HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
spørger
Indlæg: 44
Tilmeldt: 09.06.2015 09:23:25

HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af spørger » 23.04.2019 04:19:22

Hejsa!

Min ven, der er tyrkisk statsborger og konen har søgt om skilsmisse og han mister således sin OT, som er på baggrund af FS. Men da han har været i arbejde i over et år og fortsætter på samme arb.plads, har han muligheden for at fortsætte sin OT på baggrund af associeringsaftalen.
Vi har dog et problem…
Skilsmissen er endnu ikke gået igennem, men vi forventer at dette sker inden for et par uger (6 ugers behandlingstid er snart gået) - MEN MEN MEN....samtidig udløber hans nuværende OT om ti dage!
Dvs. at han skal til at ansøge om forlængelse inden for ti dage, men hvad i alverden skal han søge forlængelse på baggrund af, når hans skilsmisse endnu ikke er gået igennem, men vil gå igennem meget snart??? Skal han søge forlængelse på baggrund af associeringsaftalen eller fortsat på baggrund af FS, idet skilsmissen endnu ikke er gået igennem? De er enige om alt, så det forventes at skilsmissen går igennem.
Det giver jo ikke mening at søge OT på baggrund af FS, når de inden længe bliver skilt?
Hvis ikke hans OT´s udløbsdato overlappede skilsmisseprocessen var der ikke et problem, idet US blot ville vende tilbage og fortælle at han godt nok har mistet OT på baggrund af FS, men at han dog kan fortsætte OT på baggrund af associeringsaftalen.

Hvad skal vi gøre her?
Og nu hvor skilsmisseprocessen er i gang, vil det også være svært at få konen til at forny sikkerhedsstillelsen, hvilke er et krav, hvis han søgte om forlængelse på baggrund af FS…

Jeg tænker…Har han egentlig ikke oT på dobbeltgrundlag nu? Både på baggrund af FS (da de endnu ikke er skilt) og på baggrund af associeringsaftalen (idet han har været økonomisk aktiv i mere end et år nu og arbejder fortsat hos den samme arbejdsgiver). Hvis han har haft dobbelt OT – så kan han vel direkte søge forlængelse på baggrund af associeringsaftalen vel - oder was??? Eller har han ikke pr automatik haft OT via associeringsaftalen og dermed hafft OT på dobbeltgrundlag, fordi det ikke er noget der sker automatisk, men noget man skal søge aktivt om?
Så bliver spørgsmålet: Hvis han skal søge om OT på baggrund af associeringsaftalen - Skal han søge om forlængelse eller som en fuldstændig ny OT-ansøgning?
Telefonrådgivningen US kunne ikke hjælpe. De vidste ikke engang hvad det var for et skema han skulle fylde…Måske skema SG4, der bruges til forlængelse af OT til personer, som har OT på baggrund af særlige forhold? Der står også i skemaet:
Du kan også bruge dette skema, hvis din opholdstilladelse som ægtefællesammenført i Danmark er blevet bevaret, eller du ønsker din opholdstilladelse bevaret efter:
Skilsmisse eller samlivsophør som følge af væsentlig tilknytning til Danmark eller ganske særlige forhold
Men om associeringsaftalen falde under ”særlige forhold”???

vh
spørger

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af mh1 » 23.04.2019 18:17:38

mh
Rådgiver for ÆUG

spørger
Indlæg: 44
Tilmeldt: 09.06.2015 09:23:25

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af spørger » 24.04.2019 12:19:32

Hej mh,
tak for dit svar.

Ja, har læst det, men var usikker på om jeg havde forstået det rigtigt ligesom jeg var usikker på det proceduremæssige. Men det er vel rigtig forstået - at han bare kan søge om forlængelse direkte på baggrund af tjente rettigheder efter associeringsaftalen??? Blev forvirret af at skilsmissen, som endnu ikke er gået igennem overlappede udløbsdatoen på hans nuværende opholdstilladelse... Han skal til at søge om forlængelse og vi var usikre på hvordan. Og så kan nyidanmark ikke fortælle hvilken ansøgningsblanket der skal bruges...

