Lincoln skrev: ↑13.12.2018 22:15:01
Så kom der en lempelse på det kommende opholdskrav ctr. dagpengeret. Desværre var det nævneren, og ikke tælleren, man valgte at regulere på. Fra 7 ud af 8 år, til 7 ud af 12 år.
Ja, og det kommer i øvrigt til at reducere den forventede gevinst ved dette lovforslag fra 200 mio. til 150 mio. DKK. Samtidig har man så valgt at eftergive offentlig gæld for 5,8 mia.... Man føler virkelig at man bliver p*sset på af mennesker som træffer nogle fuldstændig irrationnelle valg og kun bekymrer sig om symbolpolitik.
Lincoln, hvordan tolker du følgende uddrag af lovforslaget?
- Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget
Vil det sige at hvis en dansker opfylder en af undtagelserne og derfor er berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, så kan dennes ægtefælle automatisk sidestille ophold i udlandet med ophold i Danmark?
Vi kan tage et eksempel:
Dansk fyr flytter til Kina i 2012. Han arbejder for en lokal virksomhed i en forsknings-relateret stilling.
Møder kinesiske pige i 2012. Bliver "samlevende".
Dansk fyr og kinesisk pige bliver gift i 2016.
De flytter sammen til Danmark i 2017. De arbejder begge fra dag 1.
Den danske fyr opfylder reglen om at have været bosiddende i DK 7 ud af 12 år og han opfylder også en af undtagelserne til kravet idet han har arbejdet med forskning i 5 år.
Betyder det at den kinesiske pige kan sidestille sit ophold i Kina med de 5 år som den danske fyr har været der?