Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

villum
Indlæg: 40
Tilmeldt: 23.03.2010 19:11:32
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af villum » 23.06.2010 01:11:38

Jeg er som mange andre dybt taknemmelig for at min kone og og jeg kan "søge ly" for den danske immigrationslov i Malmø. Jeg synes generelt vi bliver modtaget enormt pænt i Sverige, hvilket vi selvfølgeligt er glade for, men det gælder altså desværre ikke helt når der skal lejes lejligheder ud!

Dels er der mangel på lejeboliger i Malmø og dels går svenskerne anderledes grundigt til værks når de skal leje ud. De fleste udlejere kræver således flere af følgende:

[*] Dit svenske CPR nummer (så de kan lave et kredit-tjek i Sverige)
[*] Kopi af 3 seneste lønsedler
[*] Kopi af ansættelses kontrakt
[*] Reference fra tidligere udlejere
[*] Reference fra bank
[*] Reference fra arbejdsgiver
[*] En mail hvor du "skriver lidt om dig selv" (en slags ansøgning)

Den normale procedure er at et antal kvalificerede ansøgere bliver indkaldt til en "visning" af lejligheden. Ud over at man her har mulighed for at se lejligheden handler det tit også om at udlejeren gerne vil tage potentielle lejere i øjesyn.

Når "visningen" er afsluttet vælger udlejeren den bedste kandidat, som bliver tilbudt lejligheden.

"Først til mølle" hedder "først til kvarn" på svensk, med det er der altså ikke meget af. Og som dansker, der står og skal flytte til Sverige med din udenlandske partner, står du desværre ikke specielt godt.

Det største problem er nok at du ikke kan få et svensk person nummer før du allerede er flyttet. Det gør det svært at søge gennem nogle af boligforeningerne og det skaber usikkerhed, da der ikke kan laves et kredit-tjek i Sverige.

Et andet problem er at i formentlig kun vil have en indkomst (din) på det tidspunkt hvor i søger bolig. Det er der nogle udlejere som ikke føler sig helt trygge ved. De vil helst have par hvor begge har indkomst.

Jeg flere gange haft på fornemmelsen at det her med en udenlandsk ægtefælde også kan skabe usikkerhed... men det er selvfølgelig ikke noget der bliver sagt!

Endelig er der jo ikke i Danmark ikke tradition for at man får referencer fra udlejere og banker og især det første er desværre nogle gange et ufravigeligt krav.

Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde en lejlighed til leje i Malmø. Sådan gør du:

Betragt det som en jobsøgning. Skriv en velovervejet "ansøgning" når du svarer på annoncer og sørg især for at betone din gode økonomi... det er din vigtigste kvalifikation! Overvej at vedhæfte dokumentation (kontrakt, lønsedler, referencer m.v.) i den første mail... det gør det en smule nemmere at vælge lige netop dig til "visningen".

Hvis du bliver spurgt om svensk personnummer, så forklar et du først kan få et når du flytter. Det er under alle omstændigheder en god ide at få en "RKI udskrift" i din bank og vedlægge den, så udlejeren kan se at du ikke er registreret som dårlig betaler i Danmark. Faktisk er et svensk kredit-tjek rimeligt irrelevant hvis du bor i Danmark... for så er det jo her du evt. vil være registreret som dårlig betaler, ikke i Sverige! Men det er altså ikke alle udlejere der regner den ud... forklar det om nødvendigt.

Når du bliver inviteret til "visning" af en lejlighed skal du betragte det som en jobsamtale. Klæd dig pænt på og forbered nogle gode spørgsmål som viser at du har overblik og er interesseret i lejligheden. Vær høflig, men prøv også at engagere udlejeren i lidt small-talk så du kan få etableret at "kemien" er i orden.

Du skal naturligvis søge på alt hvad du kan finde. Websites som http://www.blocket.se har mange boligannoncer, især fra private udlejere. Store boligselskaber som MKB er selvfølgelig en mulighed, med der står MANGE i kø til deres lejligheder, så du skal være ualmindelig heldig for at få noget her.

Dit bedste bud er nok at kontakte små boligselskaber. Jo flere, jo bedere. Deres forretningsgang er ikke så bureaukratisk som de store selskabers og de er lidt mindre "nervøse" i det end private udlejere. De kan findes på Google eller http://www.malmobostadsformedling.se. De fleste af dem har en formular til "interesseanmeldelse" på deres website, som det er en god ide at bruge (hvis den da ikke kræver svensk personnummer). Det vigtigste er dog at ringe med jævne mellemrum (5-10 dage) for at spørge om de har noget ledigt... på den måde øger du dine chancer mange gange.

Sidst, men ikke mindst: Start med at søge i god tid og hold modet oppe... det kan godt tage noget tid før du er heldig, men hvis du bare bliver ved kommer det før eller siden!

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 23.06.2010 09:25:38

Det er en fin gennemgang, du har lavet, og rigtig observeret. Jeg vil bare tilføje, at det generelt er noget lettere og mindre formelt, hvis man begynder sit liv i Sverige med at fremleje en bolig. Dels er det så i højere grad den personlige kemi mellem parterne, der er afgørende, og dels giver det jo en lidt tid at løbe på til at opbygge en svensk kreditværdighed, indtil den dag oprinder, hvor man så faktisk kan komme igennem det svenske nøglehul og få sig en førstehandskontrakt. Men det korte af det lange er, at man undersøger folks økonomi og kreditværdighed langt grundigere i Sverige, når man lejer en bolig, end man gør i dk.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af fundiver199 » 23.06.2010 11:04:18

Hvis formålet med flytningen til Sverige alene er at kvalificere sig til, at ægtefællen kan få opholdskort i Danmark efter EU-reglerne, så passer en tidsbegrænset fremleje jo helt ideelt til de behov, man har, og så er det vel bare det, man skal gå efter. I København er et tidsubegrænset lejemål jo heller ikke just noget, man bare lige går hen og får. Så jeg synes ikke, man kan sige, at Malmø skiller sig negativt ud på det punkt.

Forskellen ligger snarere i al den dokumentation, som udlejerne i Sverige gerne vil have. Det er afgørende anderledes end i Danmark, og det er selvfølgelig meget vigtigt, at boligsøgende danskere er opmærksomme på dette forhold. Rådet om helt rutinemæssigt at vedlægge en udskrift fra RKI samt sine seneste lønsedler, når man søger bolig, synes jeg f.eks. er rigtig godt.

Lige som i Danmark er det givetvis også sådan, at alle gerne vil bo i den indre by 5 minutters gang fra togstationen og lige uden for de hyggelige cafeer. Så man øger givetvis også sine chancer for relativt hurtigt at finde et sted at bo, hvis man sænker sine krav til den beliggenhed, som boligen skal have.

For en by af Malmøs størrelse skal man sikkert ikke mere end cirka 10 km væk fra centrum, før priser og tilgængelighed af boliger er afgørende bedre. Så specielt som dansker, der kun er interesseret i et kortvarigt ophold i Sverige, der er det en god idè at udvide sin søgning til et større geografisk område end lige netop Malmøs centrum. Man kan jo forsøge at komme til at bo i nærheden af en anden togstation end den i Malmø. Og skulle der være 5 km. til stationen, så kan de jo også tilbagelægges på cykel eller måske i bil, hvis det kun er en kortere periode, at pendlingen til Danmark skal stå på.

Besiktas
Indlæg: 280
Tilmeldt: 16.03.2010 10:43:40
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af Besiktas » 15.08.2010 19:50:37

Hej,

Skal man selv skaffe en udskrift fra RKI? Eller er det banken selv der sørger for at undersøge det? De har ikke spurgt om nogle indtil videre. Banken i Sverige kan vel automatisk se at man ikke står der? Det eneste er dog at jeg har et svensk personnummer(haft det i et par måneder) så måske kan de alligevel ikke og dermed er det ligemeget?

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 15.08.2010 20:27:30

En svensk bank har ikke adgang til nogen form for kredittjek i Danmark. Så derfor kan det være en god ide selv at medbringe en udskrift. Men hvis man sagtens kan låne uden, så er der naturligvis ingen grund til at bruge tid på at få fat i en.

