EU-reglerne på trods af gyldig opholdstilladelse efter nationale regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MagnusM
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22.04.2015 13:04:02

EU-reglerne på trods af gyldig opholdstilladelse efter nationale regler

Indlæg af MagnusM » 09.04.2018 12:47:47

Hej!

Jeg bliver lidt bekymret for om vi har et problem med følgende. Vi var familiesammenførte efter de nationale regler, men på grund af umuligheden ved nogensinde at få permanent ophold og de konstant ændrede regler, så ville vi flytte til et andet EU land for at kunne benytte EU reglerne når vi vender tilbage.

Vi har nu været i det andet EU land i næsten 6 måneder og vores plan er at vende tilbage omkring 1. Maj - men; jeg har lige fundet ud af, at min ægtefælles opholdstilladelse fortsat er gyldig i Danmark i det at vi aldrig afmeldte den og afleverede opholdskortet, hvilket vi ikke var klar over var nødvendigt.

Spørgsmålet går på, kan det forhindre os at få opholdstilladelse via EU-reglerne at min ægtefælle stadig har en gyldig opholdstilladelse gennem de nationale regler, eller er det ligegyldigt? Bør vi så hurtigt som muligt få sendt opholdskortet tilbage og afmeldt den nationale opholdstilladelse, eller kan vi vente til vi er tilbage i landet?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: EU-reglerne på trods af gyldig opholdstilladelse efter nationale regler

Indlæg af mh1 » 10.04.2018 19:24:01

Hvis I IKKE har afmeldt jer begge fra det danske folkeregister, må du forudse problemer. Man har pligt til at framelde sig ved fraflytning, og i jeres tilfælde er det absolut nødvendigt i forhold til at godtgøre det krævede reelle ophold. Se at få det gjort straks, og forsøg at få det gjort med tilbagevirkende kraft, med behørig anger over undladelsessynden.
mh
Rådgiver for ÆUG

MagnusM
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22.04.2015 13:04:02

Re: EU-reglerne på trods af gyldig opholdstilladelse efter nationale regler

Indlæg af MagnusM » 11.04.2018 12:01:05

Hej mh,

Vi blev begge afmeldt fra folkeregistret i November, det har jeg bekræftet med kommunen. Men vi har ikke sendt min ægtefælles opholdskort (som er gyldigt indtil 2021) til Udlændigestyrelsen, samt skrevet at vi ønsker opholdstilladelsen frafaldet.

Jeg antog at det ville frafalde automatisk, men har fundet ud af at det ikke er tilfældet.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: EU-reglerne på trods af gyldig opholdstilladelse efter nationale regler

Indlæg af mh1 » 11.04.2018 19:38:08

Man behøver ikke bede om at noget sker, når det fremgår af lovgivningen at det sker automatisk.

Står det i følgebrevet at man ved fraflytning skal indsende opholdskortet, eller står der ‘indsende eller destruere’ el.lign.?

Hvis der klart står at man skal indsende, så send det. Ellers lad som ingenting.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: EU-reglerne på trods af gyldig opholdstilladelse efter nationale regler

Indlæg af skaanebo » 11.04.2018 19:45:50

Det er jo sådan set kun en fordel stadig at have en gyldig opholdstilladelse ved tilbageflytning til DK. For så kan din ægtefælle uden videre blive folkeregistreret igen. Hvis der først skal udstedes opholdskort efter EU-regler, kan det tage et stykke tid, inden folkeregistrering kan ske, og i den periode vil din ægtefælle ikke være omfattet af den offentlige sygesikring, og din ægtefælle kan heller ikke arbejde uden at være folkeregistreret.

Besvar