opholdskrav dagpenge

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Burak
Indlæg: 53
Tilmeldt: 15.08.2013 17:54:48

opholdskrav dagpenge

Indlæg af Burak » 22.02.2018 16:05:15

Hejsa
Er der nogen der kan forklare den.nye aftale som regering har indgået omkring opholdskravet i forhold til dagpenge. Min kone er medlem af en a kasse og har kun boet i dk i 4,5 år. Betyder det så at hvis hun bliver arbejdsløs, er hun ikke berettiget til dagpenge selvom hun har optjent det?

AlphonsAaberg
Indlæg: 22
Tilmeldt: 30.04.2017 20:26:29

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af AlphonsAaberg » 23.02.2018 07:38:42

Hvis loven bliver indført fra 2019 bilver hun sandsynligvis ikke berørt idet der er en indfasningsperiode:

2019: Opholdskrav på 5 ud af 8 år
2020: Opholdskrav på 6 ud af 8 år
2021: Opholdskrav på 7 ud af 8 år

Der er i øvrigt en anden tråd om optjeningsprincippet i dette forum.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af Lincoln » 07.03.2018 15:11:10

Min kone er i en tilsvarende situation. Hun har dog kun været i DK 3,5 år (siden september 2014).

Som jeg så læser det, så vil hun blive ramt, idet 1. januar 2019, hvor loven træder i kraft, har hun været her i 4 år og 3 mdr. - men skal have været her i 5 år. Og da indfasningen sker med "1 år pr. år", så vil hun først fra 1. januar 2022 kunne få dagpenge (ophold 7 år 3 mdr.).

I det mindste er den tid hun har været medlem ikke helt spildt - hun er jo stadig omfattet frem til 31. december i år - hvis hun skulle være så uheldig at miste sit job inden da. Men derefter kan hun lige så godt melde sig ud, og først melde sig ind igen 1. januar 2021; 1. januar 2022 vil hun så have optjent dagpengeret igen og opfylde opholdskravet.

Men til gengæld får hun jo "skattelettelser":
Min kone tjener for lidt til at få jobfradrag = 0 kr. mere udbetalt.
Min kone tjener ikke nok til at få glæde af at loftet for beskæftigelsesfradraget hæves = 0 kr. mere udbetalt.
Min kone har ingen pensionsordning, så det ekstra fradrag for pensionsindbetalinger, og det at grundlaget for beskæftigelsesfradraget også kommer til at omfatte pensionsindbetalinger = 0 kr. mere udbetalt.
Men bundskatten sænkes, og det kommer til at give hende - hold nu fast - cirka 29 kr. mere udbetalt om året!
Hun må hellere få noget formuerådgivning, så ikke hun bruger det hele på én gang...

"Den danske velfærdsmodel"... rend mig et vist sted... :x

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af DortheM » 07.03.2018 16:07:53

Måske hun kunne indbetale a-kasse kontingentet til en pensionsopsparing og på den måde få fradraget? Det vil jo under alle omstændigheder være fornuftigt med en pensionsopsparing, da hun måske ikke vil kunne få fuld folkepension.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af Lincoln » 07.03.2018 16:44:18

Det vil være små 6.000 kr. i 2 år = 12.000 kr. Fraregnet fradragsværdien er det rundt regnet netto 9.000 kr. hun vil kunne spare. Men gevinsten ved at indskyde pengene på en pensionsopsparing er nok til at overse.

Fradraget vil udgøre 8 % af de 9.000 kr. = 720 kr. Skatteværdien af fradraget ender så på omkring 180 kr. Jeg tør godt spå at administrationsomkostningerne på en nyoprettet pensionsopsparing hurtigt overstiger de 180 kr. – allerede det første år.

Som hendes indtægt er nu, så har hun ikke økonomi til at afse midler til en pensionsopsparing. I hvert fald ikke midler, der i givet fald vil blive bundet i x antal år.

Vores plan er at udrejse, når jeg bliver 60, og derefter leve af min private pension. Hun vil i forvejen kun være/blive berettiget til en brøkpension på ca. 50% af den fulde folkepension; det gider vi dels ikke vente på, dels vil politikerne alligevel have udhulet folkepensionen yderligere eller helt have afskaffet den for udlændinge, expats og folk som selv har sparet op.

AlphonsAaberg
Indlæg: 22
Tilmeldt: 30.04.2017 20:26:29

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af AlphonsAaberg » 13.03.2018 16:47:21

Lincoln skrev:
07.03.2018 15:11:10
Men bundskatten sænkes, og det kommer til at give hende - hold nu fast - cirka 29 kr. mere udbetalt om året!
Ja, det er næsten grinagtigt at en stort opslået skattereform kan ende ud i at man beslutter at sænke bundskatten med 0,02%. Endnu et godt eksempel på hvor blødt og ineffektivt vores politiske system er. Det er umuligt at skabe reformer med en reel effekt.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af Lincoln » 26.09.2018 09:15:29

Er der noget nyt på denne front?

Så vidt jeg kan læse mig til, så er det endnu ikke vedtaget - men heller ikke taget af bordet.

Blot så vi husker at melde min kone ud af A-kassen med virkning fra 1. januar.... :roll:

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af DortheM » 26.09.2018 10:28:21

Det er under behandling. Folketinget stemmer om det i oktober

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af Lincoln » 15.11.2018 10:02:02

Det ser ud til at politikerne trækker tiden længst muligt, for forslaget har stadig ikke været til afstemning.

Det ville jo være rart at få en afklaring inden udgangen af november, så vi kan nå at melde min kone ud af a-kassen. Hvis de først stemmer om det i december, så er hun nødt til at betale A-kassen for første kvartal; penge, der så kan vise sig at være spildt...

Jeg gætter på at næste stramning bliver på sundhedsområdet. I forvejen er 3. landsborgere ikke dækket af det blå EU-sygesikringkort ved rejser i Europa, men er henvist til privat sygeforsikring. Det er ikke svært at forestille sig et opholdskrav på x antal år, før 3. landsborgere bliver dækket af den offentlige sygesikring. Det vil ikke blot afholde nye dansk/udenlandske par i at slå sig ned i Danmark, men også være et effektivt middel til at fordrive dem, der allerede bor her. Vores ægtefæller skal åbenbart kun have pligter, og ingen rettigheder.

Buster Larsen havde ret.... L****land...

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af DortheM » 18.11.2018 11:33:18

Min mand har da et blåt sygesikringskort.

FætterGuf
Indlæg: 7
Tilmeldt: 04.12.2018 15:16:43

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af FætterGuf » 04.12.2018 16:29:21

Så er det i næste uge at dette lovforslag skal i 2. og 3. behandling og står til vedtagelse.

Til dem der bliver berørt: hvad har I taget af forholdsregler eller hvad har I tænkt jer at gøre når denne lov bliver en realitet?

Er der dedikerede Facebook-grupper eller andre steder hvor folk der bliver berørt er samlet?

Følgende ophold i udlandet sidestilles med ophold her i riget:
1) Hyre på et dansk skib.
2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.
3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.
4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.
5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.
6) Ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Det er arbejdsløshedskasserne får pligt til at opgøre, om et medlem ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, herunder opholdskravet, hvis kommunen og Udbetaling Danmark anmoder om oplysninger herom til brug for deres afgørelser om medlemmets ret til henholdsvis sygedagpenge og barselsdagpenge.

Hvordan kan a-kasserne på nogen måde foretage en sådan opgørelse? Hvis jeg på mit CV har opgivet at jeg har arbejdet som forsker i en udenlandsk virksomhed de sidste 7 år, hvordan kan de så validere om det er korrekt? "Forsker" er jo et ret vidt begreb...

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af DortheM » 04.12.2018 18:51:58

Det bliver så omstændigt. Sikke meget administrativt personale a-kasserne skal ansætte.

Men lur mig om det ender med at det bliver a-kassens medlemmer, der skal dokumentere deres ansættelser for at kunne modtage dagpenge.

FætterGuf
Indlæg: 7
Tilmeldt: 04.12.2018 15:16:43

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af FætterGuf » 05.12.2018 12:17:13

Ja, sikkert nok. Men hvordan kan de verificere den dokumentation?
Hvis jeg fremviser et brev fra en arbejdsgiver i Indien hvor der står at jeg har arbejdet som "forksker" hos dem de sidste 6 år, er de så tilfredse?

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af DortheM » 06.12.2018 08:00:59

Det skal du spørge din a-kasse om. Da reglerne endnu ikke er trådt i kraft er der ingen der har erfaring med hvorledes det kommer til at foregå.

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: opholdskrav dagpenge

Indlæg af DortheM » 11.12.2018 16:22:44

Hej fætter Guf

Sidder og læser spg og svar til lovforslag L13 og tror svar på spg 69 besvarer dig spørgsmål
https://www.ft.dk/samling/20181/lovfors ... /index.htm

Ministeren skriver:
"at det er medlemmet selv, som skal dokumentere, om undtagelserne
kan anses for opfyldte, at der er tale om en konkret vurdering af, hvad der anses
som tilstrækkelig dokumentation, og at der ved udarbejdelsen af de administrative
regler og administrationen, heraf vedrørende undtagelsesreglerne, er lagt op til en
fleksibel og pragmatisk tilgang. "

Måske det også hjælper at læse svar til spg. 70 og 71
https://www.ft.dk/samling/20181/lovfors ... escending=

Besvar