I øvrigt er der heller ingen umiddelbar sammenhæng mellem dit svenske og dit danske personnummer. Ingen ud over Skatteverket/Folkeregistret i Danmark har mulighed for at finde frem til dit danske personnr. ud fra dit svenske personnr. eller vice versa. Private kreditfirmaer kan derfor ikke foretage noget tjek af din økonomi i Danmark på baggrund af et svensk personnr. Og svenske firmaer har slet ikke adgang til den form for oplysninger i Danmark. Derimod er dine skatteoplysninger i Sverige offentligt tilgængelige for enhver, der måtte ønske at kende dem. Hvilket også er anderledes i forhold til i Danmark, hvor den slags oplysninger ikke udleveres til hvem som helst.

s2010
Indlæg: 27
Tilmeldt: 07.09.2010 18:56:34
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af s2010 » 21.09.2010 22:03:36

Hej.

Som det jo også fremgår af jeres indlæg er det ikke helt let at få lejelejligheder i Malmø.
Jeg er umiddelbart ikke interesseret i at fremleje en lejlighed.
Jeg kunne godt tænke mig at vide mere konkret hvordan situationen er for tiden, da jeg overvejer at flytte fra DK til Sverige og helst vil have en lejelejlighed i malmø eller omegn.
Jeg har søgt på nettet og hos mange af de "større" selskaber såsom MKB virker det til at være urealistisk.

Mine spørgsmål er:

Er det overhovedet realistisk at få en lejelejlighed med fx 2 værelser i malmø, uden at skulle stå på venteliste i flere år, forudsat at man har orden i økonomi og dokumentation?

Hvordan er situationen hvis man fx søger lidt uden for malmø og hvilke selskaber og områder kan i så fald anbefales?

På forhånd tak.

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 22.09.2010 07:02:58

Situationen i Malmö er uændret. Der bygges for få lejeboliger. Men om chancerne for at få en bolig er det jo svært at sige noget konkret, da det ofte handler om, hvor heldig man er at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Så det er med andre ord et spørgsmål om tilfældigheder. Men det er klart, at jo stærkere en økonomi man har, desto bedre står man også i jagten på en bolig, da udlejerne nu engang gerne vil være nogenlunde sikre på at få deres husleje til tiden.

Et sted, hvor jeg har bemærket, at der næsten altid er noget ledigt, fordi der tilsyneladende er en stor cirkulation af ind- og udflyttere, er hos selskabet Jakri AB, som har lejeboliger i områderne Flackarp, Jakriborg, Staffanstorp, Åkarp og Skanör. Flackarp er næsten vokset sammen med Lund og Jakriborg og Åkarp ligger ved deres egne pågatågstationer, så fra de steder er det i hvert fald let at pendle med toget til Sjælland. Se mere her: http://www.jakri.se/ledigalagenheter.php

Ellers er det jo bare om at være aktiv og nærmest ringe dørklokker hos de forskellige udlejningsselskaber.
Senest rettet af skaanebo 18.02.2012 11:20:09, rettet i alt 1 gang.

jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af jerry » 24.09.2010 13:26:30

Hej skaanebo.

Har 2 danske kolleager der bor i Jakriborg og de siger at er man udländing(ifölge boligselskabet, er det folk med mörkere hud end skandinavere), så vil de helst ikk have dig ind i Jakriborg. Har selv sögt derud og både min mand og jeg har job og vores samlede indkomst er ret god i forhold til en svensk familie, men fordi min mand er tyrker, kommer vi desvärre ikk i betragtning.

Mine kollegaer har meget södt tilbudt at tale vores sag, men desvärre bliver jeg städig og er ikk interesseret i at skulle tigge og bede om at få lov til at bo derude. Selvom jeg hellere end gerne ville, da jeg synes det er et virkelig läkkert område. Men vil ikk derud for enhver pris.

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 25.09.2010 16:41:33

Ang. boligselskabet Jakri så opnår man jo intet, hvis man ikke forsøger. Og jeg kender faktisk både etnisk thailændere, indonesere, japanere, chilinere, hollændere, serbere og russere, som bor i Jakriborg, hvor også omkring 10 procent af beboerne er danskere. Men det er klart, at området ikke er nogen ghetto for udlændinge som Rosengård eller Sofielund i Malmö eller store dele af Landskrona.