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af mh1 » 24.04.2019 15:01:19

Han skal søge som han ville gøre, hvis ægteskabet bestod:
“Når en tyrkisk arbejdstager ansøger om forlængelse af sit opholdsgrundlag i Danmark, bliver ansøgningen behandlet som en ansøgning om forlængelse af den pågældendes oprindelige opholdsgrundlag. Hvis betingelserne for at forlænge det oprindelige opholdsgrundlag ikke er opfyldt, bliver ansøgningen også behandlet som en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af de optjente rettigheder efter associeringsaftalen.”
mh
Rådgiver for ÆUG

spørger
Indlæg: 44
Tilmeldt: 09.06.2015 09:23:25

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af spørger » 28.04.2019 11:38:34

Men hvis han ansøger som om ægteskabet bestod, skal han også få sin kone til at forny sikkerhedsstillelsen - og det vil hun nok ikke gå med til. Der er også en rubrik i skemaet hvor det er konen der skal udfylde....De snakker ikke sammen, men bor fortsat sammen, indtil han finder et nyt sted at bo...

Så må han ansøge som om ægteskabet består og lade være med at forny sikkerhedsstillelsen???...for i sidste ende vil kriterierne for hans nuværende OT alligevel ikke være til stede - når de om lidt er skilt?


Jeg vil gerne spørge dig om noget andet mh. Jeg har kigget på skemaet mht. bevaring af opholdstilladelse og der spørges også til om han har familie her i danmark - onkler, tanter osv., for at vurdere hans tilknytning til landet. Han har faktisk familie her i landet - kan eksistensen af onkler/tanter virkelig have betydning for vurderingen af hans tiilknytning til Danmark? Han har far og bror i Tyrkiet, men bedsteforældre og faster, onkler her. Det undrer mig, for er det ikke kun børn over 6 år (ud over ægtefælle), der alene kan have betydning for tilknytningen? Onkler osv..kan da ikke spille en rolle medmindre de er afhængige af ham vel???

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af mh1 » 28.04.2019 19:51:53

Ægtefællen vil jo kunne få sikkerhedsstillelsen frigivet, så snart hun kan bevise at hun er endelig skilt, så måske kan hun overtales?

Mht familie, så er det nu nok forældre og evt. søskende, der menes, og en far i Tyrkiet vægter endda nogle gange tungere end nok så mange onkler i DK. Men det skader ikke at nævne slægtningene.
mh
Rådgiver for ÆUG

spørger
Indlæg: 44
Tilmeldt: 09.06.2015 09:23:25

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af spørger » 30.04.2019 07:32:06

Kære mh,
tak fordi du er så hjælpsom. Det er også dejligt at have en, der har den juridiske indgangsvinkel til tingene...

Tilbage til sagen...

Vi får hende næppe til at udfylde sin del af ansøgningsskemaet...., men jeg kom også til at tænke på....Selv hvis vi fik hende til at gøre det, vil det egentlig ikke se rimelig mærkeligt og måske endda suspekt ud, at en kvinde, der er i en skilsmisseproces (og faktisk selv har anmodet om skilsmisse) er med i ansøgningen om forlængelse af sin mands (snart eksmands) opholdstilladelse??? Faktisk har den herboende ægtefælle den primære rolle i ansøgningen. Så er det jo for at hjælpe ham med at blive her og er det ikke en slags proforma? Eller er det bare mig der overanalyserer? Jeg tror jeg er lidt skadet af folks historier herinde...

Vi har lige fået oprettet sagen...og der er to ansøgningsdele. Den første del tilhører den herboende ægtefælle. I selve ansøgningen står der ikke at ansøgningen vil blive afvist hvis den ikke er udfyldt og underskrevet af begge parter, men det gør der i orienterings-/påmindelsesbrevet som US har sendt. De skriver at ansøgningen bliver afvist hvis den ikke er underskrevet af begge parter???

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆÆÆLP! HASTER! OT udløber...

Indlæg af mh1 » 01.05.2019 20:27:49

Mig bekendt er der ingen pligt til at oplyse om en forestående skilsmisse, og det er fhv Statsforvaltningen, nu Familieretskontoret, hhv domstolen, som har pligt til at sende meddelelse om en afgørelse om skilsmisse videre i systemet, ikke de skilte parter selv, så i princippet er der intet i vejen for at søge, som om alt er i skønneste orden.

Men vil den snart ex-ægtefælle ikke skrive med under, må man jo søge om en blanding af forlængelse og bevarelse på de præmisser, og vedlægge forklarende brev om omstændighederne. Muligheden for at bevare opholdsret har man uanset, så længe man opfylder betingelserne for det.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar