Sverige VS Eu-reglerne

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
albdan
Indlæg: 6
Tilmeldt: 31.05.2016 18:20:20

Sverige VS Eu-reglerne

Indlæg af albdan » 27.10.2016 19:03:07

Hej igen.
Nu har jeg altså en helt masse konkrete spørgsmål jeg håber at kunne få svar på. Efter en masse tanker er mig og min kæreste kommet frem til at vi flytter til Sverige.
Dvs at jeg kommer til at pendle frem og tilbage fra studie i København..
der er dog dukket en masse spørgsmål frem. jeg har læst og læst og læst herinde men syntes ikke jeg er blevet klogere på netop de spørgsmål her..

vore situation ser således ud. min kæreste er 22 og mig 21. jeg er dansker og han er albaner med albansk pas, hvilket ikke er en del af EU.. han har ikke opholdstilladelse eller noget i danmark overhovedet. jeg kommer til at være studerende og pendle fra malmø til kbh.

1. Hvad er det forskellen er mellem sverige og eu-reglerne? Vores plan er at kunne flytte tilbage til Dk efter nogle år i Sverige? Er det overhovedet en realitet for os?

2. skal man være gift, hvis man søger i Sverige efter eu-regler?

3. der står at man arbejde mindst 10-15timer er det også OK hvis man arbejder de 10-15 timer i Danmark ?

4. Hvis jeg flytter til Sverige skal jeg så betale skat af min SU?

5. Min kæreste har ca 200.000kr på en opsparing. Vil det hjælpe os? Han har dog ingen beviser på hvor pengene kommer fra. Vil det have en betydning ???

5. er det bedre hvis han overfører nogle af pengene til mig så de ligger på min konto? Eller har det sammen betydning at de står på hans?

6. Albanien er et visumfrit land. vil det sige at han IKKE skal søge visum men at han bare kan komme hertil uden papirer? Er det lovligt? Og er det muligt for ham at komme til dk først og hjælpe mig med flytningen til sverige?

7. der står at person med tilstrækkelige midler skal have 4813 kr efter huslejen er betalt. hvis jeg nu studere og tager et studiejob ved siden af men måske kun har 3000kr SKAL jeg så tage sulån ? eller er det ok bare at bruge af mine kæreste formue? Detville jo være dumt at tage lån. men vi kan jo så bare ikke bevise at vi tjener det vil skal- men vi har jo pengene?

8. hvordan er udsigterne i forhold til job til min kæreste. han har nogle kurser osv i noget med vvs, men ikke som sådan en uddannelse. han er dog meget meget dygtig og ved han er meget velset her i danmark. er det muligt for ham og få ufaglært arbejde i sverige?? Hvis ja , hvornår må han søge. ?

Håber ikke det var alt for mange spørgsmål.. det ville give mig en STOR hjælpe, hvis nogle har mulighed for at besvarer dem. :) på forhånd tak.

Hilsen Amalie

albdan
Indlæg: 6
Tilmeldt: 31.05.2016 18:20:20

Re: Sverige VS Eu-reglerne

Indlæg af albdan » 29.10.2016 09:35:05

Slet ingen som kan hjælpe. Eller bare ender svaret på nogle af spørgsmålene

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sverige VS Eu-reglerne

Indlæg af skaanebo » 29.10.2016 11:05:36

1. Forskellen er bl.a., at man efter svenske regler får permanent ophold efter 2 år, mens der går 5 år efter EU-regler. Hvis I har tænkt jer at blive boende i Sverige i flere år, er der nok flere fordele ved at søge efter svenske regler. Hvis I blot ønsker at bo i Sverige i en kortere periode, kan I lige så godt søge efter EU-regler. En anden fordel er, at søger man efter EU-regler, får man alle rettigheder i Sverige med det samme. Man kan altså tage på Migrationsverket og søge om formiddagen, og så om eftermiddagen tage på Skatteverket og blive folkeregistreret, og så ugen efter blive skrevet op til sprogundervisning i svensk eller starte et job i Sverige. Det kan man ikke, hvis man søger efter svenske regler, hvor man skal vente på at få opholdstilladlesen, førend man kan blive folkeregistreret.

2. Ja, gift eller kunne dokumentere, at man har boet sammen i ca. 18 måneder forud for sin ansøgning. Efter svenske regler stilles ingen krav af den slags.

3. Hvis du ikke arbejder i Sverige, vil du blive betragtet som person med tilstrækkelige midler. Så her handler det alene om størrelsen på din indkomst eller formue, ikke hvor mange timer du arbejder.

4. Nej, i Sverige trækkes der ikke skat af studiestøtte.

5. Ja, penge på en bankkonto kan bestemt hjælpe, hvis I vil søge efter EU-regler.

6. Ja, visumfri betyder, man frit kan indrejse.

7. Formue kan fint supplere en indkomst.

8. Spørg AF i Sverige. Afhænger nok også af hvor i Sverige I bosætter jer. Der er stor arbejdsløshed blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande i fx Malmø og Landskrona.

albdan
Indlæg: 6
Tilmeldt: 31.05.2016 18:20:20

Re: Sverige VS Eu-reglerne

Indlæg af albdan » 30.10.2016 14:48:48

tak for svar. og hvad nu hvis alle disse spørgsmål skal besvares hvis jeg bosætter mig i Flensburg i stedet for Malmø. er svarene så de samme?

Hilsen Amalie

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Sverige VS Eu-reglerne

Indlæg af skaanebo » 30.10.2016 16:05:16

EU-reglerne gælder og er de samme for hele EU/EØS.

Svensk national lovgivning gælder naturligvis kun for Sverige.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Sverige VS Eu-reglerne

Indlæg af mh1 » 30.10.2016 18:55:15

Flensborg har været tunge at danse med. For nogle år siden var det næsten umuligt at få deres udlændingekontor til at acceptere EU-reglerne, men måske er de blevet mere medgørlige. I Hamborg havde vi ingen problemer, så snart vi havde bevis på min ægtefælles heldækkende sygesikring bestilte de opholdskortet, og det kom efter ca. 10 dage.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar