eu-regl eller national regl

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
angelDK
Indlæg: 33
Tilmeldt: 02.10.2008 12:37:05

eu-regl eller national regl

Indlæg af angelDK » 03.03.2010 16:02:42

ved ikke helt om jeg stille mine spørgsmål i det rigtige sted men håber på svar alligevel.

kort om min situation:
gift med en tyrkisk statsborger, har et barn sammen, er på nuværende tidspunkt på barsel men snart slut, vil rigtig gerne være sammen med min mand enten i dk eller sverige men har ikke til bankgarantien de kræver i dk ved fs.
Så nu regner jeg med vi skal til sverige og bo - jeg har læst om de to forskellige muligheder der er for os for at flytte til sverige men er lidt i tvivl om nogle ting og håber jeg kan får svar her:

- hvis vi søger via national reglerne skal jeg så arbejde i sverige eller er det nok jeg bor der??
og hvor længe skal jeg have adresse før vi kan søge om at min mand kommer?
kan vi søge turistvisum til dk og så tage til sverige og søge opholdstilladelse til min mand via national reglerne eller skal han søge fra Tyrkiet?
- hvis vi søger via eu-reglerne skal jeg så arbejde i sverige eller er det nok jeg har adresse der?
og hvor længe skal jeg have adresse der før vi kan søge om han kan komme?
endnu en gang kan vi søge turist visum til dk først og så tage til sverige og søge eller skal han være i Tyrkiet når vi søger??
hvis vi søger tilbage til dk efter de 10 uger vi skal være i et andet land skal vi stadig stille bankgaranti hvis vi søger fs eller hvordan gør man så der?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af fundiver199 » 03.03.2010 17:28:42

Der findes ingen regler om, hvor længe du skal have boet i Sverige, før din mand kan søge opholdstilladelse efter det ene eller andet regelsæt. Men i praksis skal du nå at blive folkebogført og have et svensk personnummer, og det tager et par uger.

Det er ikke noget krav, at du arbejder i Sverige, og igen gælder dette uanset hvilket regelsæt I søger efter. Forskellen mellem Sveriges nationale regler og EU-reglerne er, at der ved EU-reglerne stilles et forsørgelseskrav, hvis du ikke arbejder i Sverige. Det forsørgelses-krav kan du f.eks. opfylde ved at arbejde i Danmark. Fordi I har et barn skal du tjene, hvad der svarer til cirka 8.000 SEK (6.000 DKK) efter skat og faste udgifter, d.v.s. husleje, el, vand, varme, transport, forsikringer, A-kasse m.m.

Hvis I søger efter Sveriges nationale regler, stilles der ikke noget forsørgelseskrav, så både du og din mand kan i princippet leve af svensk socialbidrag (bistandshjælp), indtil èn af jer finder et job med en løn, som I kan leve af. I skal bare stå til rådighed for det sven-ske arbejdsmarked på lige vilkår med svenske statsborgere, der beder om hjælp fra socialkontoret.

Hvis I søger efter EU-reglerne, kan din mand indrejse i Sverige på et Schengenvisum og blive i landet, medens Migrationsverket be-handler hans ansøgning om opholdskort. Hvis I søger efter Sveriges nationale regler, må han først indrejse i Sverige, når sagen er be-handlet, hvilket typisk tager 3-6 måneder.

Hvis I senere ønsker at flytte til Danmark, så kan din mand søge opholdskort efter EU-reglerne, og efter disse regler skal der ikke stilles bankgaranti. EU-reglerne er ens i alle EU-lande, så der findes ikke særlige ”danske” krav, man skal opfylde. Den eneste forskel er, at for at man som dansk statsborger kan benytte sig af dem i lige netop Danmark, så skal man forinden have boet sammen med sin æg-tefælle i et andet EU/EØS-land.

Betingelserne for, at din mand kan søge efter EU-reglerne i Danmark, er derfor følgende:

Du skal have etableret din tilværelse i Sverige og du skal kunne dokumentere dette overfor Udlændingeservice. Du kan læse mange indlæg om dette emne i forum ”EU-regler”.

Din mand skal have opholdt sig i Sverige sammen med dig, og dette skal I ligeledes kunne dokumentere.

Din mand skal flytte til Danmark samtidig med dig og han skal søge om opholdskort i Danmark i naturlig forlængelse af jeres flytning.

Hvis du ikke har arbejdet i Sverige, så skal du stadig kunne forsørge din mand efter jeres flytning til Danmark. Her er kravet en indtægt på cirka 12.000 kroner om måneden før skat, fordi I har èt barn.

angelDK
Indlæg: 33
Tilmeldt: 02.10.2008 12:37:05

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af angelDK » 05.03.2010 11:17:48

hmm har jeg forstået det rigtigt:
Hvis jeg arbejder i sverige er der ikke et forsørgerkrav lige meget hvilken regl jeg benytter?
hvis vi søger efter eu-reglerne kan han så søge fra Tyrkiet eller skal vi søge om turist visum til Danmark først inden jeg flytter adresse til sverige og så flytte samtidigt? forstår ikke helt hvordan vi gør det hvis jeg skal have svensk person nr..
kan vi flytte til Danmark senere ved hjælp af eu-reglerne lige meget hvilken regl vi startede med at benytte?

mgj
Indlæg: 65
Tilmeldt: 01.07.2010 19:48:48

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af mgj » 09.08.2010 16:14:10

hej jeg læste det her gælder den stadig væk:

Der findes ingen regler om, hvor længe du skal have boet i Sverige, før din mand kan søge opholdstilladelse efter det ene eller andet regelsæt. Men i praksis skal du nå at blive folkebogført og have et svensk personnummer, og det tager et par uger.

Det er ikke noget krav, at du arbejder i Sverige, og igen gælder dette uanset hvilket regelsæt I søger efter. Forskellen mellem Sveriges nationale regler og EU-reglerne er, at der ved EU-reglerne stilles et forsørgelseskrav, hvis du ikke arbejder i Sverige. Det forsørgelses-krav kan du f.eks. opfylde ved at arbejde i Danmark. Fordi I har et barn skal du tjene, hvad der svarer til cirka 8.000 SEK (6.000 DKK) efter skat og faste udgifter, d.v.s. husleje, el, vand, varme, transport, forsikringer, A-kasse m.m.

Hvis I søger efter Sveriges nationale regler, stilles der ikke noget forsørgelseskrav, så både du og din mand kan i princippet leve af svensk socialbidrag (bistandshjælp), indtil èn af jer finder et job med en løn, som I kan leve af. I skal bare stå til rådighed for det sven-ske arbejdsmarked på lige vilkår med svenske statsborgere, der beder om hjælp fra socialkontoret.

Hvis I søger efter EU-reglerne, kan din mand indrejse i Sverige på et Schengenvisum og blive i landet, medens Migrationsverket be-handler hans ansøgning om opholdskort. Hvis I søger efter Sveriges nationale regler, må han først indrejse i Sverige, når sagen er be-handlet, hvilket typisk tager 3-6 måneder.

Hvis I senere ønsker at flytte til Danmark, så kan din mand søge opholdskort efter EU-reglerne, og efter disse regler skal der ikke stilles bankgaranti. EU-reglerne er ens i alle EU-lande, så der findes ikke særlige ”danske” krav, man skal opfylde. Den eneste forskel er, at for at man som dansk statsborger kan benytte sig af dem i lige netop Danmark, så skal man forinden have boet sammen med sin æg-tefælle i et andet EU/EØS-land.

Betingelserne for, at din mand kan søge efter EU-reglerne i Danmark, er derfor følgende:

Du skal have etableret din tilværelse i Sverige og du skal kunne dokumentere dette overfor Udlændingeservice. Du kan læse mange indlæg om dette emne i forum ”EU-regler”.

Din mand skal have opholdt sig i Sverige sammen med dig, og dette skal I ligeledes kunne dokumentere.

Din mand skal flytte til Danmark samtidig med dig og han skal søge om opholdskort i Danmark i naturlig forlængelse af jeres flytning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2010 10:01:54

Ja reglerne er ikke blevet lavet om siden marts 2010, hverken de svenske regler eller EU-reglerne.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af skaanebo » 10.08.2010 10:33:09

angelDK skrev:hmm har jeg forstået det rigtigt:
Hvis jeg arbejder i sverige er der ikke et forsørgerkrav lige meget hvilken regl jeg benytter?
hvis vi søger efter eu-reglerne kan han så søge fra Tyrkiet eller skal vi søge om turist visum til Danmark først inden jeg flytter adresse til sverige og så flytte samtidigt? forstår ikke helt hvordan vi gør det hvis jeg skal have svensk person nr..
kan vi flytte til Danmark senere ved hjælp af eu-reglerne lige meget hvilken regl vi startede med at benytte?
Der er forsørgelseskrav (eller krav om, at du har arbejde) i Sverige ved brug af EU-reglerne. Men intet krav til din forsørgelsesevne, hvis du er dansker bosat i Sverige, og din partner søger om en opholdstilladelse efter nationale svenske regler.

Din partner kan ved brug af EU-regler vælge at søge om et opholdskort til Sverige, mens han/hun stadig er i Tyrkiet, eller søge om visum og indrejse til Sverige og derefter søge om et opholdskort. Det er jeres frie valg. Men ved ansøgning efter nationale svenske regler, må din partner kun søge fra sit hjemland.

Svensk personnr. får du først, når du bosætter dig i Sverige og folkeregistrerer dig der. Og uden et svensk personnr. kan din partner ikke påberåbe dig nogen tilknytnng til dig og til Sverige, hverken for at få et svensk visum eller et svensk opholdskort eller søge om en opholdstilladelse efter national svensk lovgivning.

Og ja, I kan flytte til Danmark senere uanset hvilket opholdsgrundlag din partner har haft i Sverige under forudsætning af, at du som dansker opfylder betingelserne for at gøre brug af EU-retten ved tilbagevenden til Danmark.

mgj
Indlæg: 65
Tilmeldt: 01.07.2010 19:48:48

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af mgj » 10.08.2010 12:33:28

kys og kram herfra til dig skannebo og dig fundiver i gør et godt stykke arbejde miollion tak til jer :D :D

morehope88
Indlæg: 16
Tilmeldt: 06.08.2010 09:50:05

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af morehope88 » 10.08.2010 20:02:19

Hej fundiver199

Du skriver, at man godt kan søge opholdstilladelse til sin ægtefælle efter de svenske nationale regler, ved blot at have en bolig og være folkeregistreret i sverige, og herunder skriver du også, at der ikke findes nogen regel om forsørgelseskrav hvis man søger på den måde. Men mit spørgsmål er så, hvordan det kan være, at Migrationsverket på deres hjemmeside skriver, at man som EU-borger godt kan søge opholdstilladelse til sin ægtefælle gennem de svenske nationale regler, uden at de stiller noget forsørgelseskrav (dvs. uden at jeg skal vise dem hverken mine lønsedler eller ansættelseskontrakt), dog på den betingelse at jeg har boet i Sverige i 4 år? Forstår jeg det rigtigt på den måde, eller har jeg misforstået noget?

venligst
morehope88

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af mh1 » 10.08.2010 20:19:50

Du er som dansk statsborger i denne gruppe: 'medborgare i Sverige, annat EES-land eller Schweiz'
og behøver altså ikke bo i Sverige 4 år, før du kan søge fs.
mh
Rådgiver for ÆUG

morehope88
Indlæg: 16
Tilmeldt: 06.08.2010 09:50:05

Re: eu-regl eller national regl

Indlæg af morehope88 » 10.08.2010 20:25:39

Ahaa det lyder godt, tak for svaret:)

Besvar