Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Her kan du skrive om/søge information om, hvorledes man opnår permanent opholdstilladelse i Danmark og/eller får dansk statsborgerskab.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Janne1985
Indlæg: 31
Tilmeldt: 07.12.2012 13:06:26

Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af Janne1985 » 08.08.2017 21:07:23

Hej alle sammen,

Jeg har et par spørgsmål om min mands sag omhandlende tidsubegrænset eu opholdskort, som jeg inderligt vil sætte pris på, hvis nogle af jer evt. vil give os et par råd med på vejen.

Min mands midlertidige eu opholdskort udløb 1 august og vi indgav derfor for en måneds tid siden en ansøgning om permanent eu opholdskort. Vi hjemvendte fra Sverige 1. august 2012.
Igår modtog vi brev fra Statsforvaltningen om at de ønsker yderligere dokumentation på at min mand har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år. Den første pointe de gør opmærksomme på er at min mand er cpr registreret fra 22 jan. 2013 og at han derfor først opnår de tidsmæssige betingelser for tidsubegrænset opholdsret den 22/1-2018, medmindre vi kan dokumentere reelt ophold fra August 2012 til Januar 2013. Dette kan vi ikke, da vi i dette tidsrum boede hos min far og tv/internet husleje m.m. derfor står i min fars navn. Så vi aner ikke hvilke dokumenter vi kan vedlægge for at bevise dette.

Nummer 2 er at som nedenstående viser, at siden statsforvaltningen ikke kan indhente informationer fra e-indkomstregistret på min mand fordi han ikke har haft nogen indtægt igennem de 5 år, beder de os om at indsende dokumentation for at han har haft reelt ophold fra indrejse og op til dags dato. Min mand har gået på sprogskole i noget tid og ellers er han selvstændig spiludvikler, men har ikke haft nogen indkomst, og tv/internet husleje m.m er lavet under mit navn. Så der er ikke meget for os at indsende af dokumentation ud over sprogskolebevis..
Vi ringede til statsforvaltningen idag og der var ikke meget hjælp at hente udover at vi bare blev rådgivet til at bede om forlængelse af det midlertidige opholdskort.

Nedenstående er hvad statsforvaltningen sendte os igår.


Vi har 3/7-2017 modtaget din ansøgning om ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne som familiemedlem (ægtefælle) til den danske statsborger,... Vi har nu gennemgået oplysningerne i din ansøgning.
En af forudsætningerne for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdsret efter EU-reglerne er, at man har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år. Dette indebærer, at man har haft faktisk og reelt ophold her i landet i perioden. Vi har nu gennemgået oplysningerne i din ansøgning og har brug for flere oplysninger for at vurdere, om du opfylder betingelserne for at blive meddelt ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne.Det fremgår af CPR-registret, at du indrejste i Danmark 22/1-2013. Du opfylder derfor som udgangspunkt først de tidsmæssige betin-gelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdsret den 22/1-2018, hvorfor der tidligst denne dato – hvis de øvrige betingelser er op-fyldt - kan udstedes et nyt (tidsubegrænset) opholdskort til dig.Hvis du er indrejst og haft faktisk og reelt ophold i Danmark tidligere end fra 22/1-2013, bedes du oplyse dette, herunder fra hvilken dato du i stedet tog ophold i DanmarkDet forhold at dit opholdskort, der er udstedt den 29/9-2014 af Ud-lændingestyrelsen, har en anført gyldighed fra den 1/8-2012 til 1/8-2017, indebærer ikke i sig selv, at du nødvendigvis har haft faktisk og reelt ophold i Danmark siden 1/8-2012.Som dokumentation for at man har og har haft faktisk og reelt op-hold her i landet, er det at være tilmeldt dansk adresse i CPR og have haft et opholdskort således ikke i sig selv tilstrækkeligt. Oplysninger om f.eks. arbejdsmæssige indtægter eller andre ind-tægter her i landet kan været et eksempel på supplerende oplysnin-ger, der er medvirkende til at dokumentere faktisk og reelt ophold.
Da vores opslag i e-indkomstregistret (se vedhæftede) ikke viser, at du har haft indtægter af nogen art – eller udøvet selvstændig virksomhed – her i landet siden du indrejste, er det nødvendigt, at du selv fremsender anden dokumentation for, at du har haft faktisk og reelt ophold i her landet i peri-oden.Faktisk og reelt ophold i Danmark:Vi skal derfor bede dig om at sende osdokumenter der understøtter, at du har haft reelt og faktisk ophold i Danmark fra du indrejste og indtil nu.Om faktisk og reelt ophold:Etablering af faktisk og reelt ophold indebærer, at man har levet sit daglige liv i det pågældende land og indrettet sig på en sådan måde, der viser, at man har en tilværelse i landet. Som eksempel kan nævnes, at det at være registreret på en adresse og evt. modtage post i landet i sig selv ikke er tilstrækkeligt til, at der er tale om faktisk og reelt ophold.
Eksempler på dokumenter, du kan indsende med henblik på at understøtte, at du har og har haft faktisk og reelt ophold i Danmark siden 2012
•Dokumenter, kontoudtog eller lignende, der understøtter, at du har betalt husleje i Dan-mark perioden
•Dokumenter, kontoudtog eller lignende, der understøtter, at du har haft udgifter til inter-net, tv, el-forsyning, forsikringer eller lignende
•Dokumenter, kontoudtog eller lignende, der understøtter, at du har haft udgifter til almin-delig husholdning og/eller forbrug i Danmark.
•Dokumenter der understøtter dit daglige liv i Danmark, herunder f.eks. medlem-skab/deltagelse i foreninger, idræt, frekventering af læge/tandlæge/sygehusvæsen m.v.
•Anden dokumentation for, at du har haft faktisk og reelt ophold i Danmark siden XXXXDer gøres opmærksom på, at hvis du dokumentere at have haft faktisk og reelt ophold i Danmark –men senere end fra august 2012 – vil der efterfølgende i stedet for et tidsubegrænset opholdskort blive udstedt et nyt tidsbegrænset opholdskort til dig, hvorefter du på ny kan ansøge om tidsube-grænset opholdskort, når du har haft faktisk og reelt ophold i landet i 5 år

Jeg beklager det lange indlæg, men håber en ildsjæl bærer inde med et godt råd.
Mange tak på forhånd.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af skaanebo » 08.08.2017 22:36:45

Indrejsedato til Danmark må kunne dokumenteres ved fx tog-, bus-, flybillet, kvittering for kørsel over Øresundsbroen eller en regning fra et flyttefirma.

Mit store spørgsmål er dog, hvad I har levet af i de forgangne fem år? For ja, det skal jo dokumenteres. Hvis han er selvstændig, som du skriver, må han jo have etableret et firma med cvr.nr.

Janne1985
Indlæg: 31
Tilmeldt: 07.12.2012 13:06:26

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af Janne1985 » 09.08.2017 08:41:03

Tak for dit svar. Det ville være fantastisk hvis vi lå inde med togbilletter fra Sverige i sin tid, men jeg har aldrig tænkt på, at det kunne være nyttigt at gemme for at bevise ophold fra august til cpr registrering. Desværre..
Vi har levet af min SU og efter endt uddannelse har vi de sidste 2 år levet af min pædagogløn. Dette kan vi sagtens dokumentere, men det er jo min mands reelle ophold de ønsker belyst.
Han har ikke etableret et firma med cvr.nr., han har de sidste par år udviklet spil, men har desværre ikke haft nogen indkomst af dem. Jeg må indrømme at jeg er lidt forbavset, fordi jeg har aldrig skænket det en tanke at hans usynlighed i systemet, potentielt set, kan se ud som om at han har arbejdet ulovligt, eller ikke haft reelt ophold..og nu risikerer vi at få afslag, både på det ene og det andet! For mig at se, har vi intet at skulle bevise, andet end at det er mig, der har forsørget os og at vi ikke har modtaget kontanthjælp.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af mh1 » 10.08.2017 15:27:41

Hvis det er dig, der er grundlaget for din mands ophold efter EU-regler, så er det din indkomst der er bevis for hans lovlige ophold. Der er INTET krav om at ægtefællen til en EU-borger (EU-borgeren er dig) skal bidrage til økonomien.
mh
Rådgiver for ÆUG

Janne1985
Indlæg: 31
Tilmeldt: 07.12.2012 13:06:26

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af Janne1985 » 10.08.2017 16:32:49

Ok, tak. Det er mig der er grundlaget for hans opholdsret ved at besidde tilstrækkelige midler. Men statsforvaltningens pointe er,at de vil se dokumentation på at han har etableret et reelt og faktisk ophold. Men vi må bare dokumentere hans reelle ophold, med de dokumenter vi har til rådighed.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af skaanebo » 10.08.2017 16:46:47

Har han ikke en bankkonto med tilknyttet kort? Så vil udskrifter af foretagne køb jo også dokumentere, hvor i verden han har været.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af mh1 » 11.08.2017 10:06:21

Ethvert 'digitalt spor' kan bruges. Kan I ikke dokumentere en aktivitet på jeres ip-adresse, på tidspunkter hvor du er på arbejde?

Tandlæge-, lægebesøg og andet hvor det er klart, at det er HAM, som personligt har været tilstede. Evt. billeddokumentation, og fx en underskreven erklæring fra en vicevært el.lign. på at han rent faktisk bor sammen med dig.
mh
Rådgiver for ÆUG

Jacjac
Indlæg: 83
Tilmeldt: 16.01.2017 22:36:23

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af Jacjac » 14.08.2017 15:13:20

En lille tanke til 'digital spor'.

Hvis han f.eks. har en privat hotmail, gmail andre udbydere. Så er de ofte behjælpelige med logs et godt stykke tilbage i tiden. Så kan i her få den IP som viser lokation. Skriv evt. til deres kundeservice.
Det samme gælder måske for andre konti, såsom facebook, amazon, paypal, spil konti osv. det skader ikke at prøve.

Har selv tidligere fået hotmail login sessioner med IP adresser mere end et år tilbage.

Vh
JacJac

Janne1985
Indlæg: 31
Tilmeldt: 07.12.2012 13:06:26

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af Janne1985 » 14.08.2017 19:56:10

Fantastisk ide, tak for input. Vi har sjovt nok haft samme tanke idag også.

AllYouNeedIsLove
Indlæg: 91
Tilmeldt: 08.09.2014 17:51:30

Re: Statsforvaltningen har brug for flere oplysninger..

Indlæg af AllYouNeedIsLove » 15.09.2017 21:06:43

Alt, lige fra mobil, fitness kort, biblioteks kort, udskrift over hvor betalingskort er brugt, evt. kvitteringer af noget købt på nettet i hans navn, bus/tog kort, læge/tandlæge besøg, forsikringer i hans navn (fx. ulykke/rejse), afslag på jobansøgninger, osv. kan bruges :) Faktisk alt der har hans navn på.

Tjek evt. hans e-boks og se om han ikke har div. dokumentation fra forskellige steder der kan bruges.

Besvar