S.H.M. skrev:Jeg forestiller mig at man generelt er meget påpasselig med at giv visum til irakere pga. immigrationsrisiko. Problemet bliver bare, at man ikke kan få opfyldt tilknytninskravet.
Måske. Men så følger ambassaden ikke den vejledning, der er udstedt på visumområdet. Det kan også tænkes, at ambassaden blot ikke vil tage ansvar og foretrækker at skubbe sagerne videre til Udlændingestyrelsen.
Det er også tænkeligt, at de skeler lidt til, om betingelserne for familiesammenføring umiddelbart synes at være opfyldt eller ej. For hvis det ikke er tilfældet, er det jo ikke så fedt at få ham hertil, når han i praksis vil være stort set umulig at sende ud igen, selvom han får afslag. Fordi der er problemer med at udsende folk til Irak.
Hvis man f.eks. ikke opfylder 24-års reglen, eller man er i familie med hinanden, så der er grund til at formode tvangsægteskab (efter loven), kan det måske godt konkret indgå i vurderingen af en visumansøgning. Og det er vel i så fald ikke fuldstændig urimeligt.
Hvis der er andre åbenlyse hindringer for familiesammenføring, er det jo ikke afgørende for ens situation, om tilknytningskravet er opfyldt eller ej. Og i den situation vil et visum alene føre til, at man får mulighed for et langvarigt processuelt ophold i Danmark. Hvilket man selvfølgelig på ingen som helst måde har krav på.
Jeg har konkret set et visumafslag fra Udlændingestyrelsen, der var begrundet med, at ægtefællerne var i familie med hinanden, og at der derfor var formodning om tvangsægteskab.
På den måde synes det, at ægtefællekontoret og visumkontoret er begyndt at arbejde lidt mere sammen. Og at noget af sagsbehandlingen reelt er fremrykket til visumkontoret, når det drejer sig om de hårde asyllande som Irak.
Det kan også være det, der gør sig gældende i jeres sag. Men igen er det umuligt at sige, hvad der egentlig ligger i sagen, før I modtager afgørelsen fra Udlændingestyrelsen.
Det var nok mere forståeligt for folk i gamle dage, hvor ambassaderne ikke gav afslag men i stedet sendte sagen til Udlændingestyrelsen for afgørelse, hvis de var i tvivl.
Hvis I havde fået at vide, at sagen var sendt til Udlændingestyrelsen for afgørelse, ville I ikke være i tvivl om, at I skulle vente på deres afgørelse. Men nu føler I fejlagtigt, at sagen allerede er slut, selvom den egentlige sagsbehandling først nu skal til at begynde.