Side 1 af 1

Skat af børnepenge fra USA

: 03.11.2019 17:28:55
af ExpatUSA
Kære allesammen

Håber der er en, der kan forklare mig regelerne om børnepenge fra USA.

Min ex betaler månedligt et beløb, der er en del større end den gængse danske sats. Jeg har troligt hver måned betalt skat af beløbet. Nu er jeg dog blevet opmærksom på, at der er regler for dobbeltbeskatning. Altså, min ex betaler jo skat af pengene i USA - kan det så passe, at der også skal betales i DK?

https://www.irs.gov/pub/irs-trty/dentech.pdf - paragraf 3-4

https://www.skm.dk/love/internationalt/ ... bjdozvn9II

Vi er alle US og DK statsborgere...

På forhånd tak!

Re: Skat af børnepenge fra USA

: 03.11.2019 19:42:08
af mh1
Det vil jeg tro, for dbo’er vedrører den personlige indkomst, og DU har jo ikke betalt skat af børnepengene i USA.

Jeres statsborgerskaber er kun relevant i forhold til USA, som i modsætning til DK beskatter sine statsborgere uanset hvor i verden de bor. Så du er skattepligtig til både DK og USA, men dbo’en gør formodentlig at du kan nøjes med at betale skat til DK. I princippet skal du, så vidt jeg ved, udfylde en indkomstdeklaration til USA præcis som hvis du boede der, og i den forklare at du allerede er beskattet i DK. I 2019 er dit expat-fradrag i øvrigt 105,900 $, så hvis din samlede indkomst er mindre end det skal du i hvert fald ikke betale noget til USA.

Re: Skat af børnepenge fra USA

: 03.11.2019 20:26:08
af ExpatUSA
Tak for svar, MH. Det var dog ikke lige det jeg ville høre :lol: