Det praktiske samt muligheder ved ophør af forhold

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Det praktiske samt muligheder ved ophør af forhold

Indlæg af DK-US » 15.06.2023 09:35:54

Hej

Min kone er fra US, og vi har FS efter EU-reglerne, og hun har permanent/tidsubegrænset opholdstilladelse. Vi har to børn sammen, begge født i DK. Jeg er førtidspensionist med et deltidsjob, og hun er netop kommet på kontanthjælp og de forsøger at finde et job til hende. Hun har ADD/ADHD og måske også noget PTSD, men kan først få en udredning om et år, og må derfor også vente på medicin.

I forbindelse med at skulle flytte fra hinanden, har jeg et par praktiske spørgsmål. Jeg forventer ikke det er et problem mht. hendes opholdstilladelse.

1. Økonomien er vores største udfordring. Hvis hun bliver boende ved børnene og får lejligheden overført til hendes navn, så burde der vel teknisk ikke være noget i vejen for at vi begge kan få boligstøtte, når jeg finder en anden lille lejlighed?

2. Udover boligstøtte, vil der være andre områder hvor vores økonomi vil ændre sig (positivt/negativt)? F.eks. vil boligstøtten blive højere da der i hver lejlighed er mindre indtægter sammenlignet med hvis vi bor sammen? Eller vil min pension få fjernet den reduktion der kom på da vi blev gift, eller er det kun hvis vi bliver skilt? Vil hun få mere udbetalt af sin kontanthjælp?

3. Vil der være nogen væsentlig forskel om vi vælger bare at flytte fra hinanden, blive separeret eller blive skilt?

Tak.

mhg
Indlæg: 300
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Det praktiske samt muligheder ved ophør af forhold

Indlæg af mhg » 17.06.2023 19:00:34

Begynder bagfra:
Separation og skilsmisse medfører straks ophør af gensidig forsærgerpligt, arveret og formuefællesskab. Ved separation krav om indenfor kort tid at flytte fra hinanden, ellers bortfalder separationen.

Ved separation og skilsmisse ændres grundlaget for beregning kontanthjælp, pension og skat (ingen sambeskatning, og ingen mulighed for at udnytte hinandens uudnyttede bundfradrag).

Pension og kontanthjælp ændres IKKE, hvis I uformelt flytter fra hinanden, fordi I som gifte fortsat har gensidig forsørgerpligt.

Boligstøtte afhænger ikke alene af indkomst, men også af boligens størrelse, og hvor mange voksne den beboes af. Det er derfor svært at svare på, om en separation/skilsmisse vil påvirke jeres økonomi positivt eller negativt i forhold til at der jo så skal betales to huslejer.

Hvis I ikke indfører deleordning 50/50, skal en af jer betale børnebidrag til den anden. Hvis den som skal betale ikke kan, lægger kommunen pengene ud, og den betalingspligtige får dermed en støt voksende gæld til kommunen.

Du kan tjekke alt om børnebidrag og børn- og ungeydelse på borger.dk - bl.a. her er der en guide med overblik over det, du skal vide ved skilsmisse eller ophør af samliv
https://www.borger.dk/Soeg?k=børnebidrag
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

DK-US
Indlæg: 228
Tilmeldt: 09.04.2011 19:11:22

Re: Det praktiske samt muligheder ved ophør af forhold

Indlæg af DK-US » 19.06.2023 13:36:49

Mange tak. Det var lige det jeg havde brug for at vide. Tak igen.

Besvar