[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/phpbb/session.php on line 583: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/phpbb/session.php on line 639: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable
[phpBB Debug] PHP Warning: in file [ROOT]/includes/functions.php on line 4516: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at [ROOT]/includes/functions.php:3262)

Ægteskabudengrænser.dk • Danskbonus afskaffet!!! - Side 2
Side 2 af 3

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 08.08.2019 09:39:00
af sta
Mange tak for at du holder os opdateret. Min kone skal også snart ansøge om danskbonus (også i Guldborgsund), så jeg er meget spændt på hvad du finder ud af.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 09.08.2019 07:41:15
af Kim P. Nyberg
Vores ægtefæller har altså stadig adgang til danskbonus. Det må aldrig blive sådan, at kun personer i visse kommuner har adgang til en ydelse, mens folk i andre kommuner ikke har. Loven er ens for HELE Danmark, og loven siger, at vores ægtefæller har adgang til bonussen, hvis man har gennemført danskuddannelse efter en vis dato.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 09.08.2019 10:26:09
af 4roTor4
dkfil8793 skrev:
08.08.2019 08:37:56
4roTor4 skrev:
08.08.2019 08:32:51
DortheM skrev:
08.08.2019 07:53:27
Prøv at se i din kones opholdstilladelse hvilken § i udlændingeloven hun har ophold efter.
Opholdstilladelse er givet efter Udlændingelovens pgf. 9, stk. 1 nr. 1
Står der ikke også i brevet (opholdstilladelsen), at hun er omfattet af integrationsloven, jf. lovens § 2, stk. 3, nr. 1. ?
JO! Har netop fået ovenstående bekræftet af Udlændingestyrelsen. Så nu har vi lidt krudt til afslagsanken!
Kan altså ikke se, hvordan kommunen kan ændre det til "integrationslovens pgf. 2. stk. 4".....

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 23.08.2019 18:01:05
af 4roTor4
Venter stadig afgørelse på anken.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 24.08.2019 01:05:01
af Kim P. Nyberg
Se også den tråd jeg har startet om danskbonus i går.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 06.09.2019 12:19:18
af Mads K. Larsen
Jeg har netop snakket med Ishøj kommune, og de melder at efter den nye lovgivning pr. 1/7
Er personer med opholdstilladelse efter Udlændingelovens pgf. 9, stk. 1 nr. 1 specifikt undtaget fra person kredsen.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 10.09.2019 19:42:18
af dkfil8793
4roTor4 skrev:
23.08.2019 18:01:05
Venter stadig afgørelse på anken.
Hej igen, er der noget nyt i jeres klagesag?

Jeg har hørt fra flere andre at Guldborgsund stadig informerer ansøgere om at de har ændret praksis per 1/7, og ikke udbetaler danskbonus til personer med ophold efter pgf. 9 stk. 1

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 10.09.2019 20:00:51
af Kim P. Nyberg
Forlang dokumentation for den påstand.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 11.09.2019 10:19:49
af 4roTor4
dkfil8793 skrev:
10.09.2019 19:42:18
4roTor4 skrev:
23.08.2019 18:01:05
Venter stadig afgørelse på anken.
Hej igen, er der noget nyt i jeres klagesag?

Jeg har hørt fra flere andre at Guldborgsund stadig informerer ansøgere om at de har ændret praksis per 1/7, og ikke udbetaler danskbonus til personer med ophold efter pgf. 9 stk. 1

Her er foreløbig afgørelse:

GENVURDERING
-
DANSKBONUS

Din klage af 14. august 2019 om afslag på danskbonus jf. Integrationslovens § 22 er
nu genvurderet.
Det er vurderet at der ikke er givet en tilstrækkelig og rettidig vejledning om den fore-
stående ændring i Integrationslovens § 2, i forbindelse med din deltagelse i danskun-
dervisning og prøveaflæggelse i foråret 2019.
Det vurderes at du på grund af den manglende vejledning er blevet afskåret fra at
ansøge om danskbonus, før ændringerne i lovgivningen fik virkning pr. 1. juli 2019.
Du skal derfor stilles som om du havde modtaget korrekt vejledning senest ved ud-
stedelsen af prøvebevis 20. juni 2019.

Du vil modtage ny afgørelse fra Integrationsafdelingen.
Klagesagen er hermed afsluttet.
Med venlig hilsen
xxx

Altså anken kun godtaget pga. utilstrækkelig vejledning. Ingen dokumentation vedlagt vedr. påståede lovændring!

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 11.09.2019 11:56:45
af Kim P. Nyberg
Så klager du igen, og forlanger dokumentation for, at pgf. 9 er taget ud af vejledningen. Kan de ikke hoste op med det, skal I kræve jeres ret til bonussen.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 11.09.2019 12:06:39
af 4roTor4
ahh mon ikke de udbetaler bonus'en nu - når vi modtager den nye afgørelse...

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 11.09.2019 15:15:25
af Kim P. Nyberg
Jeg har lige tjekket integrationslovens pgf. 2. Familiesammenførte efter udlændingelovens pgf. 9 står helt tydeligt i integrationslovens pgf. 2, stk. 3, nr. 1. Så kommunernes springen buk holder simpelthen ikke. Vores ægtefæller har stadig ret til bonussen.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 12.09.2019 08:43:46
af dkfil8793
Kim P. Nyberg skrev:
11.09.2019 15:15:25
Jeg har lige tjekket integrationslovens pgf. 2. Familiesammenførte efter udlændingelovens pgf. 9 står helt tydeligt i integrationslovens pgf. 2, stk. 3, nr. 1. Så kommunernes springen buk holder simpelthen ikke. Vores ægtefæller har stadig ret til bonussen.
Jeg tror måske at jeg er kommet en smule nærmere deres begrundelse. Om den er korrekt ved jeg ikke, jeg er ikke jurist.

I den gældende BEK nr 617 (Bekendtgørelse om danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven), § 2, er personkredsen defineret således: "Kommunen yder efter ansøgning danskbonus til en udlænding, der er omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i integrationsloven..."

I LOV nr 174 af 27/02/2019 (Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love), § 2, ændres der i integrationslovens § 2 stk. 3, således at personer med ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1/2/3, litra a, b eller e, ikke længere er omfattet af integrationslovens § 2 stk. 3, men i stedet af integrationslovens § 2 stk. 4
§ 2, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Ved en familiesammenført udlænding til en flygtning forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9, stk. 1, på baggrund af familiesammenføring til en flygtning, jf. stk. 2, eller
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en flygtning, jf. stk. 2.
Stk. 4. Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås i denne lov
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, b eller e,
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra a, b eller e,
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller e, eller
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der ikke er flygtning, jf. stk. 2, eller indvandrer, jf. stk. 6.
Stk. 5. Loven gælder ikke for en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
Har jeg læst dette korrekt, og kan kommunen dermed sige at nu er man jo ikke omfattet af integrationslovens § 2 stk. 3, og derfor ikke har ret til danskbonus?

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 12.09.2019 12:54:18
af Kim P. Nyberg
Da jeg skrev min besked herover, var teksten på retsinformation.dk ikke ændret til det, du citerer. Så jeg mener ikke kommunerne kan håndhæve dit citat.

Jeg tyder det lidt sådan, at dit citat har været bragt frem som forslag til vedtagelse i Folketinget, men ikke har fået flertal. Og dermed er det ikke gældende. Jeg skal dog understrege, at min antagelse her er ren teori. Det eneste jeg kan konstatere er, at ægtefæller til danske statsborgere i den gældende integrationslov på retsinformation.dk tydeligt fremgår af pgf. 2, stk. 3. Og dermed er omfattet af personkredsen.

Re: Danskbonus afskaffet!!!

: 12.09.2019 14:12:45
af dkfil8793
Kim P. Nyberg skrev:
12.09.2019 12:54:18
Da jeg skrev min besked herover, var teksten på retsinformation.dk ikke ændret til det, du citerer. Så jeg mener ikke kommunerne kan håndhæve dit citat.

Jeg tyder det lidt sådan, at dit citat har været bragt frem som forslag til vedtagelse i Folketinget, men ikke har fået flertal. Og dermed er det ikke gældende. Jeg skal dog understrege, at min antagelse her er ren teori. Det eneste jeg kan konstatere er, at ægtefæller til danske statsborgere i den gældende integrationslov på retsinformation.dk tydeligt fremgår af pgf. 2, stk. 3. Og dermed er omfattet af personkredsen.
Lovforslag L 140 er behandlet og vedtaget, og ud af det kom Lov nr. 174 som er gældende med de citerede ændringer i integrationsloven. Bekendtgørelsen om integrationsloven er helt tilbage fra 11/10/2017, men der er jo ændret i den mange gange siden. Måske det var på tide at der blev udarbejdet en ny bekendtgørelse?

Jeg er ikke sikker på at intentionen har været at afskære denne gruppe fra at modtage danskbonus, men det ser umiddelbart ud til at kommunen handler ud fra gældende lovgivning.