirkende kraft, med mindre der er en tvingende grund til det. Men det er ikke i strid med hverken den danske grundlov eller internationale konventioner.

I denne sag handler det reelt om, at Dansk Folkeparti går absurd meget op i, at så få udlændinge som muligt bliver danske statsborgere. Søren Espersen har sågar udtalt, at muligheden for at blive dansk statsborger ved naturalisation bør afskaffes helt.

http://www.information.dk/277934

De andre 3 partier i blå stue vil gerne holde sig gode venner med Dansk Folkeparti, fordi de har brug for deres stemmer for at få deres økonomiske politik gennemført. Og derfor er de villige til at strække sig meget langt for at imødekomme DF på et emne som dansk statsborgerskab, der betyder rigtig meget for DF, men ikke særlig meget for nogen andre partier.

Formentlig har det også været en vigtig del af baggrunden for hele den statsløsesag, som en kommission for nylig blev færdig med at undersøge. Forstået på den måde, at det ikke ville passe DF, at Danmark begyndte at overholde konventionen. Så det lod man derfor være med i årevis, selvom man udmærket vidste, at den var helt gal.

http://www.information.dk/telegram/542212

Besvar