Side 1 af 1

Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 11:53:52
af AlphonsAaberg
Hej alle,

Ligesom jeg troede at nok var nok med indførslen af et opholdskrav for at modtage dagpenge, opdager jeg nu at vores lille nyfødte søn også skal blive mål for diskrimination. Vi har ikke ret til at modtage børne/unge ydelse idet min kone ikke har opholdt sig I DK i 6 ud af de seneste 10 år.

Udbetaling Danmark sendte endda et flot brev hvor de skriver: “Du har ret til at modtage 0 kr. og pengene bliver udbetalt til din NEM konto den 1. Juli”. Hvad sker der for dem?

Gider ikke brokke mig over det mere. Er der nogen der kender en eller anden vej rundt om de her sølle regler? Vi betaler masser af penge I skat hver måned og fortjener denne ydelse.

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 13:08:51
af Nutpos
Hold nu kaje den regel er langt ude.. Burde være nok, bare én af forældrene opfylder kriteriet..

Følger lige med her, i håb om andre har en løsning...?

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 13:14:52
af Nutpos
Jeg mener, helt klart den afvisning skal klages over..

Jvf: https://www.skm.dk/media/1569772/rappor ... -buy-1.pdf

Der står helt klart:
"At mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, opfylder optjeningsprincippet.
Dvs. at vedkommende har haft bopæl eller beskæftigelse her i landet i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.1
1: Med virkning fra 1. januar 2018 hæves optjeningsperioden fra 2 år inden for de seneste 10 år til 6 år inden for de seneste 10 år. "


Så hvis du ellers selv lever op til at have haft job og bopæl her i Danmark i 6 ud af de sidste 10 år, så er den ged vist barberet.

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 14:06:42
af AlphonsAaberg
Hej Nutpos,

Mange tak for svar. Jeg har selv arbejdet i Kina en del år så desværre opfylder jeg ikke kravet. Men burde vi ikke have ret til at få udbetalt en del af ydelsen i det mindste? Jeg har opholdt mig i DK ca 3-4 ud af de seneste 10 år.

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 14:09:16
af Nutpos
Så er svaret nej.. Ingen af jer har opfyldt kravene

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 17:31:19
af trilletrold
Check www.borger.dk. Jeg er ret sikker på at du/I optjener gradvist ret til ydelsen. Jeg ville kontakte Udbetaling Danmark. Det gjorde jeg, og fik efter 6 mdr. i Danmark, som så blev til 8 mdr., da ydelsen udbetales kvartalsvis, ret til 8,3% af ydelsen, som så stiger gradvist indtil det 6. år. Ikke meget, men...

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 30.06.2019 21:52:13
af DortheM
Måske du har ret til en procentvis ydelse som dansker der er flyttet tilbage til Danmark.

Se https://www.borger.dk/familie-og-boern/ ... er-eu-eoes
punktet: Hvordan optjener jeg ret til familieydelse

Re: Ingen ret til børne/unge ydelse

: 03.07.2019 17:51:10
af AlphonsAaberg
Tak for svar. Jeg klagede til Udb DK og fik medhold I at vi har ret til en procentvis ydelse.