Diskriminering på grundlag af etnicitet er forbudt i Sverige, så har man en konkret sag, hvor man er blevet diskrimineret alene pga. sin oprindelse, så er det da bare med at få sådan en sag frem i offentligheden. Men det er klart, at bevisbyrden kan være svær at rejse. Og boligselskaberne har ofte så mange ansøgere til de enkelte boliger, at de kan vælge og vrage mellem ansøgerne.
Senest rettet af skaanebo 18.02.2012 11:22:17, rettet i alt 1 gang.

jerry
Indlæg: 583
Tilmeldt: 01.07.2007 16:58:43
Geografisk sted: Tyrkiet/Sverige
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af jerry » 26.09.2010 11:21:26

Hej igen.

Vi er skrevet op derude :D . Hörte bare for et lille års tid siden, at de helst ikk ville have muslimer derud. Dsvärre er det jo nok fordi, der er en del b.la i Rosengården og i Landskrona, hvor vi pt bor, der har ödelagt det for en del andre også.

Men nu må vi se, måske hvis vi tager forbi deres boligkontor og de kan se os personligt. Så vil de se at min mand ikk kommer i Osama Bin Laden outfit og faktisk er ganske almindelig :lol:

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 26.09.2010 12:50:54

Så vidt jeg ved, er de gået væk fra at have ventelister hos Jakri, så nu skal man bare søge på de enkelte boliger, når der er noget ledigt, og så handler det vist bare om at kunne slå til i en fart og være klar til at flytte med kort varsel. Men der foregår naturligvis en vis screening i, hvem man inviterer til at komme for at se på de enkelte boliger. Og paraboler er bandlyste i Jakriborg, så man skal nok ikke regne med at kunne se arabisk tv, hvis man vil bo der (jeg har dog observeret et par enkelte paraboler, der er gemt bag hegn til nogle gårdhaver).

Jakris boliger er alle af nyere dato, så de er også forholdsvis dyrere end de fleste alminnyttige boliger i Malmö og Lund, der blev bygget i 1920-1950'erne. Alene det forhold, at de ikke er de billigste boliger, gør jo også, at der sker en naturlig frasortering af ansøgere, der kun har socialhjælp som indkomstgrundlag.

dindich
Indlæg: 38
Tilmeldt: 13.11.2009 00:23:53
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af dindich » 15.11.2010 23:28:15

hej

jeg forstår ikke helt hvorfor og hordan man skal ringe og til boligselskabet.
for hvis jeg skal spørge om de har nogen ledige lejligheder, vil de så ikke bare henvise mig til deres hjemside hvor man kan se om der er nogen ledige leje-lejligheder

jeg er medlem af mkb, Heimstaden og en del flere
så hvad skal man sådan set sige så man for en større chance for at få noget
hvis man har en fin økonomi og svenske cpr-numre

hilsen dindich

missy
Indlæg: 253
Tilmeldt: 29.01.2010 13:08:12
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af missy » 29.11.2010 09:20:20

Hej.
Jeg bor nu i Malmø tæt på rosengården men vil meget gerne flytte til svågertorp da det vil være lettere for os mht transport. har søgt lidt frem og tilbage på nettet men vil høre om i kan skrive nogle boligselskaber jeg kan tage kontakt til ??

På forhånd tak:)

skaanebo
Indlæg: 11507
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 29.11.2010 10:09:08

Svågertorp station lukker her 12. december 2010, så der er ingen ide i at flytte dertil for at komme nærmere et øresundstog. I stedet for Svågertorp åbner Hyllie station.

missy
Indlæg: 253
Tilmeldt: 29.01.2010 13:08:12
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable

Re: Sådan finder du en lejlighed i Malmø

Indlæg af missy » 29.11.2010 10:15:37

skaanebo skrev:Svågertorp station lukker her 12. december 2010, så der er ingen ide i at flytte dertil for at komme nærmere et øresundstog. I stedet for Svågertorp åbner Hyllie station.
jamen så er det da smartere at søge efter noget i Hyllie.. Men har du nogle fif til hvor jeg kan søge??

Besvar
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/vendor/twig/twig/lib/Twig/Extension/Core.php on line 1275: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable