Jeg er snart ved at vende tilbage til Danmark med min mand efter 8 lange måneder i Sverige

Jeg har dog fået job i Sverige, som jeg er glad for, og da det er mit første job, og jeg gerne vil have lidt på CV'et (jeg har bare arbejdet der i to måneder), så vil jeg gerne beholde det i noget tid.
Men så læste jeg lige "tillægsspørgsmålene" til EU-reglerne igennem herinde:
"SP: Er der nogle ulemper ved at bruge EU-reglerne i stedet for de danske regler?
Svar: Ja det er der. Ved ophold efter EU-reglerne har din ægtefælle/partner kun ret til SU, hvis du selv er arbejdstager i EU-retlig forstand. Dette betyder, at du skal arbejde mindst 10-15 timer om ugen i Danmark."
Skal jeg arbejde i Danmark? Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg bare skal arbejde - hvor som helst. Jeg er vel stadig arbejdstager i EU-retlig forstand, selvom det ikke er i det samme land, som min mand opholder sig i? For min mand vil gerne studere snarest muligt, og så kan jeg vel blive nødt til at finde et job i Danmark i stedet, hvis ovenstående stemmer. Er der nogen, der kender nærmere lovgivning eller kan smide et link, hvor jeg kan læse mere?
På forhånd tak!
